Inden du går i gang med at arbejde med ekstern linkbuilding, er det vigtigt, at du først har styr på sin interne linking. Interne links er vigtige for os fra et brugermæssigt perspektiv, men så absolut også fra et søgemaskineperspektiv.
Interne links kan groft sagt sammenlignes med vejskilte; uden vejskilte kan det være svært at finde vej. Det er netop derfor, du skal sikre dig at både dine besøgende og søgemaskinerne kan finde vej på din hjemmeside. Hverken de besøgende eller søgemaskinerne kan finde dit indhold, hvis du ikke linker til det.
Indholdsfortegnelse
- 60 minutter video webinar om Interne links
- Menu-navigation
- Kort vej til dine vigtigste sider!
- Optimer en enkelt side til at være den vigtigste for et givent søgeord
- Søgeordskannibalisme
- Sammenkæd relaterede produkter/artikler ud fra kategori – Første / Næste
- Relaterede artikler
- Breadcrumbs
- HTML-Sitemaps
- Hop til links
- Hvornår skal jeg bruge interne links?
- Hvad skal jeg IKKE gøre når jeg arbejder med interne links?
60 minutter video webinar om Interne links
Hvis du foretrækker at se og lytte i stedet for at læse, har jeg lavet 60 minutters video om interne links ift. SEO. Du kan se videoen neden for eller blot springe den over og læse resten af artiklen i stedet. Bid mærke i at videoen er delt i 2×30 minutter.
Nu tænker du måske, at du allerede har interne links på din hjemmeside i form af din menu-navigation, og det er også rigtigt, men disse skilte peger kun meget overfladisk hen på de steder, hvor dit indhold findes. Oftest vil det være dine kategorier eller overordnede menupunkter, du linker til, og ikke direkte til dine artikler. Det er der som sådan ikke noget galt med, men hvis du kun har interne links som en del af din menu-navigation, går du glip af meget trafik.
Kort vej til dine vigtigste sider!
Det er en farlig taktik at stole/håbe på, at ens kategorisider vil komme til at ranke i søgeresultaterne. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver langt mere arbejde end at få en artikel til at ranke. Om du driver en webshop eller et content-site, vil det i næsten alle tilfælde være de direkte resultater, du helst vil have vist, og det er samtidig dem, Google helst vil vise. For Google handler det om, at brugeren lander på en side, der opfylder brugerens kriterier og hvor brugeren får den bedste oplevelse. Det vil i nogle få tilfælde være kategorisider, som ofte vil sigte bredt og generisk, men Google foretrækker at linke til reel indhold snarere end endnu en ”søgeside”, som en kategoriside jo i realiteten er.
Lav genveje
Dine vigtigste dokumenter, uanset om det er indhold, produkter eller noget helt andet, bør være let tilgængelige. En bruger bør kunne finde dem stort set med det samme på dit website – og ved brug af ganske få kliks.
Google kigger på nærheden af et dokument i forhold til rod-URL. Jo tættere dit indhold er på rod-URL, jo vigtigere må det være. Har du nogle meget vigtige sider, kan det altså være en rigtig god idé at oprette ekstra links til dem, som kan tilgås direkte fra forsiden eller i starten af den kategori, hvor dokumentet hører til. Det bør altså ikke være vilkårligt, hvor dybt dit indhold ligger. Er dit indhold vigtigt, skal det op i hierarkiet så både de besøgende let kan finde det og søgemaskinerne vurderer det som vigtigt.
Udover antal kliks i stien til dit indhold er der også en ekstra fidus ved ovenstående: Jo tættere du kommer på forsiden, jo mere værdi vil der også være rent popularitetsmæssigt (PageRank), da det i langt størstedelen af tilfældene er forsiden, der er den stærkeste side på et website, og den side med flest indgående links. Det sker at man ser afstikkere, hvor en enkelt artikel har fået mange links og hvor forsiden har mindre, men det er meget sjældent. Du kan altså booste popularitetsværdien for dine vigtige sider ved at holde dem tættere på din rod-URL.
Optimer en enkelt side til at være den vigtigste for et givent søgeord
Har du en blog eller et website, har du sandsynligvis flere artikler der berører samme emne, og hvor de samme søgeord bliver benyttet. Det betyder at du har en række forskellige artikler, som potentielt set kunne ranke på det samme.
Lad os tage et eksempel: På min blog skriver jeg primært om SEO og derfor forekommer det ret ofte, at jeg bruger begrebet SEO. For eksempel lavede jeg, tilbage i 2011, en artikel der hed SEO i 2011/2012, hvor jeg kom med et par forudsigelser i forhold til hvad jeg forventede, der ville ske på SEO-scenen.
Artiklen handler altså om SEO, men jeg har også en lang artikel, der går bedre i dybden med emnet SEO og som er mere generel. Det er naturligvis den, jeg gerne vil have til at dukke op når man søger på søgeordet SEO. Men hvordan kan Google vide hvilken af mine artikler, der bør vises på søgeordet SEO, når begge artikler omhandler stort set det samme, blot med andre budskaber? Hvis du ikke selv dikterer det, vælger Google den artikel, som de selv synes er mest relevant, og det er ikke altid, at de vælger den rigtige artikel for dig. Du er nu engang, forhåbentlig, bedre end Google til at vurdere afsættet og meningen med din artikel. Den kvikke læser har nok allerede lugtet, hvor jeg vil hen: Du skal bruge interne links til at fortælle Google, hvilken artikel der er den primære.
For at finde ud af hvilke artikler Google mener, er de vigtige sider på mit domæne i forhold til et givent søgeord, kan jeg lave en site-søgning med det søgeord som, jeg vil optimere imod. Det kunne se sådan her ud:
Som det ses har jeg over 70 resultater på min blog, som Google mener er relevante i forhold til en søgning på SEO. Ganske rigtigt har de placeret min primære artikel om emnet som den øverste. Det er fordi jeg gennem mine andre artikler linker til denne, og oftest gør jeg det med ankertekster der inkluderer søgeordet SEO – og måske gør jeg det endda med exact match-ankertekst, som du ellers skal passe på med. Google ved godt, det er dig der her har styr på dine ankertekster, og det er derfor ikke lige så farligt som at lege med ankertekster eksternt.
Hvis du ikke selv linker fra dine sekundære artikler til din primære, er det absolut noget, du bør gøre. I gamle dage (læs: For få år siden) kunne du mærke den her øvelse meget hurtigt, og den virkede da også langt bedre. De sidste par år er det som om, Google ikke vægter det lige så højt.
Søgeordskannibalisme
Søgeordskannibalisme er når du kannibaliserer dine egne søgeord. Det vil sige at du peger med forkerte ankertekster til forkerte artikler eller helt udvander dit primære søgeord ved at benytte det i alle ankertekster.
Lad os sige at du har et website om Playstation 4. Du har en menustruktur, der indeholder menuelementet ’Spil’. Men da du hellere vil ranke på ’Playstation 4 spil’, vælger du at indsætte ’Playstation 4’ foran ’spil’ hver gang du linker. Her udvander du dit primære søgeord ’Playstation 4’, hvis du eksempelvis linker ud fra din forside, som nok er den, du vil have til at ranke på dette ret generiske søgeord.
I stedet bør du blot linke med ankerteksten ’Spil’. Google kan sagtens forstå, at du skriver om Playstation 4-spil på dit Playstation 4-website. Dette kan de ud fra analyser af dit indhold på de enkelte sider, men også tematisering af hele websitet.
Du fortæller altså med andre ord Google, at alle sider på websitet er relevante i forhold til søgeordet Playstation 4. Det forvirrer langt mere end det gavner.
Sammenkæd relaterede produkter/artikler ud fra kategori – Første / Næste
Har du et stort website, kan det være en rigtig god idé at benytte det, jeg kalder horisontal linking. Dette kan skabe relevante interne links og samtidig fremvise flere interessante sider for dine besøgende.
Du kender garanteret til funktionen i forvejen med [første / næste] produkt /side eller hvad der nu er tale om. Lad os sige at du har en webshop, der sælger en række forskellige produkter, og her har du delt dine kategorier op i nogle overordnede kategorier men samtidig også nogle brand-sider.
Lad os for eksemplets skyld sige, at du har en brand-side ved navn ’OBH’. Her har du en lang række produkter. Den besøgende åbner nu måske det første produkt, og herinde er der så et link til næste produkt under samme brand. Det vil i de fleste tilfælde være relevant for den besøgende, og det kan være at han vælger at klikke på dette produkt.
Samtidig ser søgemaskinerne det som, at produkterne er relateret til hinanden idet de er fra samme producent. Ved næste produkt kan de besøgende og søgemaskinerne gå begge veje; forrige produkt som var det første, eller næste produkt som så er det næste i rækken.
Du skal passe på med at bruge denne funktion, hvis du ikke kan lave nogle regler der sørger for, at det er relevant for både søgemaskiner og brugere. Det gør du bedst, hvis du opsætter flere forskellige kæder, som i ovenstående eksempel, ved at kæde produkter fra eksempelvis samme brand sammen. Det kunne også være i en overordnet kategori, som eksempelvis slips. Hvordan du skal gøre det afhænger af, hvilke sider der er vigtigst for dig, både at ranke på, men også at lede besøgende hen til. Disse to bør harmonere i forvejen.
Relaterede artikler
I de fleste CMS kan du opsætte forskellige plug-ins, der kan kæde lignende artikler sammen, som kunne være interessante for dem, der lige har læst din artikel. Relaterede artikler er en god måde at få dine besøgende til at blive længere på dit website samtidig med at Google følger disse links, som vil være relevante i forhold til den pågældende artikel. Du kæder altså dine artikler sammen relevansmæssigt for både brugere og søgemaskiner. Bruger du ikke et CMS med mulighed for dette, kan du enten hardcode det eller blot oprette links manuelt.
Breadcrumbs (eller brødkrummer) er som navnet antyder fodspor gennem dit website, ligesom vi kender det fra historien om Hans og Grethe. Vi kan med andre ord finde tilbage til der, hvor vi kom fra, med brødkrummer. Det kan Google også, og med brødkrummer fortæller vi Google en del om vores hierarki og om hvordan, vi prioriterer vores indhold. Derudover er det en god form for ekstra navigation for brugerne, der hurtigt kan navigere rundt på dit website og hele tiden følge med i, hvor de befinder sig, så de ikke farer vild på dit website.
HTML-Sitemaps
Et HTML-sitemap er et kort over strukturen på dit website, der er formateret i almindelig HTML. Et HTML-sitemap kan bruges til både besøgende og søgemaskiner, hvorimod et XML-sitemap primært er beregnet til søgemaskinerne. Hvis du har godt styr på din interne linkstruktur bør du ikke gøre brug af et XML-sitemap. Et XML-sitemap kan skabe flere problemer end det kan være til gavn. Med et XML-sitemap autodefineres alle nyoprettede URL’s, og det er ikke altid positivt. Det kunne være for sider, der ikke bør være i Google-indeks og links, der skaber duplikeret indhold.
Et HTML-sitemap kan også autogeneres, men sættes ofte op manuelt, og det er også det jeg vil anbefale dig. Et HTML-sitemap er altså blot en samling af links til specifikke steder på dit website. Hvis du har en stor webshop eller et stort content-site, kan et HTML-sitemap være en rigtig god måde at få linkjuice ud i selv de dybeste sider.
Hvis du har et stort website og vil gøre brug af HTML-sitemaps, vil jeg anbefale dig at dele dem op, eventuelt i selve kategorierne med links til de vigtigste sider i den relevante kategori, eller blot de dybeste sider i hierakiet. På den måde kan du sikre crawling af hele websitet, gøre stien af kliks til det vigtige indhold kortere og generelt set holde de vigtige sider tættere på de sider på dit website, der kan overføre mest værdi.
Ved store websites eller sider hvor den interne linkstruktur ikke er optimal, kan man se store vindinger ved at benytte denne taktik.
Hop til links
Skriver du lange artikler ligesom denne, kan du benytte interne anchors til at gøre det lettere for brugere, at nå det mest relevante indhold i din artikel. Samtidig får du muligheden for at få ”hop til”-links direkte i søgeresultaterne.
Forestil dig du har en artikel, hvor du har 3 underemner. Et af dem kunne være ’Priser’. Du har markeret din overskrift med anchors – det gør du ved at bruge ’a name’.
Lad os lige tage et eksempel: <h2><a name=”priser”></a>Priser</h2>. I eksemplet her tager vi udgangspunkt i, at du har formateret din overskrift med en H2 header. Du kan ændre dette som du lyster, og det behøver slet ikke være en header du arbejder med. Du kan også bruge kursiv, fed eller vælge slet ikke at benytte nogen af dem.
Herefter skal du sørge for, at du har et internt link i din artikel, præcis som på en indholdsfortegnelse. Dette sikrer at Google opfanger linket til det.
Men her kommer fiffet: Du kan nemlig også linke eksternt til din ankertitel. Det gør du sådan her:
<a href=”https://www.sidemedpriser.dk/mobilmodel14#priser”>priser på model 14</a>.
Og når du linker eksternt, kan du faktisk linke to gange til den samme side få, dobbelt værdi og samtidig overføre to ankertekster. Det er nemlig ikke den samme URL, du linker til – og dog alligevel.
Dit ene link skal således pege på https://www.sidemedpriser.dk/mobilmodel14 mens det andet peger på https://www.sidemedpriser.dk/mobilmodel14#priser
Hvornår skal jeg bruge interne links?
- Hver gang det vil være brugbart for dine læsere. Har du noget relevant information liggende, bør du gøre dine læsere opmærksom på det ved at linke.
- Hver gang du opretter nyt indhold om et emne, du allerede har beskrevet, bør du gå tilbage til de gamle artikler og linke disse sammen med det nye, ligesom du bør linke fra din nye til dine gamle artikler.
- Når du vil booste interne sider, der er tæt på at ranke optimalt og dermed vil give ekstra besøgende til dit website.
Hvad skal jeg IKKE gøre når jeg arbejder med interne links?
- Benytte samme ankertekst om og om igen, når du linker flere gange til den samme artikel fra mange andre artikler. Derfor anbefaler jeg heller ikke at du benytter plug-ins, der automatisk opretter interne links. I nogle tilfælde vil det give mening at linke med exact match-ankertekst, mens det i andre tilfælde vil give mere mening at linke med en phrase match.
- Pas på med at indlejre dine links i Java, Flash eller iFrames. Chancen for at Google læser dine links er meget lille, og selvom de kan læse i en iFrame er vi ikke sikre på hvordan – og hvordan det vil vægte.
- Det anbefales ikke, at du har over 150 links på en side. I så tilfælde er chancen for at Google crawler dem alle meget lille. I nogle tilfælde vælger Google dog at kigge på op imod 200 links. Dette vil oftest forekomme, hvis du benytter for brede HTML-sitemaps.
- Link ikke for meget til sider, som du har markeret som noindex eller sider, hvor du har ekskluderet adgangen for søgemaskinerne gennem robots.txt. Du pålægger værdi til sider, som ikke kan udnytte den. Hold derfor links til den slags, ude af navigation og andre positioner der giver sitewide links.
- Lad være med at benytte nofollow-tagget internt på dit website. Det betyder groft sagt, at du ikke kan stå inde for det, du linker til, men at du ønsker at linke alligevel. Det er et meget underligt signal at sende, da det vil signalere, at du ikke helt stoler på noget af det, du har på dit eget website.
Fandt du denne artikel interesant, vil du sandsynligvis også syntes om følgende artikler:
Vil du vide endnu mere om interne links?
Hvis du syntes dette emne er interessant, vil du med stor sandsynlighed have en stor fornøjelse, af at se nærmere på min bog om emnet, Bogen om Interne Links. I bogen finder du langt over 100 a4 siders viden omkring interne links og optimering her af og lærer alt hvad du har behov for at vide.
Rigtig godt indlæg Henrik. Korrekte interne links kan gøre en verden til forskel, når man skal optimere ogindeksere et website.
Jeg har en test kørende som går på hvor mange URL’er jeg kan få indekseret, og hvor lang tid det tager. Sitet har rigtig mange interne links, og Google har formået at crawler 60.000 URL’er på 24 timer. ( https://plus.google.com/+larsbachmann/posts/Y7t7u9LoSEH )
Hej Henrik,
Tak for en god og praktisk orienteret artikel. Et par gode tips jeg selv kan begynde at implementere (mens jeg sparer sammen ti at hyre eksterne konsulenter :-)
Hej Jesper, godt du kunne bruge artiklen :-)
Hej Henrik – tak for et fint indlæg. I forlængelse af de to afsnit “Kort vej …” og “Brødkrummer” bliver jeg i tvivl om værdien af at arbejde med “forældresider” i WP (som jeg anvender som cms). Jeg tænker at anvendelse af forældresider fjerner indhold fra rod-url og omvendt ved ikke at bruge forældresider så forsvinder værdien i brødkrumme. Hvad anbefaler du ift. forældresider og ovenstående?
Heey Henrik… tak for en super artikel, super afsnit omkring de interne links…
Hej Henrik,
Tak for en super god artikel.
Med venlig hilsen
Mads Sejer
http://www.jydskecommodities.dk
Hej Henrik super artikel :)
Jeg har nu fjernet mit xml sitemap og slettet det fra GWT
Nu vil jeg gå igang med at lave en god intern linkstruktur på mit site https://glardano.dk/
Jeg kan se du selv anvender et xml sitemap hvordan kan det være når du faktisk anbefaler ikke at bruge det ?
mvh Ronnie
Hej Ronnie,
Det gør jeg, for at få mere data i Google Search Console, jeg har helt styr på min interne linkstruktur og hvis man har det, er der intet galt i at bruge det :-)
Hej og tak for dine råd. Rigtig god artikel. Jeg har også haft god erfaring med det interne. Jeg er dog i tvivl om de eksakte søgeord i intern linking. Nu har jeg en hovedside med “Wallstickers”, hvor jeg har en masse tekst. En underside til den hedder så “Wallstickers Verdenskort”. Skal jeg så nøjes med at linke til undersiden på ordet “Verdenskort”, eller skal det være “”Verdenskort wallstickers” eller “wallstickers Verdenskort”? Jeg er i tvivl om hovedsiden mister værdi hvis ordet wallstickers indgår som linkord, når jeg linker til en underside fra hovedsiden, og om ordet wallstickers må stå som det første ord i linket. Håber det blev forklaret godt nok.