Jeg har været i Pottercut og snakket linkbuilding med Ib Potter. I podcastet, som du kan finde her, kommer jeg ind på brugen af informationssider til linkbuilding og tænkte derfor at jeg ville følge op med et kort indlæg om emnet. Eksterne landingssider eller informationssider kan være en sublim måde at bygge relevante links på, samtidig med at du kan opnå flere placeringer i søgeresultaterne og opnå generel bredere eksponering. Finten er at lave ordentlige og brugbare landingssider.
Relevans
Når man arbejder med linkbuilding, altså arbejdet med at skaffe indgående links til sit website, er en af de mest værdifulde typer af links du kan få, dem der er relevante. I langt de fleste tilfælde vil relevante links, slå links fra langt stærkere websites. Som tommelfingerregel skal du faktisk direkte undgå links, der ikke er relevante. Der findes naturligvis undtagelser, indholdstomme sider med lister af links, links i din profil på et website mv. er selvfølgelig helt OK at tage med, men ellers generelt set, gå aldrig efter irrelevante links. Lad dig ikke for blænde af en høj visuel Pagerank eller andre ligegyldige parametre.
Kan du ikke finde nok relevante websites, der kan linke til dig eller ønsker de simpelthen ikke at linke til dig, måske fordi du er en konkurrent eller noget helt andet, ja så må du selv ud og bygge nogle relevante websites at linke fra.
Lad os tage et eksempel
Du sælger cykeludstyr og cykler. Du har måske allerede en masse links til din forside eller dine cykler, men du vil rigtig gerne have flere links til dine produkter eller kategorisider med cykeludstyr.
Du laver nu en hurtig brainstorm, og finder ud af hvilke typer produkter du har, som vil fungere godt for brugere, der udelukkende har et informationsbehov og samtidig dem der ønsker at købe produktet. På denne måde sikrer du, at begge typer brugere får en god oplevelse og den slags bliver Google bare bedre og bedre til at aflæse. Kan du skabe værdi for brugerne, er chancen for at dine websites, bliver ved med at være placeret godt desuden meget stor!
Hurtig brainstorm på 4 produkter
- Cykelpumper
- Lappeudstyr
- Cykelshorts
- Cykelsko
EMDs
EMDs eller exact match domains, virker stadig rigtig godt i Danmark, i andre lande er de mindre brugbare. Et EMD er et domænenavn, som har dit præcise søgeord som domænenavn. Et eksempel på dette kunne være mobiltelefoner.dk. EMDs rangerer bedre og hurtigere på det primære søgeord, men det er så også det. Det betyder samtidig, at EMDs er det perfekte våben til små og ultra-optimerede landingssider. Prøv så vidt muligt at få fat i .dk domæner, men kan du ikke få det exacte domænenavn, så vælg hellere et andet TLD, hvis et sådan er ledigt.
Bestil med forskellige registranter
Lad os nu sige at vi var så heldige, at vi kan finde et par EMDs, der passer perfekt til ovenstående søgeord. Det kunne for eksemplets skyld være som følger:
- Cykelpumper.net
- Lappeudstyr.eu
- Cykelshorts.dk
- Cykelsko.nu
Bestil nu dine domæner med dertilhørende webhotel og brug en forskellig registrant til hvert eneste website. Dette gør vi, for at skjule overfor Google at vi er affilieret med det website, vi ønsker at linkbuilde til.
Men ikke nok med det. Du skal også bestille på fire forskellige webhosts, da du er ikke interesseret i at bestille alle dine informationssider ved samme webhost. Chancen for at i ligger på delvist samme Iper, er meget stor, og det er en god indikator på, at det er samme ejermand på trods af de forskellige registrantinformationer. Husk også at oprette dem løbende og ikke oprette alle dine domæner og webhoteller på samme tid. Google skal finde dem løbende i stedet.
Færdiggør dine landingssider
Sørg for at få skrevet noget super godt og brugbart indhold. Betragt det som en langtidsinvestering i stedet for et quickfix. Gør noget ud af både den visuelle fremstilling, så vel som den tekstuelle.
Du kan eventuelt vælge at få udarbejdet infografikker, videoer mv. for at gøre dine landingssider bedre og mere spændende, både for brugere og søgemaskiner!
Opsætning af links
Indsæt nu dine links i din tekst på dine landingssider (igen ikke på samme tid), og husk endelig at linke til andre også! Du vil IKKE, og jeg understreger igen IKKE udelukkende linke til dig selv. Du skal sløre ejerskabet og arbejde med det der hedder co-citation og det gør du bedst, ved at linke til andre relevante sider og meget gerne direkte konkurrenter. Det er ikke godt nok at linke til Wikipedias artikel om cykelpumper, den finte bruger alle ikke kreative SEO-folk og det er så gennemskueligt.
Du sidder måske og tænker, at du ikke ønsker at hjælpe dine konkurrenter, men overvej følgende: Du smider 8 super relevante informationssites op, der kan lave de mest redaktionelle korrekte og relevante links til dine undersider. Du roterer så rundt i hvem af dine konkurrenter du linker til og giver dine konkurrenter et enkelt link, mod at du selv får 8 nye, det er en fin handel. Samtidig sikrer du dig, at dit formål er sløret godt nok til, at det ikke giver problemer med Google og de andre søgemaskiner.
Boost dine sider og boost samtidig dit primære website
Efter du har fået dine landingssider op at køre, og har fået dem indekseret, skal du nu linkbuilde til dem. Nu flere links og nu bedre links de har, nu mere værdi kan de også sende videre til dit primære website, når du linker til det. Samtidig er det denne linkbuilding del, der sikrer dig, at dine landingssider også ranker. Du arbejder altså i andet led med linkbuilding til dit primære domæne, samtidig med at du oparbejder flere positioner i søgeresultatsiderne og en bredere brandpositionering.
Lav landingssider til dine landingssider
Ja – du kan også oprette landingssider til dine landingssider og på den måde opbygge endnu flere landingssider og samtidig booste dit primære website, så vel som dine sekundære landingssider. Nu flere led du bygger på, nu mere forsigtig skal du også være! Lad endelig være med at kæde dine landingssider sammen eller på anden måde kæde det sammen. Der skal ikke meget til, før du bliver synlig på radaren!
Jeg er helt med på ideen her og ingen tvivl om at det er effektfuldt.
En Tier1 landingsside (antager at du taler om et website på meget få sider) vil altså løbe op i:
Domæne: 45 kr
Host: 120 kr/år
Super artikel/infografik/video: 200-1000 kr.
Opsætning af side: 300 kr.
De sidste to er så dyre fordi der skal sættes pris på eget tidsforbrug også.
Så et sted mellem 650-1500 kr. pr. link.
Dertil kommer så den linkbuilding (Tier2) der skal laves til Landingssiden (Tier1). Hvis vi antager at vi skruer lidt ned for kvaliteten, så kan vi måske få 4-6 indgående links for 1000 kr. fra splogs eller lignende.
Er mit regnestykke helt galt?
Mvh
Mikael
Hvis man ikke mener det er rentabelt og at man ikke kan tjene/omsætte for tilsvarende mere, ja så skal man selvfølgelig ikke gå ud og bruge præcis dette setup :-) tjener man penge på sit website og er man seriøs med det, vil have flere placeringer, så er det her en fin måde at gøre det på, der virker.
Der er ingen der siger at det skal være rigtige domæner man bruger til tier2 linkbuildingen, det kan lige så godt være gratissider, blogs, linkkataloger eller hvad man nu lige har adgang til og har lyst til at bruge. Det kan man for den sags skyld også til de første par sider. Man skal selvfølgelig ikke gå ud og bruge for et par tusinde kroner på links, på et website der tjener 2 kr på AdSense om dagen…
Hvis du ikke kan få denne model til at løbe rundt, tilpasser du bare, så det passer til dit budget og dit forventede afkast. Du går jo heller ikke ud og køber et link til 10.000 kr. til dit website, hvis du ikke mener det kan tjene sig ind igen :-)
Jeg er helt enig med Mikael. Der er ingen tvivl om at dette vil virke, men er det pengene og din tid værd hvis man er en ‘lille fisk”? Det giver jo klart mere mening hvis man arbejder med med SEO og kan bruge denne resurse til flere kunder i næsten samme niche.
Men at bruge 1.700 – 2.000 kr. på at opsætte et link er altså en dyr vej at gå eller i hvert fald at starte med, med mindre ens plan er at vippe en af de helt store spillere af pinden. Især fordi der stadig ikke i Danmark er den helt store konkurrence ud over de klassiske søgeord som Lån, bredbånd osv.
Mvh
Casper Christiansen
Nej – selvfølgelig ikke. Det giver mening når du laver penge på din webshop eller hvad man nu gør. Igen – du går heller ikke ud og køber et link til 10.000 kr. til dit website, der omsætter for 20 kr. om året. Har du noget der virkeligt omsætter, kan et par få placeringer betyde en enorm forskel i omsætning og nemt være tjent hjem igen.
Hvis du nu fjerner startgebyret i din egen tid eller betaler dig for at en anden gør det, så er det kun hosting og domænet per år der skal fornyes, 350 kr. per år, for et godt relevant link, er bestemt ikke mange penge. Derudover kan disse sider også benyttes til at bytte med andre, for endnu flere relevante links.
Prisen pr. link ser vel ikke helt skæv ud, men man skal vel også huske at medregne det ekstra salg der vil komme fra disse link.
Og mon ikke der er mere salg fra disse link, når man selv har mulighed for at lege med det, end der er fra andre købte links?
Præcis Anders!
Forstår også idéen fuld ud.
I stedet for 4 EMD’s kunne man så ikke blot nøjes med et?
Nu tænker jeg ikke på links men blot for nemhedens skyld frem for at skulle håndtere 4. Fx. starte ud med cykler, derefter lappeudstyr og senere fx. gå over i elektronik. Er argumentet virkelig at muligheden for at gå mere i dybden med emnet, er meget mere værd?
Ellers fint :-)
Du kan gøre lige hvad du vil Joseph :-) Det her er tænkte eksempler, jeg har ikke et cykelwebsite og ej helller ovenstående domæner, jeg har sågar ikke engang tjekket om de var ledige.
Nej – jeg skriver blandt andet at man kan opnå flere placeringer, gå dybere til bunds med emnet og bruge siderne til linkbuilding.
Hej Henrik.
Som altid fremragende artikel.
Lad os sige jeg har opbygget en relevant websites så jeg kan bygge nogle links op til min hoved hjemmeside. Hvor mange links ses for at være ok før google bliver mistænktsom, er der nogle tal på det?
Fortsat god dag.
Super eksempel og smart tænkt.
Ikke nok med at ens hjemmeside får et kvalitets link, så kan “investeringen” i dette link bliver tjent hjem igen ved øget salg (ser lidt landingsiderne som noget affiliate for sin egen side), salg af spalteplads til relaterede produkter fra andre webshops og Adsence.
Teknikken er ihvertfald blevet skrevet bag øret :)
Hej Henrik!
Jeg har et par spørgsmål, der relaterer til dit i øvrigt SUPER gode indlæg:
1. Jeg har et site, vi har brugt ifm. en lokal forretning, som vi har måtte lukke. Sitet ranker #1 lokalt og den tilhørende FB-side har over 200 likes. Så langt så godt. Desværre oprettede jeg sitet INDEN, jeg købte din Linkbuildingbog samt læste denne artikel. Domænet/webhotellet er derfor registreret i samme navn som min webshop, som den super relevant linker til.
Kan jeg stadig “sløre sporet” ved blot at få det over i en anden persons navn/adresse/mail/tlf, eller vil der altid være spor tilbage til mig?
2. Hvordan bestemmes “alder” på et site? Er det fra den allerførste registrering af domænet (og uanset hvor mange gange det har skiftet ejer/
udbyder)eller regnes alderen fra den dag, der bliver smidt webhotel på? Altså hvis jeg på et domæne registreret den 1/1/2010 smider et webhotel på den 1/1/2013, regner Google så sitet for at være 3,5 eller 0,5 år gammelt?
Mvh
Claus
Hej Henrik, Jeg kan ikke forstå hvorfor der er forskel på resultatet af en søgning på Google via min Smartphone og resultatet af en søgning via min PC’er ? Kan du forklare mig hvorfor det sker?. Prøv at søg på salgskursus på begge dele. På min Smartphone ligger jeg nummer nummer 9 på side 1 og på min pc ligger jeg nummer 10. Andre falder over på side 2 ? Hvad er forklaringen.
Kh JAN
Fin gennemgang og helt sikkert effektivt. Som flere er inde på, så er der heller ingen tvivl om, at det er et forholdsvist stort arbejde og jo større apparatet bliver, jo sværere bliver det også at styre.
Derfor kræver det naturligvis også sider, som har en klar vækststrategi og indsigt i, hvor meget der tjenes på hvert køb.
Ville det være bedst at bestille dem i forskellige C-Bloks? Altså f.eks med SEO-Hosting?
Hej Henrik,
God artikel, er faktisk begyndt på noget tilsvarende før jeg læste dit indlæg, og det virker faktisk godt, uden at jeg har lagt alt for meget arbejde og penge i det:)
Har et spørgsmål:
Hvis man opretter links til sine konkurrenter, kan man så oprette disse som affiliate links, så man i det mindste tjener lidt på det, eller vil Google se bort fra sådanne links, metop fordi de er affiliate links?
Jeg ville ikke lave dem som affiliate-links, det er ikke det samme som et almindeligt link.
Mange tak for en rigtig god artikel! En del jeg kan bruge i mit arbejde med ny webshop.
Hej Henrik
Hvis man laver et information site med flere sider eller artikler.Vil det så give mening at linke fra flere af artiklerne til din side. Eller skal man kun lave et link fra en artikel?
I nogle tilfælde. Du kan jo deeplinke og bekræfte over for Google hvad de enkelte sider handler om, ved at have relevant indhold og eller benytte dig af ankertekster. Lad dog være med at gøre det i alle artikler, på alle dine sider :)
Hvad med registrantoplysninger hos DK-Hostmaster? Man kan oprette flere ID’er, men navn, adresse osv vil stadig være det samme.
Det er jo relativt nemt for Google at kontrollere, hvem registranten er.
Mange tak for det. Det er godt nok gammelt men kan klart bruges i min webshop