Det kom mig for øre, at websitet Dive.in, var blevet ramt af en manuel linkpenalty af Google og at årsagen skulle være gæsteblogindlæg. Det syntes jeg lød lidt mærkeligt, da jeg endnu ikke har set en decideret penalty grundet gæsteblogindlæg og i det hele taget slet ikke tror på, at der findes en sådan. Derfor besluttede jeg mig for at kontakte ejeren af websitet og høre om jeg måtte grave lidt i det og give mit besyv med, det fik jeg lov til og derfor er dette blogindlæg kommet til.
Lad mig lige starte med at ridse situationen op, som den blev præsenteret. Her er Google+ opslaget om selvsamme, kopieret direkte ind.
”Manual Spam Penalty – på basis af 12 guest posts
Så er der sgu champagne på kontoret i dag. Efter 3 ugers tålmodig venten, er www.dive.in på vej tilbage efter at sølle 12 guest posts gav en promte straf fra Google.
Til alle jer der – som mig – ikke har lyttet når Matt Cutts siger at Guest post link building is dead, så kan jeg fortælle, at jeg med et domæne som ellers har en fin link profil med gode naturlige links, fik min straf lige med det samme. For 6-8 uger siden lavede jeg en stribe guest posts på sider der både var niche-relevante og med en god PR (og ikke spammy link profil). For lidt over 3 uger siden gav Google mig responsen for denne handling: Manual Spam Penalty: goodbye rankings.
Jeg var ikke ude af index, men alt hvor jeg tidligere havde top 5, var nu længere væk end side 5.
I den periode lavede jeg 12 – tolv – gæsteindlæg hvor min nok eneste lille giveaway på at være manipulerende, var at jeg linkede med nogle lidt longtail keywords i ankerteksten. Forskellige ankertekster for hvert indlæg dog.
Jeg gjorde intet andet og jeg har ikke kunne spore noget negativt SEO mod mig – så jeg kan næsten kun konkludere at der skal 12 skide forkerte links til. Så blot til venlig advarsel: pas på og hold tungen meget lige i munden når I linkbygger :-)”
Gæsteblogging er ikke farligt
Jeg har af flere omgange givet mit besyv omkring problematikken med gæsteblogindlæg og om hvorfor de ikke er farlige at benytte. For lige at summe den op, så er gæsteblogindlæg en helt i orden disciplin, men som med alt andet skal det gøres med måde. Google selv har været ude med riven, og givet diverse advarsler. Desværre er der mange der misforstår dem, det Google siger er, at du ikke bør bruge gæsteblogging som en ren linkbuilding-taktik, og det skal du heller ikke gøre. Du skal gæsteblogge fordi du har noget på hjertet og fordi du vil nå ud til nogle nye mennesker og samtidig får du sandsynligvis et godt link ud af det, men det må altså ikke være linket der driver lysten så at sige.
Laver du gode og brugbare gæsteblogindlæg, er der ingen grund til at være nervøs, men laver du middelgodt til dårligt indhold og får det postet så mange steder du overhovet kan komme til det, med det eneste formål at bygge links, så beder du om problemer. Du kan læse lidt mere om mine synspunkter i dette indlæg omkring linkbuilding myter/misforståelser.
Tilbage til Dive.in
Jeg fik lidt data at arbejde med
Ud fra de tilsendte informationer, havde jeg en række domæner at gå ud fra. Det var fra disse domæner, der var blevet købt ”gæsteblogartikler”. Ved et hurtig kig på et par af dem, slog det mig med det samme, at det ikke lignede almindelige blogs, men linksalgsider, noget jeg har en del erfaring med ;-)
Læg også mærke til PageRank-baren øverst til venstre, som ejeren er inde på, har han netop købt links fra sider med høj Pagerank, det er ikke en god metric at bruge og det er der flere årsager til.
Det første jeg tænker, når jeg ser et så visuelt udfordret website som ovenstående, med en så ”høj” pagerank, er at der foregår noget underligt. Hvem ville dog linke til dette website ved sine fulde fem? Og ganske rigtigt, da jeg hiver domænet ind i WayBackMachine, kan jeg kalde det oprindelige website frem, det så sådan her ud, tilbage i 2007.
-50 penalty
Jeg blev fortalt at der var tale om et drop på 50 placeringer, indledningsvist, det man kalder en -50 penalty. Ved en sådan penalty falder ens placeringer med 50, har man en 3 placering lander man med en -50 penalty på placering nr 53. Dette bekræftede igen min formodning om, at der var tale om en linkkøbs penalty, for -50 penalties kommer stort set kun ved linkkøb/manipulation af Pagerank.
I gang med at kigge på data
Jeg tog alle domænerne og kørte dem ind i Linkresearchtools og brugte funktionen link juice theft, som bruges til at finde steder dine konkurrenter linker til, hvor du selv kan få et link fra og derigennem få noget linkjuice fra dine konkurrenter.
Men funktionen kan også bruges til at finde frem til linknetværk, da den som sagt kigger efter domæner der linkes til fra flere forskellige URLs.
Som det ses på nedenstående screenshot, har siderne en del udgående links til fælles. Men det er ikke alle af siderne, der ser ud til at hænge sammen.
Derfor starter jeg med at kigge på, hvilke domæner, der har flest udgående links til identiske sider. Øverst på listen finder jeg Dive.in, som stadig har 5 indgående links fra de scannede sider, pegende ind imod sig.
Bagefter kigger jeg om der er andre domæner, der linkes til ofte og det var der. Den næste på listen er Lonelyplanet.com, som også har en række links, fra selvsamme sider. Chancen for, at dette er tilfældigt, er forsvindende lille.
Men der er flere, det næste hedder WebMD.com, et fitness/sundheds indholdswebsite.
Super indlæg, tænkte også at det lød for underligt til at være sandt at det “bare” var gæsteblogs der udløste straf..
Stadig er jeg dog imponeret over så hurtig og kontant straffen er kommet…
Hvad gjorde du for at komme ud af den Nicolai?
Basalt set så fjernede jeg en del links, disavow’ede nogle andre og lavede en reconsideration request lige efter bogen.
Jeg har dokumenteret det hele og laver et indlæg om det snartest :-)
Den absolut vigtigste lærdom her, må være at kontrollere og igen dobbeltkontrollere dem man hyrer til at hjælpe en.
Jeg havde hyret en til at skaffe os gæsteindlæg, men må jo erkende at jeg ikke gjorde mit arbejde med at verificere arbejdet – i og med at han slap afsted med at levere mig overstående i stedet.
Som sådan ved jeg jo godt hvad jeg skal kigge efter, men jeg tog hovedet under armen da jeg outsourcede opgaven og straffen kom promte.
Ja lige præcis. Og du er i forvejen godt inde i SEO.
Det viser meget godt, hvor svær en opgave, hvis ikke hvor umulig en opgave det er for lægmand.
Henrik, Jeg er vild med din pragmatiske tilgang og måden du formidler din viden på.
Igen en p….godt indlæg :)
Mange tak Henrik :-)
Rigtig godt indlæg, Henrik.
Det må hermed være en opfordring til “linkbuildere” om ikke bare helt ukritisk at købe/skaffe links og/eller gæsteindlæg.
Det er i den grad en tillidssag og mange tak Lars!
Mega spændende læsning!
Det er fedt at se hvor let det er at gennemskue mere eller mindre komplekse linknetværk med de rigtige værktøjer. Og Google har jo nok et endnu mere komplet billede af hvordan hele internettet er linket sammen, så det er ligefør de har kunnet give denne straf uden manual action, når så mange advarselslamper lyser.
Det med at kigge på sandsynligheden for at en række sites har links fra præcis de samme sites er nok en af de ting Google kigger algoritmisk på. Med deres forståelse for hvordan en naturlig linkprofil ser ud, så må det være uhyre nemt for dem at spotte sådan nogle mønstre her, med alt deres data.
P.S. i teksten skriver du “Du kan læse lidt mere om mine synspunkter i dette indlæg omkring linkbuilding myter/misforståelser.” – der mangler vist et link :)
Ja – Meget nemt!!
Ups – en svipser, tak fordi du gjorde mig opmærksom på det, hermed rettet.
Godt emne og rigtig god formidling. Cases er altid spændende læsning.
Mange tak Mikael :-)
Super spændende case, og meget simpelt sat op, så den er let at læse.
Jeg er mest overrasket over det fine selskab Nicolai er i.
Så store sites som Lonelyplanet og WebMD har godt nok meget at miste ved at blive taget i den slags metoder.
Samtidig har de så meget trust, at de sandsynligvis fint slipper uden om. Jeg har ikke tjekket visiblity scores på dem, da min formodning er at de ikke har fået et slap.
Sproed maade du dekomponerer effekten. Derudover fedt at laese det som en case. Thump up – god laesning.
Fed gennemgang af hvordan man spotter et linknetværk, og det viser også, hvor nemt det er at spotte for Google.
jeg synes også, at det er en god lektion i, at man virkeligt skal gøre sit hjemmearbejde, hvis man vælger at outsource vitale dele af sin linkbuilding.
Super skrevet og fedt med cases hvor tingene bliver pillet fra hinanden.
Fedt i deler den.
Jeg må tilstå, at jeg kun har skimmet artiklen indtil videre. Den er røget i min reader til senere læsning.
Men, hvad angår penalties for gæsteindlæg, så har der været flere eksempler. Ann Smarty og den gode gamle Doc Sheldon og har blandt andre fået fingrene i klemme fornyeligt.
Hej Lasse, ja du kan sagtens blive slappet for det, men ikke hvis du gør som jeg foreslår du skal gøre.
Det er som med alt andet, overbruger du en taktik, bliver du ramt, intet nyt under solen her. Hvis du gør det med hovedet under armen, går det endnu hurtigere :-)
I forhold til Ann-smarty er scenariet jo væsentlig anderledes, hun drev et artikelkatalog af tvivlende kvalitet der udelukkende blev benyttet til linkbuilding, dette site blev straffet. Der er altså tale om et helt andet scenarie. Om hun kaldte det noget med guestposting er underordnet i den forstand, det var stadig en spamkanon :-)
Jeg ville gerne give din artikel 5 af 5 stjerner, men dit rating plugin virker ikke i Chrome…
Din artikel har givet mig nogle nye ideer til hvordan man bygger links på den “gode” måde.
Tusind for et super godt indlæg med alle fakta i orden Henrik. Jeg er ikke ekspert i SEO, men dit indlæg giver en værdifuld viden om at man skal passe på med gæsteindlæg, Jeg kan kun give dig 5 stjerner herfra :)
Jeg faldt lige over dette indlæg igen, og det sætter virkeligt fokus på, hvorfor det er vigtigt at være kritisk til sine links!
Tak for godt indhold!
En gammel artikle, men absolut ikke out-dated endnu :-)
Tak for gennemgangen.
Tak for det Poulsgaard :)