Et HTML-sitemap er et kort over dit website, formateret som almindelig HTML-kode og dermed statisk kode, der som udgangspunkt skal opdateres manuelt, modsat dynamiske XML-sitemaps. Hvornår skal man gøre brug af et HTML-sitemap og hvad er fordelene helt konkret? Få svaret i denne artikel.

HTML sitemaps er en af de mest oversete taktikker, man kan benytte til at distribuere linkværdi effektivt, igennem et helt website. Et HTML sitemap er som udgangspunkt blot en side, der linker til andre sider på dit website.

Det kan bestå af et enkelt sitemap, der linker til hele websitet, men det kan også være opdelt over mange forskellige sider eller struktureret på tværs af kategorier. Hvornår du skal gøre hvad, afhænger helt af dit website og dets struktur.

HTML Sitemap

Dynamiske sitemaps (XML)
Dynamiske sitemaps, er sitemaps der opdateres automatisk, disse sitemaps formateres oftest i XML-format, det er denne type sitemaps, man indsender til eksempelvis Googles Search Console, for at gøre opmærksom på de sider, der ligger tilgængelig på ens website.

Dynamiske sitemaps kan være brugbare i mange henseender, men de kan også skjule indekseringsproblematikker.

Googlebot finder og indekserer sider igennem crawl af links, når de indekserer et website, følger de således de interne links, der måtte være på en side og går fra den ene side til den anden. Linkes der ikke til en side, vil Googlebot ikke blive præsenteret for siden og vil derfor ikke indeksere den.

Er der indsendt et dynamisk sitemap til Google, vil de følge dette sitemap, uagtet om der er interne links til de sider, der er listet i sitemappet. Det kan føre til at sider der ikke skulle indekseres bliver det. Det kan også skabe orphan-sider, som i realiteten ingen jordisk chance vil have, for at rangere i søgemaskinerne, da de ingen intern linkværdi bærer.

Dynamiske HTML-sitemaps
HTML sitemaps kan godt skabes dynamisk, men da de skabes som HTML og dermed som klikbare og aktive interne links, pålægges der intern værdi fra websitet overordnede linkværdi. Dette forøger en sides mulighed for at rangere, hvilket er ikke tilfældet med et dynamisk XML-sitemap.

Det er den store forskel, på et HTML og et XML-sitemap, i forhold til Google og derfor du bør, hvis dit website består af mange sider, arbejde med HTML-sitemaps, også selvom du gør brug af XML-sitemaps. Et HTML sitemap hjælper både brugere og søgemaskinebotter.

Hvad siger Google?
Da Matt Cutts tilbage i 2010 blev spurgt, hvad der vægtede højest i forhold til Google, et XML sitemap eller et HTML Sitemap, gav han følgende svar:  ”HTML sitemaps help both users and search engine crawlers. “It is always useful to have a HTML sitemap…” Du kan se hele videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=t5LIlkhxl2s

Antal klik (Dybde)

De websites, der kan få mest ud af at gøre brug af HTML-sitemaps, er større websites med en meget dyb arkitektur. Som bekendt er forsiden i stort set alle tilfælde, den side der har den største mængde eksterne links pegende ind på sig. Derfor er det også her fra, at den største mængde linkværdi kan flyde ned igennem websites hierarki. Forsiden er også som udgangspunkt derfor det mest optimale punkt at starte et crawl fra.

Googlebot kan dog sagtens starte et crawl fra en hvilken som helst anden side på websitet, ved at følge et eksternt link pegende på den pågældende side.

Nu længere væk fra forsiden en side er, nu mindre intern linkværdi har den som udgangspunkt også. På større websites, giver dette problemer, især hvis man arbejder med e-commerce, da der kan være en meget dyb vertikal kategoriopdeling.

Vigtige sider tæt på forsiden
Det gælder som udgangspunkt om, at holde vigtige sider, tæt på forsiden, dette indikerer også over for Google, at siden er vigtig, da den fremvises for en stor andel, af det samlede antal brugere, der lander på siden, ergo, må den være vigtig.

Nu mere prominent en placering et link har, og nu tydeligere det er for brugerne, nu mere vægt vil Google som udgangspunkt også lægge på den enkelte side der linkes til.

HTML-sitemaps er en hurtig genvej for både søgemaskiner og brugere

På et stort website er det ikke unormalt, at man kan gå 6-8 klik ned i strukturen, for at finde frem, til eksempelvis et produkt på en webshop. Fra et brugermæssigt synspunkt, er det en rigtig lang vej, at bevæge sig, for at finde frem til den pågældende side – det er også langt for en bot.

Det kunne eksempelvis være opsat således: Forside – Kategori (1), Underkategori (2), Underkategori (3), Underkategori (4), Underkategori (5), Produkt (6)

Som URL, kunne dette se ud således: forside.dk/moebler/koekken/stole/spisebordsstole/fritz-hansen/7er-spisebordsstol.html

For at gøre vejen kortere og tildele mere intern værdi kan man derfor oprette en række HTML-sitemaps, der eksempelvis springer en række kategorier over, for at linke direkte fra måske andet eller tredje led i strukturen, i stedet for at disse først optræder 7-8 niveauer nede i hierarkiet, hvor den interne linkværdi næsten er udhulet.

Hvis vi fortsætter eksemplet fra oven for, kunne det gøres således, at der på siden med stole, var et link til ”alle-stole”, på denne side listes alle stole med direkte link ind til de enkelte stole. Formateret med overskrifter der definerer hvilket producent de eksempelvis hører under, så der relevansen af brand + produkt, stadig er til stede. Dette sitemap kunne sættes nederst på kategorisiden, eksempelvis under det indhold, der måtte være på den pågældende kategori foruden links til underkategorier.

Brandsider er stort set altid oprettet som HTML-sitemaps
Brandsider er ofte meget populære i det, at der kan være rigtig mange søgninger på disse, hvis der arbejdes med kendte brands på en webshop eksempelvis. Det er også derfor, at man ofte opretter en separat brandside hvor alle brands listes som aktive links.

Se et eksempel på en brand HTML-sitemap neden for:

Disse links fører ind til de respektive brandsider, selvom de igennem den normale navigation, måske først kommer til syne langt længere nede i hierarkiet.

At de fleste større websites har brandsider, der er opbygget således, betyder ikke nødvendigvis, at det er gjort ud fra SEO-mæssig betragtning. En brandside er meget brugbar fra et brugermæssigt synpunkt. Google lytter meget til denne form for opdeling. Det tydeliggøres at det er en prioritet, hvorfor også Google vil vurdere siderne som vigtige og også pålægge dem megen intern linkautoritet.

Et til to hop til alle URLs

Har man et mindre website, kan man bruge et HTML-sitemap til at få hele websitets URLs tæt på roden, eksempelvis ved at have en enkelt side, der lister alle websites sider. Et eksempel på et sådant scenarie, kan ses neden for:

I ovenstående eksempel kan kategorier nås igennem menu-navigationen, mens alle undersider kan nås direkte igennem sitemappet.

Skal du bruge HTML-sitemaps?

Hvis du driver et større website, der har masser af kategorier og underkategorier, kan det være en stor fordel, at arbejde med HTML-sitemaps. Driver du et eCommerce website, hvor der er mange søgninger, på de produkter du har tilgængelige, kan det betyde en stor forskel i synlighed.

Nu større et website er, nu større behov vil der være for en sitemap opdeling. Ved en meget stor mængde produkter på en webshop, kan det være en fordel at opdele sitemaps, da et sitemap ikke bør indeholde over 350 interne links. Google kan godt følge flere, men de anbefaler ikke, at man overstiger dette punkt. Tidligere anbefalede de maksimalt set 100 links på en given side.

Har man flere tusinde produkter, kan der linkes til en enkelt side i eksempelvis en footer, hvor alle sitemaps listes. Findes der 3500 produkter kunne der passende ligge et link til 10 sitemaps, hver med 350 links i sig.

Hvis du driver et mindre website eller et website der blot sorteres og struktureres i en mere simpel facon, uden alt for mange sider, er der ofte ingen grund til at arbejde med HTML-sitemaps.

Husk på at dit website, uanset dets eksterne links, aldrig er stærkere end det fundament, der tildeler den eksterne linkværdi internt på websitet!