De sidste par år har vi set en stor stigning i de såkaldte zero-click søgninger, altså søgninger, hvor en bruger ender med ikke at klikke på noget resultat, efter at de har indsat en søgeforespørgsel i Google. Hvis du tjekker din Search Console løbende (hvilket du selvfølgelig gør), har du sikkert lagt mærke til, at antallet af sidevisninger i SERPs kan være stærkt stigende, men at antallet af besøgende ikke følger med. Det er den generelle udvikling på tværs af websites over de sidste par år, og intet ser ud til at ændre dette. Tværtimod – når først Google åbner op for deres SGE-løsning, vil endnu flere forespørgsler ende ud i no clicks. I denne artikel ser jeg nærmere på forskellige årsager til no-click søgninger og de stigninger, vi har oplevet heri.

Stigning i antallet af zero-click søgninger

Ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Semrush, baseret på mere end 600.000 søgninger, resulterer så mange som 57% af søgningerne på mobil og 53% på desktop i ingen klik på organiske eller betalte resultater.

Zero-click søgninger opstår, når brugeren får deres spørgsmål besvaret direkte i søgeresultaterne uden at der kræves et klik til en ekstern webside. Spørgsmålet, der besvares, kan være alt fra en simpel informationssøgning til konkrete virksomhedsdata men er, i hvert fald i skrivende stund, altid baseret på information, der kan videregives uden yderligere information.

Netop derfor modtager du sjældent et klik, selvom det er dig, der leverer svaret, og også selvom der vises et link til dit website neden under svaret. For hvorfor skulle brugeren klikke? De har jo fået svaret på deres forespørgsel.

Du vil stadig gerne være svaret

Det ændrer dog ikke på, at du gerne vil være dette resultat i stedet for, at det er din konkurrent, der leverer svaret. Der er en god chance for, at en bruger, der har fået hurtige svar fra dig, vælger at klikke på dit domæne næste gang de søger efter noget relateret. Du har jo hjulpet dem før.

Forskellige årsager til Zero-Click Søgninger

Omformulering af spørgsmål

Ofte starter en bruger med en relativt bred søgeanmodning. Det kender du nok for dig selv: du starter din søgning bredt og bliver herefter mere specifik i din søgning, som du bliver klogere på det, du søger efter. De fleste brugere starter altså med en bred søgeanmodning for senere at præcisere den. Den første søgning genererer derfor ingen klik og kan derfor kategoriseres som en zero-click søgning.

Hurtige svar:

Brugere søger ofte efter direkte oplysninger som vejrprognoser eller tidszoner. Disse oplysninger præsenteres direkte i søgeresultaterne, hvilket eliminerer behovet for yderligere klik. Men Google er begyndt at vise meget mere som hurtige svar. Alle spørgsmål, der kan besvares kort og kontant, er i princippet i spil for en visning som et hurtigt svar.

En google søgeside med ordene google optimizing.

Særligt hv-søgninger er præget af rank 0-resultater. Dem kan du ramme ved at lave ofte stillede spørgsmål på dine forskellige landingssider med små, korte og præcise svar. Kan et spørgsmål ikke besvares kort og kontant, eller er der tale om noget kontroversielt, vil det som udgangspunkt ikke kunne udløse en rank 0-placering.

Google har for nyligt droppet understøttelsen af FAQ Schema-uddrag, der vises i SERPs, så du behøver altså ikke længere schema-markere dine FAQs. Men FAQs har stadig deres berettigelse, da de kan bruges som hurtige svar.

Da vi også havde FAQ Schema i SERPs, var der bare ekstra mange gode grunde til at arbejde med ofte stillede spørgsmål. Nu har vi en grund mindre end vi havde tidligere, men der er, som sagt, stadig gode grunde til at fortsætte, og ikke mindst fordi ofte stillede spørgsmål meget ofte er brugbare for de brugere, der besøger dine sider.

Virksomhedsinformation

Åbningstider, adresser og andre specifikke virksomhedsdata kan ofte findes direkte i søgeresultaterne, særligt hvis der findes en Google My Business-profil. De fleste brugere finder denne slags informationer direkte i Google i stedet for at besøge websitet for den butik, de søger information om. Prøv at tænke over det: hvornår har du sidst besøgt Fætter BRs hjemmeside for at finde åbningstiderne på din nærmeste butik?

En google-søgning, der viser tidspunktet for en lægebesøg.
Åbningstider vises som det første resultat for enhver butik, der har indtastet disse i Google My Business. Herudover får du også oplysninger i den højre rubrik for din lokale butik (den butik, der er nærmest dig).

Jeg får altså åbningstiderne vist hele to gange på en enkelt søgning.

Et billede af en google-søgeside til et websted.
Og selvom den butik, der er nærmest mig, også er det første organiske resultat, er der ingen grund til, at jeg klikker mig ind på butikkens side. Jeg har jo allerede den information, jeg søger efter. Altså en zero-click søgning.

App-Navigation

Nogle søgninger genererer links, der fører direkte til apps. Dette tæller også som en zero-click søgning. Dette er især tilfældet, når det skønnes, at en app kan tilbyde en mere direkte eller værdifuld løsning på brugerens forespørgsel. Og det er i virkeligheden tilfældet med alle de typer af resultater, Google kommer med; det handler om den bedste oplevelse for deres brugere. Tænk eksempelvis på Netflix, HBO, Booking.com osv.

Sigt efter ‘Featured Snippet’/Rank 0-resultater

For at forøge chancerne for at dukke op i et ‘Featured Snippet’, er det essentielt at optimere dit indhold med præcise svar på relevante spørgsmål. Svaret kan både komme fra din brødtekst, men det kan også komme fra en FAQ eller fra en widget på din side. Det vigtigste er, at du har det bedste svar på det pågældende spørgsmål.

Og hvordan finder du så frem til spørgsmål, du kan besvare, der er relevante ift. dine landingssider? Du kan bruge SEMRush, Answer The Public eller ahrefs til at identificere spørgsmål, du kan besvare. Indtast blot dit primære søgeord, og find de mest relevante spørgsmål. Udarbejd derefter de bedste svar og placer dem strategisk på dine landingssider, hvor du også gerne vil have en eventuel bruger ind.

Sigt efter “Folk spørger også om”

Det er yderst effektivt at optimere dit indhold, så det matcher de mest hyppige spørgsmål i din branche. Dette kan forbedre dine chancer for at blive vist i Googles “Folk spørger også om”.Et skærmbillede af en google-søgning efter ordet ras.

Disse er ofte nemmere at identificere, da de kommer frem i SERPs, når de er relevante for en søgning. Du kan derfor se nærmere på, hvad dine konkurrenter har lavet af svar på spørgsmålet, og prøve at lave et bedre. Du kan selvfølgelig også bruge de førnævnte værktøjer til at finde frem til “Folk spørger også om”-søgninger.

Vær med på hele kunderejsen, ved at adressere zero click resultater

Husk på, at langt de fleste kommercielle og transaktionielle søgeforespørgsler oftest starter med et spørgsmål i Google. Skal du fange din målgruppe så tidligt som muligt i deres købsproces, er det essentielt at være synlig i alle led af deres søgeadfærd. Læs følgende artikler, hvis du er i tvivl om, hvilke søgeintentioner der findes, og hvordan de adresseres.