Det har længe været et kendt faktum, at Google ønsker at man gør brug af nofollow-tagget på udgående links, når der er tale om sponsoreret indhold og når der linkes til en virksomhed, producent eller forhandler, som har tilsendt en blogger et produkt. Det er dog de færreste der følger disse retningslinjer og de sidste par år, har vi set en voldsom stigning i ”sponsoreret indhold” på diverse blogs.
Det har Google naturligvis også lagt mærke til og det har bevirket, at de nu, officielt, har smidt en række retningslinjer til bloggere ud på den officielle GoogleBlog. Det skete fredag d. 11 marts og du kan læse indlægget her.
Retningslinjerne er formuleret som en rettesnor til de bloggere, der ønsker en populær og tiltalende blog, med godt indhold til brugerne, som ikke overskrider Googles webmaster retningslinjer. Oversat til dansk betyder det, at du som blogger skal følge de her retningslinjer ellers vil Google så vidt muligt, sørge for at den ikke bliver ved med at være lige så populær (læs mindre søgemaskinetrafik).
Hvis du ikke allerede er bekendt med Googles retningslinjer, kan det anbefales at få dem læst. De er fornyligt blevet opdateret, så hvis det er lang tid siden du har læst dem, bør du måske også tage dig tiden til at få kigget på dem igen.
SEO-værdien af nofollow-links er meget lav
Det er sådan, at når der pålægges et nofollow-tag til et link, overfører linket ikke den værdi, der gør at websitet, rykker sig op i søgeresultaterne og derfor er omtalen pludselig ikke så interessant for mange. Især ikke, hvis det eneste man er på udkig efter, er links.
Det er så absolut min antagelse, at rigtig mange virksomheder decideret frabeder bloggere at bruge nofollow-tagget på bestilt indhold, og det er da så absolut også forståeligt, da det som sagt, fjerner hele fundamentet for at forøge ens rankings på baggrund af dette. Det ændrer dog ikke på, at det er et brud på Googles retningslinjer, hvis der ikke påsættes et nofollow-tag på det udgående link. Rent markedsføringslovsmæssigt, har det dog intet at sige, om linket bærer nofollow eller ej, det er udelukkende Googles regler.
Det er dog et krav, at indholdet markeres som værende sponsoreret eller lavet i samarbejde med eller anden ordlyd, der tydeligt indikerer og forklarer læserne, at der er tale om et indhold, der er skabt, på baggrund af en eller anden form for samarbejde.
Affiliate-links skal også nofollowes
Alle links der på den ene eller anden måde, støtter op omkring en form for samarbejde, der honoreres, skal tagges med nofollow, hvis du vil følge Googles retningslinjer – det betyder, at affiliate links også skal påsættes nofollow-tagget.
Matt Cutts har blandt andet udtalt følgende tilbage i 2012: “We handle the vast majority of affiliate stuff correctly because if it is a large enough affiliate network we know about it and we handle it on our side. Even though we handle I believe the vast majority of affiliate links appropriately if you are at all worried about it, I would go ahead and just add the nofollow because you might be earning money from that.”
Indholdsfortegnelse
De tre gyldne retningslinjer for bloggere
1) Brug Nofollow tagget, når det er passende
Rigtig mange virksomheder, har de seneste par år, sendt produkter til bloggere, for at få omtale og indgående links og rigtig mange har brugt det som en decideret linkbuilding strategi. Hvis du giver noget væk, for at få noget andet retur, især hvis det er med henblik på et link, er der ikke tale om organiske links, men et bestilt og faktisk betalt link og det er som sagt imod Googles retningslinjer. I hvert fald hvis hensigten er at manipulere med Googles søgeresultater.
I Googles øjemed, er det en helt fin praksis, at sende produkter til bloggere, så længe at links bærer nofollow-tagget, så de ikke overfører PageRank. På denne måde kan Google afkode, at linket ikke skal overføre nogen værdi og dermed påvirker de ikke deres søgeresultater. Ifølge Google, er det både virksomheden der sender produktet, samt anmelderen der skal være opmærksomme på dette.
Det vi kan lægge i den udlægning, er at det nok ikke kun er de bloggere, der laver sponsoreret indhold uden at signalere det og uden at benytte nofollow-tagget, det kan i praksis også være de virksomheder der modtager linket, der kan komme i problemer. Det er i hvert fald sådan jeg læser denne udmelding, mellem linjerne. Det giver naturligvis også rigtig god mening, at de websites, der udelukkende bruge denne ellers fine markedsføringstaktik, til at påvirke søgeresultaterne, får en eller anden form for konsekvens.
2) Synliggør forholdet – blogger og virksomhed imellem
Ifølge Google vil brugere gerne vide, om det de sidder og kigger på er sponsoreret eller en reel anbefaling og det har de selvfølgelig ret i. Opslaget drejer sig dermed ikke kun om det med at købe omtale for linkets skyld, men generelt set samarbejder. Hvis et indlæg er ikke er 100% uvildigt og altså bestilt på den ene eller anden måde, skal det markeres som sådan.
Samtidig skal man huske på, at det i Danmark er brud på markedsføringsloven, at lave skjult reklame. En forbruger skal altid være i stand til at skelne, om der er tale om en reel anbefaling eller en betalt. Om anbefalinger kommer betalt i form af selve produktet, penge eller noget helt andet er i og for sig ligegyldigt – der er i alle tilfælde, tale om sponsoreret indhold og det skal, altså markeres, tydeligt.
3) Skab tiltalende og unikt indhold
Tredje budskab, er intet mindre end den helt klassiske udmelding fra Google om at skabe tiltalende og unikt indhold. Den står i skarp relation til det at lave indhold på bestilling, som det jo er, når man ”betaler” en blogger for at omtale et produkt, en ydelse eller en virksomhed.
Man skal da heller ikke have arbejdet med SEO i lang tid, før man på lang afstand kan genkende et betalt indlæg, uanset om det er markeret som et sådan eller ej. Kvaliteten på disse artikler, er meget ofte, lavere end hvad man ville finde i et blogindlæg, der var skrevet med interesse af bloghaveren – et indlæg, der sandsynligvis ville omhandle noget, som bloggeren brænder for eller har stor interesse for. Et sådan indlæg, vil alle dage være bedre skrevet og være mere tiltalende end et købt et af slagsen.
Google har altid taget handling mod dem der sælger links
Der er som sådan ikke noget nyt i Googles udmelding, udover, at det nu specifikt omhandler blogs, de har i mange år arbejdet aktivt, med at nedvurdere og nedjustere værdien på websites, der solgte links. Problemet med salg af links, har været meget større end det er i dag, dengang alle gik op i Pagerank, var linksalg meget udbredt og det blev annonceret vidt og bredt, hvor man kunne købe Internettets valuta.
I 2013 slog Matt Cutts følgende op på den officielle Google blog:
”Please be wary if someone approaches you and wants to pay you for links or “advertorial” pages on your site that pass PageRank. Selling links (or entire advertorial pages with embedded links) that pass PageRank violates our quality guidelines, and Google does take action on such violations. The consequences for a linkselling site start with losing trust in Google’s search results, as well as reduction of the site’s visible PageRank in the Google Toolbar. The consequences can also include lower rankings for that site in Google’s search results.”
Som i langt de fleste tilfælde, kom denne reaktion oven på megen snak omkring virksomheders udnyttelse af Google. I dette tilfælde var der tale om Interflora, der havde gjort enormt stort brug af såkaldte advertorials. Når den slags kommer frem, er Google nødt til at statuere et eksempel og vise, at de tager hånd om problemerne ellers lægger de i princippet selv op til, at andre skal følge samme praksis.
En af de metoder Google brugte dengang, var at nedjustere den synlige Pagerank, på de sider, som de mistænkte solgte links. Havde man eksempelvis et PageRank 4 website, kunne det blive degraderet til PageRank 2, uden at have mistet links. Placeringer blev som udgangspunkt ikke påvirket, men muligheden for at sælge links, gjorde i den grad, for linkkøberne, var meget fokuseret på den visuelle PageRank.
Det er sandsynligvis af samme årsag, at Google helt valgte ikke at opdatere den synlige PageRank længere og at de fornylig annoncerede at muligheden for at se den visuelle PageRank helt ville forsvinde. Det giver rigtig god mening, eftersom at den synlige Pagerank alligevel ikke er blevet opdateret i årevis og at stilbilledet man ser, derfor er meget forældet – det ænder dog ikke på, at mange stadig bruger den som pejlesnor på hvor vigtigt et website er og hvor meget værdi de kan få ud af at få et link der fra.
Hvad har alt dette så af betydning for os som online marketers?
I realiteten har denne udmelding fra Google, nok ikke de store konsekvenser for særligt mange. Man er i risikozonen, hvis størstedelen af ens linkprofil bygger på anmeldelser fra bloggere, hvis du har gjort det nogle få gange, tror jeg ikke der er grund til at være bekymret. Det kommer dog igen, lidt an på hvilke typer af blogs, der har anmeldt dine produkter.
Der findes et hav af blogs, der udelukkende anmelder gratis produkt og har du links fra denne type blogs – kunne det være en god idé, at få dem til at påsætte et nofollow tag. En sådan side, vil alligevel ikke bidrage med særligt meget positivt til dit websites rankings og du løber en større risiko end nødvendigt. Afkastet af dette, er simpelthen ikke stort nok, til at retfærdiggøre den risiko det måtte udgøre.
Hvordan ved Google, at der er tale om sponsoret indhold?
Der er rigtig mange måder, at Google kan vurdere, om et indlæg er købt på. En helt klar og let ledesnor ville være, at indlægget står som sponsoreret eller lavet i samarbejde med. Det er sådan det bør stå, i hvert fald hvis du opererer i Danmark – det er så samtidigt vigtigt, at hvis du har den her typer af anmeldelser liggende rundt omkring, at du får sat et nofollow-tag på dine links, da det er meget nemt for Google at se, at der er tale om sponsoreret indhold, men at deres retningslinjer ikke overholdet. Det er måske lige præcis i disse scenarier, at jeg ser den største risiko.
Blogs der ikke laver andet end at anmelde produkter for virksomheder, er også nemme at finde frem til, de vil i de fleste tilfælde ligne en decideret splog. Emnerne vil være flyvske, overfladiske og der vil ikke være en rød tråd til stede, for bloggen, overordnet set.
Samarbejdsvilkår defineret i billede
Der er en del bloggere, der er begyndt at indsætte billeder i deres blogposts, hvor der står at indlægget er sponsoreret eller lavet i samarbejde med, i den tro, at Google så ikke kan læse og forstå, at der er tale om sponsoreret indhold. Dette skulle så give muligheden for, at promovere indhold der ikke er i strid med markedsføringsloven, men samtidig gøre det muligt at ”sælge links” og det er faktisk muligt, som det er lige nu – men det kan hurtigt ændre sig.
Google har i mange år arbejdet på deres OCR-teknologi (Optical Character Recognition) og de er blevet rigtig dygtige til at afkode tekst i billeder. Hvis du vil se, hvor nemt de har ved det, kan du prøve at højre klikke på et billede i Google drive og sige åben med ”Google Docs”. Du kan nu se, hvor nemt Google har ved at konvertere teksten fra dit billede om til et almindeligt dokument. Du kan også prøve dig frem med Google Keep, hvor du kan gøre præcis det samme. Google kan samtidig også trække tekst ud af PDF-dokumenter uden problemer, de bruger blandt andet også OCR til Google Books.
Google selv fortæller også, at de kan have svært ved at læse tekst i billeder, ikke at de ikke er i stand til det – se eksempelvis denne udtalelse:
”Most search engines are text-based. If you use JavaScript, DHTML, images, or rich media such as Silverlight to create navigation and links, Googlebot and other spiders may have trouble crawling your site.”
Google bruger ikke aktivt OCR-teknologien til deres søgeindeks, på nuværende tidspunkt, men de kunne godt, hvis de ville. Der kan være mange årsager til, at de ikke gør det endnu, men sikkert er det, at de før eller siden også vil læse tekst i billeder og prøve at indeksere det. Når det sker, kan man potentielt set komme i store vanskeligheder, hvis man bruger ovenstående ”hack”.
Får det konsekvenser for både bloggerne og dem der køber omtale?
I første omgang, er jeg ret sikker på at Google er ude efter de bloggere, der nærmest lever af at sælge sponsoreret indhold, men jeg tror så absolut også på, at Google vil lade det få konsekvenser for dem, der har gjort brug af denne metode, i stor stil, til at forbedre deres søgemaskineplaceringer.
Samtidig får det også den effekt, at har du links fra sider, som Google vurderer sælger links, vil værdien af disse links sandsynligvis helt fordufte og dermed vil det også kunne få konsekvenser for dine placeringer, uanset om du bliver ”straffet” eller ej.
Det bliver spændende at se, hvordan Google vil tackle det her, tidligere har de sendt manuelle meddelelser ud til webmastere igennem deres Search Console, under manuelle handlinger, både til dem der har solgt links men også til dem der har købt links. Får du en sådan besked, gælder det om hurtigst muligt at få ryddet op og så bede om et reconcideration request. I stedet for at gå for meget i detaljer om hvordan du håndterer lige præcis dette, vil jeg henvise til mit indlæg om: Genoptagelse i Google.
Kan man så ikke længere samarbejde med bloggere?
At Google nu sandsynligvis, vil foretage nogle sanktioner på bloggere og websiteejere, især for at sætte nogle eksempler, betyder ikke at du nu skal holde op med at samarbejde med bloggere. Der er masser af idé i at sende produkter til bloggere og få dem til at omtale dig, dit produkt eller dit website. Du skal bare huske at følge, 1) Markedsføringsloven (det har du hele tiden skulle) 2) At få bloggeren til at benytte nofollow-tagget.
Samarbejder du med gode blogs, der har din målgruppe som læsere, kan du få masser af brugbar omtale og måske endda få skabt lidt word of mouth, blandt din målgruppe, det kan føre salg med sig, flere søgninger på dit brand som er et positivt signal i forhold til Google og du kan også få links og sociale delinger. Gør du det godt på dit website, vil din målgruppe også linke til dig og dele dit indhold. Derfor er der heller ingen årsag til, at man begynder at trække i land over for eksisterende samarbejder, men det vil nok være en god idé, at kigge sin linkprofil igennem og se om du nu også har fulgt Googles retningslinjer hele vejen igennem.
Tak for et meget interessant indlæg. Jeg er igang med et speciale om kommercielle samarbejder mellem virksomheder og bloggere, så dette her er en klar brugbar indsigt. Jeg tænker at Googles moove vil have konsekvenser for de virksomheder der udelukkende sender produkter til bloggere for at få dem til at linke til deres side. Og flere bloggere vil sikkert også opleve et fald i virksomheder der kontakter dem med henblik på dette, da bloggerne ikke længere kan “betale tilbage” med et link.
Hvad der virkede som en ny trend er vidst på vej i en anden retning igen. Sikke en magt Google har :)
Hej Stine,
Selv tak fordi du læste med! Det lyder spændende, det speciale, ville jeg ikke have noget i mod at læse. Det er også min tanke, især hvis man bruger det som en ensidig taktik til linkbuilding – men sådan er det med alt, inden for linkbuilding. Bruger man en taktik for meget, udgøres der en risiko. Hvis nok folk, får læst Googles udmelding, tror jeg absolut også på, at det vil have en indvirkning på efterspørgslen af sponsorerede blogposts.
Det er nu ikke en ny trend, jeg arbejdede selv en del med denne taktik for 6-7 år siden, vi er mange der har arbejdet med den slags i lang tid. Men når noget bliver for udbredt, reagerer Google – hvis forsættet er at manipulere deres søgemaskiner.
Jeg giver dig ret. Det er ikke en ny trend længere, det er nok nærmere bare en stigning i blogsamarbejder der har været over de seneste år. Og jeg fornemmer det fortsætter. Især små nye virksomheder ser bloggerne som en ideel kanal for markedsføring.
Men jeg tænker, at selvom ikke alle får læst Googles udmelding, så må virksomhederne vel kunne mærke en mindre effekt af deres blogsamarbejder? Hvis det altså er links de er ude efter. De kan jo måle effekten. Men som du skriver, så kan de stadig få effekt af et samarbejde hvis det er i form af word of mouth og positiv omtale. Så måske bloggerne ikke mærker det store alligevel.
Og ja, det er et spændende speciale og der er dejligt meget materiale at finde rundt omkring. Og denne artikel er et dejligt indspark, da det netop er konsekvenserne ved kommercielle samarbejder jeg undersøger. Nogle af konsekvenserne er dem du nævner her, men jeg er også igang med at undersøge, hvordan det påvirker bloggerenes troværdighed, at de sponsorerede indlæg og links får mere plads på de forskellige blogs. Ej, jeg kunne jo blabre længe om dette emne.. Spændende er det i hvert fald :)
Hej Henrik,
Altid godt med gode pålidelige seo-tips- og nyheder fra dig.
På min blog Stayclassy.dk gør jeg en del i affiliate marketing og har mere end 300 artikler med affiliate links. Samlet set løber det op i omegnen af 5000-6000. Mit spørgsmål er, om jeg skal igennem hele møllen og smide rel ugc på? Generelt synes Google at lide min side og har da ikke fået nogen advarsler eller noget, men det ville være skod at få et rap over nallerne. Mine artikler er også normalt +1000 ord med, efter min egen min, ganske unikt og gennemarbejdet content. De fleste af mine links er til zalando, så måske er Google allerede bekendt med zanox, som er affiliatenetværket, det kører over?
Anyway, ville lige høre din mening. Tak på forhånd :-)
Vh. Joen
Heftigt indlæg og virkelig god gennemgang, Henrik. Jeg ser det bare som en egentlig påmindelse fra Googles side om, at betalte links er fy-fy.. Men det bliver da spændende at se – hos sider, hvor linkprofilen nærmest er udelukkende bloggerlinks – om Google rent faktisk har trykket på speederen eller bare pustet på et bål, der var ved at gå ud. :)
Super relevant info – er lige selv startet med en tøjwebshop på http://www.ZooShirts.dk og en af vores strategier var samarbejde med bloggere, men det kan jeg godt se ryger lidt fløjten nu.
Rigtig god artikel tak for det Henrik :)
Spændende og brugbart indlæg, er der mon noget nyt om dette emne, har det virkelig straffet bloggere og de webshops der bruger dem?
Jeg synes det er svært at afgøre præcist hvilken effekt “ugc” har på siden med mange affiliate links. Har prøvet både med og uden, og har ikke kunne mærke den store forskel. Ofte tænker jeg at et mix et fint. Læs eks. Backlinko bloggen hvor han ofte tester og analyserer emner som disse.
Hej Henrik, synes der er lidt blandet holdninger i kommentarerne. Prøver så vidt muligt ikke at have for man affiliate links i mine posts, men hvis man ser på de store affiliate sider så ser det ud til at man sagtens bare kan dryse 100-vis af links i én post ?