301 Redirect
http svarstatuskoden 301 Flyttet Permanent (Moved Permanently), er en fælles måde at foretage en URL viderestilling på.
Svarstatuskoden fortæller brugere og søgemaskiner, at siden er flyttet permanent og at alle links der peger på denne URL, nu i stedet skal pege på den nye URL.
Skift søgeresultatet ud, uden at miste placeringer
Et 301 Redirect fortæller samtidig Google og andre søgemaskiner, at de skal lade det gamle søgemaskineresultat, blive skiftet ud med det nye, som der nu peges på. Så længe at den nye side er identisk, bevares placeringer som udgangspunkt fuldt ud.
Et 301 Redirect sættes serverside og beskeden om at siden er flyttet til en ny URL, sendes inden siden loades. 301 redirects kan oprettes på mange forskellige måder, bedst er det, at implementere direkte på serverniveau. En serverkonfigurationsfil som .htaccess kan også bruges til formålet, men for mange 301 redirects i en sådan fil, vil sløve weboplevelsen af websitet markant.
Benyttes en Apache webserver, er det i stedet i IIS konfigurationen, at omdirigeringerne skal indstilles. Det er også muligt at lave PHP-redirects og HTML-redirects.
Søgemaskiner følger hurtigt et 301
Udføres et 301 Redirect korrekt, vil Google og de andre søgemaskiner hurtigt følge direktivet og opdatere adressen i deres indeks, til den nye retvisende URL. Herefter er det vigtigt at opdatere interne links, så disse ikke længere peger på den gamle URL men direkte på den nye URL. Det er dog essentielt, at dette først gøres, når søgemaskineadressen er registreret ændret i Google eller Bings indeks!
Linkværdien bevares ved et 301 Redirect
Du bevarer linkværdien, fra de indgående links, der peger over på den gamle URL, når du opretter et 301 Redirect. Derfor er 301 Redirects også ’Best Practice’, når en URL skal udløbe eller udskiftes permanent.
Du skal dog være opmærksom på, at man ved at oprette et 301 redirect mister 15% af siden værdi og derfor er det som udgangspunkt bedst, kun at 301 redirecte når det er strengt nødvendigt. Værditabet på 15% eksisterer dog ikke, hvis 301 redirects er i forbindelse med en komplet migrering af alle URLs, som eksempelvis når man migrerer fra http protokollen til https.
Hvad er konsekvensen af ikke at benytte et 301 redirect?
Hvis du fjerner en side, uden at oprette et 301 redirect, vil siden efterfølgende melde 404-fejl og ikke kunne tilgås. Dette scenarie udspiller sig både for brugere der prøver at tilgå adressen, så vel som søgemaskinernes botter.
Ikke overraskende, er dette ikke et godt resultat og derfor vil søgemaskinebotterne efter noget tid, holde op med at crawle siden, medmindre der linkes til den både eksternt og internt. Forekommer dette, kan en 404-fejlside, blive ved med at være i indekset og kontinuerligt, skabe dårlige oplevelser for både brugere og søgemaskinebotter.
Oprettes et 301 redirect, vil både brugere og Googlebot følge omdirigeringen og lande på den nye side der henvises til. Dette vil med andre ord genetablere både brugere og botter, samt linkværdi.
Læs også: 302 redirects
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et 301 redirect og en 302 redirect?
En 301 omdirigering er en permanent omdirigering hvorimod en 302 omdirigering er midlertidig. Det forventes altså ved en 302 omdirigering, at den pågældende URL på et senere tidspunkt, får ophævet omdirigeringen.
Hvordan undersøger man om en URL svarer med et 301 redirect?
Du kan bruge en http statustjekker, til at undersøge hvilken statuskode en URL serverer. Der findes mange værktøjer til dette formål, eksempelvis kan Screaming Frog SEO Spider, undersøge statuskoder på alle URLs på et website.
Hvad er en 301 omdirigeringskæde?
301 omdirigeres en URL først til en anden, som herefter igen omdirigere til en anden URL, har man det man kalder en omdirigeringskæde. Omdirigeringskæder er ikke hensigtsmæssige at have på et website, da de øger tiden det tager både en bruger og Googlebot at nå den endelige destination.