Forside/Blog/Sådan blokerer du for indeksering i søgemaskinerne
Teknisk5 min læsning

Sådan blokerer du for indeksering i søgemaskinerne

Der kan være mange årsager til, at man ikke ønsker at en specifik side, mappe eller fil på ens website bliver indekseret i Google. I dette indlæg forklarer jeg, hvilke muligheder du har, og hvad du ka

Henrik Bondtofte
Henrik Bondtofte
SEO & AI-konsulent
|31. august 2015
Læs som
Lyt til artiklen i min stemme
AI-genereret med min trænede stemme

Der kan være mange årsager til, at man ikke ønsker at en specifik side, mappe eller fil på ens website bliver indekseret i Google. I dette indlæg forklarer jeg, hvilke muligheder du har, og hvad du kan gøre, hvis uheldet allerede har været ude, og du har fået noget indekseret, som du ikke ønskede.

Indholdsfortegnelse

Disallow i robots.txt

Robots.txt er en lille fil, du har liggende på din webserver. Hvis du ikke har en, kan du blot oprette den selv. Med en robots.txt fil kan du sende Google og andre crawlere direktiver, som crawlerne vil respektere.

Du kan eksempelvis fortælle botter, at de ikke må kigge nærmere på en specifik mappe, fil eller hele websitet. Robots.txt følger REP (The robots Exclusion Protocol), en webstandard for regulering af webrobotter.

Eksempler på blokering igennem robots.txt:

Hele websitet

Disallow: /


Specifik mappe

Disallow: /mappenavn/


Specifik Fil

Disallow: /mappenavn/filnavn.jpeg


Specifikke filtyper (Du kan indtaste en hvilken som helst fil-ekstension)

Disallow: /*.jpg$


Udeluk alt der indeholder ordet hemmelig

Disallow: *hemmelig


Vær opmærksom på
Siderne, der udelukkes igennem robots.txt, kan stadig findes i Googles supplerende indeks, og her vil man kunne finde sidetitel samt et snippet, der fortæller, at siden er blokeret. Har du fortroligt indhold liggende, er robots.txt derfor en dårlig løsning, da man både kan se udelukkelsen i robots.txt og finde siderne igennem en site kommando i Google. Skal du have udelukket filer eller store mængder duplikeret indhold, er robots.txt dog et fantastisk værktøj, især fordi du kan benytte wildcards i dine direktiver. Du kan også vælge at sende direktiver til specifikke søgemaskiner. Men vil du kun sende direktiver til Googlebot, kan du sætte Googlebot ind som User-agent.

Noindex i robots.txt

Google understøtter ikke officielt noindex i robots.txt, men lytter faktisk til det i de fleste tilfælde. Men du kan ikke være sikker på, at de lytter til det. Derfor anbefaler jeg at lade være med at bruge funktionen. I stedet kan man sætte noindex i headeren eller igennem .htaccess. Det er her, det hører til.

Noindex

Brugen af noindex er den korrekte måde at forhindre indeksering, og det er i virkeligheden kun denne, du skal benytte, hvis du vil holde sider eller mapper ude af søgeindekset. Implementerer du noindex i headeren, vil Google og de andre søgemaskiner slet ikke lægge siden i deres indeks. De vil læse siden, men den vil ikke være at finde i indekset.

Hvis du bruger noindex, skal du derfor være sikker på, at Google kan indeksere siderne. Kan de ikke det, kan de ikke læse dit noindex-tag. Derfor vil brugen af både robots.txt og noindex, annullere noindexet.

Indsæt følgende kode i din header, for at frabede dig indeksering af en side:

<meta name="robots" content="noindex">


Du kan også tilføje follow eller nofollow til strengen, men det giver ikke rigtig mening at gøre. Du bør ikke bruge nofollow internt, og at påsætte follow giver samme resultat som ikke at have det på, og dermed er det fuldstændig overflødigt.

X-Robots-Tag http header

Noindex-tagget er som sagt den rigtige løsning at benytte, hvis man helt skal udelukke sider fra søgeindekset. Problemet er bare, at noindex skal indsættes i en header, og filer bærer ikke en header. For at komme ud over denne problematik, kan man benytte et X-robots-tag, som indsættes i dit websites: .htaccess fil (Apache).

Bloker hele websitet:

Header set X-Robots-Tag "noindex"


Bloker doc-filer

<FilesMatch ".doc$">
Header set X-Robots-Tag "noindex”


Flere forskellige filtyper

Kode
<FilesMatch".(htm|html|css|js|php)$">
Header set X-Robots-Tag "noindex”

Kodeordsbeskyttelse

Følsomt indhold kan beskyttes med kodeord. Kodeordsbeskyttelse kan sættes på webserverniveau eller applikationsniveau. Problemet med kodeordsbeskyttelse er, at Google stadig vil kunne vise stien i deres indeks, hvis der eksempelvis laves en site-forespørgsel i Google. Som udgangspunkt kan brugere og søgemaskiner dog ikke få adgang til indholdet, og derfor kan du også benytte kodeordsbeskyttelse til at holde en side ude af det rigtige søgeindeks.

Hvis uheldet har været ude og indeksering har fundet sted

Hvis du har sider eller filer, du ikke ønsker indekseret, men som alligevel er blevet det, er det om at komme i gang og få lukket ned for det. Som det første skal du sørge for at få implementeret noindex eller tage robots.txt i brug.

Efter implementering vil siden forsvinde ud af det normale indeks, men det kan tage rigtig lang tid. Har du ikke tid til at vente, er der heldigvis råd her for. Det kræver blot, at du benytter Googles Search Console (Det gamle Webmaster Tool), men det gør du forhåbentlig allerede. Hvis ikke er det om at få oprettet en konto og tilknyttet dit website.

Log ind i Search Console og naviger til Google Index i navigationsmenuen til venstre. Klik på Remove URLs, klik herefter på ”Create a new removal request” og indsæt den URL, du gerne vil have fjernet fra Googles indeks.

Fjernelse af adresse i Google Search Console

Hvis du skal have fjernet noget i Bing, har de også et super nemt værktøj til formålet. Det hedder Bing Content Removal Tool, og det kræver, som ved Googles værktøj også, at du har en profil tilknyttet og dit website verificeret.

Kilder og referencer

  1. Google Search Central – Robots Meta Tag
    Googles guide til noindex, nofollow og andre robots-directives.
    developers.google.com/search/docs/crawling-indexing/robots-meta-tag
  1. Google Search Central – Robots.txt
    Officiel dokumentation om robots.txt og crawl-blocking.
    developers.google.com/search/docs/crawling-indexing/robots/intro

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på robots.txt og noindex?
Robots.txt blokerer crawlere fra at besøge sider, men siderne kan stadig dukke op i søgeresultaterne. Noindex forhindrer faktisk indeksering, så siden slet ikke vises i søgemaskinerne.
Kan jeg bruge både robots.txt og noindex samtidig?
Nej, det giver ikke mening. Hvis du blokerer med robots.txt, kan Google ikke læse dit noindex-tag. Brug kun noindex, hvis du vil holde sider ude af indekset.
Hvordan fjerner jeg sider der allerede er indekseret?
Implementér først noindex på siden. Gå derefter ind i Google Search Console, vælg 'Remove URLs' under Google Index, og opret en fjernelsesanmodning for den pågældende URL.
Hvordan blokerer jeg filer som PDF eller billeder?
Filer har ingen header, så du kan ikke bruge noindex-tag. I stedet bruger du X-Robots-Tag i din .htaccess fil, hvor du kan specificere filtyper der ikke skal indekseres.
Henrik Bondtofte
Spørg Henrik om artiklen
Svaret kommer fra en AI, der er trænet på Henriks viden, dette websites indhold og hans bøger.
5 af 5 spørgsmål tilbage
Henrik Bondtofte
Skrevet af
Henrik Bondtofte
SEO-ekspert siden 2003 · Forfatter · Podcast-vært

22+ års erfaring med søgemaskineoptimering. AI-modeller beskriver mig som "Danmarks førende SEO-ekspert". Forfatter til 4 fagbøger om SEO og linkbuilding.

Kommentarer

4 kommentarer fra læsere — vær med i samtalen nedenfor

6. september 2015
Vi har fjernet en del URL fra vores domain via google tool. Når man søger kommer der mere end 10 sider frem, men trykker man på side 10, så er der alligevel kun 4, så de øverige har det slettede indhold som man ikke kan se på linket her https://www.google.dk/#q=site:nordiccall.dk Men klikker man her For at vise dig de mest relevante resultater har vi udeladt nogle poster, der ligner de 36, der allerede vises. Hvis du vil, kan du gentage søgningen, hvor de udeladte resultater medtages. Så kan man alligevel godt se siderne selvom der står En beskrivelse for dette resultat er ikke tilgængelig på grund af robots.txt for dette website – få flere oplysninger. Men som jeg læser det skal man bruge Noindex, men hvis man bruger det på filer under ens domain, kan det så påvirke hvordan google generelt ser på ens domain, at man vælger at skjule noget via Noindex?
HenrikForfatter
7. september 2015
Super artikel og kommer lige på rette tid og sted, da jeg har en masse ældre produkter, som ved en fejl var “synlige” og blev indexeret så nu kan jeg gå i krig med det. Held og lykke med din nye tilværelse som selvstændig :-) Har tidligere brugt dig som foredragsholder og med succes :-)
8. september 2015
Hej Henrik, Godt at høre, du kunne bruge artiklen. Og mange tak :-)
8. september 2015
Hej Palle, Tak for din kommentar. Det skyldes at siderne ligger i supplemental indeks og dermed ikke er kvalificeret til at ligge i det rigtige indeks, det ændrer dog ikke på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at have resultater liggende, som lander her. Og ja, det er fordi du bruger robots.txt til at ekskludere de sider, skal du have dem helt væk, skal du benytte noindex. Nej – de foretrækker jo netop at du skjuler det, som ikke skal indekseres.

Skriv en kommentar

Kommentaren vises efter godkendelse. Din email vises ikke — den bruges kun til kontakt og spam-beskyttelse.