En omdirigeringskæde også kaldet en redirect-chain er, som navnet antyder, en kæde af omdirigeringer og en problematik, som mange websites lider under. Der er op til flere ulemper ved redirect-chains og i denne artikel, gennemgås de forskellige elementer, der er værd at være opmærksom på.
Indholdsfortegnelse
Tab af linkværdi
Hvis du kender til Googles PageRank formel, vil du vide, at hver side på et website, har en dampende værdi på 0.85, der kan benyttes til at realisere den pågældende sides potentiale i søgeresultaterne. Den resterende værdi på 0.15 er reserveret til at linke ud til andre sider, både internt så vel som eksternt.
Det betyder at 15% af den totale linkværdi, for hver eneste side på et website, er reserveret til indgående og udgående links. Oprettes et 301 redirect, uden at det er i forbindelse med en komplet migrering, til eksempelvis https, fordamper denne værdi.
Dette forekommer for hvert eneste hop, der er i en kæde. Omdirigeres en side først til en anden, for derefter at blive omdirigeret til næste, har vi det man kalder en redirect-chain – i nedenstående eksempel er der to hop, og det indebærer et 15% tab, for begge hop.
Et eksempel
Hvis dette skal stilles op som et simpelt og nemt eksempel, kan vi sige at side a, har en totalværdi på 500. Denne side omstilles nu til en anden destination og dette gøres med en 301 omdirigering.
Værdien der bliver overført til næste side, er dermed kun 425, da 15% af den totale værdi fordamper og altså ikke flyttes med videre til den nye destination.
Oprettes herfra endnu en 301 omdirigering, fortsætter forringelsen af den totale værdi, og denne er nu gået fra en værdi på 500 til en værdi på kun 361,25.
Crawlbudget
Der er kun afsat en vis mængde crawlbudget til hvert eneste website på internettet. Størrelsen af dette budget afhænger af en række forskellige faktorer, herunder antallet og kvaliteten af de indgående links, der peger på websitet, samt dets indholdsopdateringsfrekvens.
På et stort website, kan redirect-chains give alvorlige problemer for indekseringen af websitet. Hvert eneste hop i en kæde, skal loades og for hvert load, går der noget af crawlbudgetet.
Har du dermed rigtig mange omdirigeringskæder, kan du risikere at bruge store dele af dit crawlbudget på disse uhensigtsmæssigheder i stedet for at få indekseret gode og brugbare sider, der har deres berettigelse i søgeresultaterne.
Indeksering
Har du for lange omdirigeringskæder, kan du risikere, at en side slet ikke indekseres. Googlebot følger kun op til 5 omdirigeringskæder.
Forefindes der mere end 5 hop i kæden, går Googlebot videre til næste URL i dets scan og når dermed aldrig destinationsadressen, dette kan dermed helt forhindre indeksering af den pågældende side. Selvom fem hop er mange, er det ikke unormalt at finde redirect-kæder der overskrider denne grænse, på mange større og ældre websites.
Loadtid
Omdirigeringer sløver ikke kun Googlebots crawl af websitet, det sløver også websitet som helhed på grund af den belastning der ligges på serveren, dette bliver dog i mange tilfælde først et problem, hvis der forefindes en meget stor mængde omdirigeringer.
Klikker brugerne på links, der omdirigerer, tager det også længere tid for disse, at nå til den ønskede slutdestination. Er der tale om deciderede kæder, kan det tage væsentligt længere tid for en bruger at nå frem. Dermed forringes brugeroplevelsen væsentligt, hvilket også er et vigtigt element, for at opretholde eller erobre gode placeringer i søgeresultaterne.
Undersøgelser viser, at op mod 50% af alle brugere forlader en side, hvis den er over 3 sekunder om at indlæse eller loade – det bliver hurtigt tilfældet med en redirect-kæde, især hvis websitet ikke i forvejen indlæses hurtigt.
Hvordan identificeres redirect chains?
Der findes en lang række forskellige crawling-værktøjer, der kan identificere redirects-chains. Et af de mest populære værktøjer til crawls og samtidig muligvis markedets billigste er Screaming Frog SEO Spider.
Dog skal man være opmærksom på, at et scanningsværktøj kun finder redirect chains, hvis de er aktive internt på websitet, og hvis interne links ikke er opdaterede. Der bliver med andre ord ikke taget højde for eksterne links der peger ind på URLs der omdirigerer til en anden. Disse kan håndteres igennem en import af landingssider for eksterne links.
Sådan bruger du Screaming Frog til at finde interne redirect-chains
For at finde frem til redirect-chains igennem Screaming Frog, skal der blot være kørt et fuldt-scan. Tryk herefter på ’Reports’ i værktøjslinjen og vælg redirect-chains.
Der kan nu eksporteres et regneark med alle de redirect-chains, som Screaming Frog er faldet over. Gennemgå listen og tilret interne links, så de peger direkte på slutdestinationen fremfor at de linker til en URL, der omdirigeres.
Du kan læse mere om tilretning af interne links og hvor længe, du skal lade dine 301 omdirigeringer stå, samt hvordan du tjekker om Google har opfanget dem korrekt, i denne artikel.
Ift til søgeresultatet er det vel også et spørgsmål om at få den nye URL indekseret. Så snart det er gjort, springer det vel kæden over. …men selvfølgelig skal de interne links jo også rettes ud.
Tegner det som et hop hvis linket går til http men adressen har https?