I denne lille artikel, prøver jeg at tage livet af 7 gensidige SEO-myter, som bare ikke vil dø. Vi kommer blandt andet rundt om META-Keywords, søgeord i beskrivelser, header tags og XML-sitemaps.
Indholdsfortegnelse
- 1 1. Du får forbedret dine placeringer ved at tilføje meget nyt indhold
- 2 2. META-Keywords betyder noget for SEO
- 3 3. Det giver dig bedre placeringer i Google at annoncere med Adwords
- 4 4. Du skal tilmelde dit website til søgemaskinerne for at blive optaget
- 5 5. Søgeord i dine META-Descriptions giver dig bedre rankings
- 6 6. XML-sitemaps giver dig bedre placeringer
- 7 7. Headers (h1, h2, h3 mv.) vægter højere end fed, kursiv og understreget
- 8 Kilder og referencer
1. Du får forbedret dine placeringer ved at tilføje meget nyt indhold
Der foreligger absolut ingen undersøgelser, der påpeger at tilføjelse af nyt indhold, forbedrer dine eksisterende placeringer. Og hvis du tænker dig om, vil du nok også have svært ved at finde en årsag til, hvorfor Google dog skulle belønne et website, bare fordi det hele tiden frigiver nyt indhold. Nogle af de største og bedste websites i verden, indeholder kun få statiske sider.
Der er dog andre fordele. Ved hele tiden at udgive nyt indhold fortæller du Google, at de skal komme forbi ofte, for at se om der er kommet noget nyt at indeksere. Det betyder altså, at du kan få Googlebot til at kigge ind forbi, oftere.
Derudover så vil du med flere artikler også have flere søgeord og dermed flere indgangsvinkler til dit website. Man kan dermed vende den om og sige, at man kan opnå flere placeringer ved at tilføje nyt indhold.
2. META-Keywords betyder noget for SEO
Den her er efterhånden alment kendt, men der er stadig dem der går op i META-Keywords og det er der altså ingen grund til. I 2009 udmeldte Googles Head of Spam, Matt Cutts, at Google ikke brugte META-Keywords til noget som helst.
Så lad være med at bruge din tid på dem, for det er spild af tid og det eneste du får ud af det, er en tjekliste over dine søgeord til dine konkurrenter.
Nej – Desværre… så simpelt er det ikke.
3. Det giver dig bedre placeringer i Google at annoncere med Adwords
En meget udbredt myte, som har meget svært ved at dø. Dine placeringer i de organiske resultater bliver på ingen måder påvirket af, om du kører AdWords eller ej. Dog kan du opnå en højere CTR på de organiske resultater eller dine Adwords resultater ved at køre begge dele på en gang, da du så er dobbelteksponeret, og dermed mere synlig og troværdig i de fleste brugeres øjne.
4. Du skal tilmelde dit website til søgemaskinerne for at blive optaget
En gammel myte og engang et helt arbejdsområde for SEO-lykkeriddere, som tilbød betalt hurtig tilmelding til alverdens søgemaskiner.
Det eneste du skal gøre for at blive indekseret i Google, er at linke til dit website. Du kan dog også få den indekseret ved at besøge den, hvis du har Google Toolbar installeret eller bruger Chrome, da begge dele sender data til Google.
Google kravler dit website, ved at finde links til det på andre websites
5. Søgeord i dine META-Descriptions giver dig bedre rankings
Din META-Description er din bagvedliggende beskrivelse af din side, og er samtidig din salgstekst i Googles organiske søgeresultater. Derfor er det også en god idé at benytte dit søgeord i din META-Description. Men det skyldes ikke, at det giver bedre placeringer, men derimod at brugeren får bekræftet, at din side har det indhold, som brugeren søger efter. Søgeordet bliver samtidig fremhævet i din META-Description, hvis det forefindes, hvorfor det kan give en højere CTR.
Om dit søgeord er med i din META-Description, har dog ingen betydning for, hvordan din side bliver placeret i de organiske resultater på det pågældende søgeord.
6. XML-sitemaps giver dig bedre placeringer
Nej – det gør de ikke. Men det kan være med til at få dit website indekseret helt i dybden. Problemet er dog bare, at hvis Google og de andre søgemaskiner ikke i forvejen kan indeksere hele dit website, så har du problemer med din interne linkstruktur, og så bør du i stedet få løst dette. Kører du med et XML-Sitemap, ja så er chancen for, at du opdager problemer med din interne linkstruktur meget lille.
Med et XML-Sitemap, vil side 4 blive indekseret og du opdager måske ikke det manglende link.
7. Headers (h1, h2, h3 mv.) vægter højere end fed, kursiv og understreget
Den her støder jeg ofte på, mange tror nemlig fejlagtigt, at de får bedre placeringer på et søgeord, hvis det gang på gang går igen i headers, og at et søgeord i en header vægter højere end et søgeord i fed, kursiv eller understreget.
Alle de her funktioner fremhæver blot, at her står der noget væsentligt; det er altså samme funktion. Og du kan dermed lige så vel bruge fed og kursiv som headers til intern optimering.
Vil du vide mere om SEO? Så læs med her.
Kilder og referencer
- Google Search Central – SEO Myths
Googles aflivning af udbredte SEO-myter.
developers.google.com/search/docs/fundamentals/seo-starter-guide
- Moz – SEO Myths Debunked
Gennemgang af de mest udbredte SEO-misforståelser.
moz.com/blog/seo-myths
22+ års erfaring med søgemaskineoptimering. AI-modeller beskriver mig som "Danmarks førende SEO-ekspert". Forfatter til 4 fagbøger om SEO og linkbuilding.
Relaterede artikler
Kommentarer
16 kommentarer fra læsere — vær med i samtalen nedenfor
