Især på den danske scene bliver der snakket meget om exact match domæner, som kort fortalt er domæner der hedder præcist det man gerne vil ranke på. Google har i mange år prioriteret disse domæner ulogisk højt, men har flere gange meldt ud at de vil mindske den lidt for positive effekt. Og det har de da også gjort – men de virker stadig, til dels i hvert fald.
Forskel på kommercielle og ikke-kommercielle søgeord i domænenavnet
Google indgav i 2003 en patentansøgning, ved navn Systems and methods for detecting commercial queries, hvor i de beskriver hvordan de prøver at identificere om søgetermer er kommercielle, når domæner med søgeord inkluderet i domænenavnet bliver behandlet.
Det vil helt konkret sige at Google prøver på at identificere, om domænet inkluderer søgeordet udelukkende på baggrund af den kommercielle værdi, der kan være i en ranking på de termer. I dokumentet finder man også at Google i særdeleshed kigger på domænenavne med mere end en bindestreg, og formentligt smider disse over i en anden kurv, hvorefter de analyseres videre og at der kigges på andre signaler for at vurdere den kommercielle interesse bag. Domænenavne med mange bindestreger fremstår også typisk spammy, og derfor er det ikke noget jeg vil anbefale, man roder for meget med. Det kan sende direkte negative signaler, og eftersom at de ifølge Google-patentet tydeligvis bliver behandlet anderledes, giver dette fin mening.
Det stemmer sådan set meget fint overens med mine egne erfaringer. Jeg har selv en lang række exact match-domæner. og nogle klarer sig rigtigt godt, mens andre ikke synes at bidrage med noget specielt. Sjovt nok er det soleklare kommercielle søgeord der er benyttet i de domænenavne, som ikke syntes at få nogle nævneværdige fordele.
Derudover har jeg for nylig snakket med en Google Quality rater, som bekræftede at han havde været med til at bedømme exact match domæner på strengt kommercielle søgeord og at de generelt ratede dem meget lavt.
Kan Google identificere en dansk kommerciel søgning?
Ikke altid og for at komme eventuelle kommentarer i forkøbet, skal det siges at Google langt fra er lige så god til at tolke det danske sprog som så mange andre sprog. Danmark er et lille land og det er både til fordel og ulempe. De exact matches, det generelt set ikke giver noget at arbejde med, er produktnavne på produkter som er internationalt kendt. Det kunne eksempelvis være en specifik mobiltelefon. Fordelen du dog stadig har, er det faktum at du kan linke voldsomt med dit søgeord uden at vække mistanke – det er jo som sagt dit domænenavn.
Er du et brand?
En af fordelene ved det at have et exact match-domæne er at du kan blive opfattet som et brand. De fleste ved nok at Google elsker brands, og derfor kan man trække nogle fordele på de eksakte domæner, hvis konkurrencen ikke er for hård og der ikke i forvejen allerede eksisterer ti andre exact match-domæner på forskellige TLDs (Top Level domain).
Arbejder du med denne taktik, får du her et godt råd. Husk at lave dine ankertekster med kapitaler, hedder dit domæne billig-vin.dk, skal du ikke linke med ”billig vin” men med ”Billig Vin”, du er jo et navn og et brand, ikke sandt?
En lille test
For tre uger siden købte jeg 10 exact match-domæner for hurtigt at teste værdien af dem en ekstra gang, da Google løbende melder ud at de devaluerer værdien af disse. Jeg valgte dem ud fra en vinkel der hed, at der skulle være søgevolumen på de søgeord jeg sigtede efter med mine exact match domains, men det måtte ikke være i stærkt konkurrenceprægede områder.
Jeg byggede altså nogle så kaldte mini niche sites, hvor jeg smed lidt god tekst og nogle Adsense annoncer på. De har virket overraskende godt med kun få links, men jeg er 99% sikker på at Google slet ikke identificer disse søgeord som værende kommercielle og derfor virker de.
Jeg købte yderligere 3 domæner på hvad jeg vil beskrive som let genkendelige kommercielle søgeord, og netop disse 3 har ikke ramt forsiden på deres søgeord, ulig de 10 andre domæner som nu alle ranker på første side af Google.
For lige at opsummere
Exact match-domæner er ikke den hellige gral, men de kan være behjælpelige som små landingssider, eller Adsense-sites på ikke specielt kommercielle søgeord og eller søgefraser.
Sigter du udelukkende efter et enkelt keyword, kan du også vælge at benytte et exact match domæne, men det garanterer dig ikke top placeringer og slet ikke hvis der allerede findes andre exact match-domæner på dit søgeord.
Super brugbart indlæg Henrik. Det giver alt sammen rigtig god mening, og vil også være noget der bidrager positivt til SERPs – set fra brugernes side.
Fed artikel. Jeg har netop skrevet noget lignende, men udgav det ikke, da jeg kun havde fornemmelser og ikke facts at bakke det op med. Måske skulle jeg kigge på artiklen igen, låne lidt kendsgerninger af dig mod et link. Anyways – nice read!!
Hej Torben, godt at du kunne bruge min artikel. Det skal du være hjertens velkommen til og jeg vil meget gerne læse dit indlæg når du får det smidt online.
Mht. facts og fornemmelser så er SEO-verdenen jo netop en del anderledes end andre brancher, vi arbejder med reverse engineering, det er begrænset hvad vi reelt set ved med 100% sikkerhed. Jeg mener sagtens du kan drage nogle konklusioner baseret på egne observationer.
Har jeg eksempelvis oplevet et scenario 20-30 gange, ja så tør jeg godt konkludere på det indtil jeg selv oplever andet eller andre kommer med nogle facts der taler i mod.
Ja, jeg må se at få set på det. Indlægget skal dog nok lige gennemskrives igen. Det skal siges, at jeg også har et par ting oppe at køre, som gerne skulle med i det. Og så er der det med tiden.
Du har i øvrigt ret i, at fornemmelser og bedste bud er vilkårene for SEO’en, men, som du også antyder, er facts jo gode at arbejde ud fra, hvis indlægget skal have kvalitet. Vi må se. Tak for svar :).
Jeg har samme erfaring med et exact match-domæne hvor konkurrencen er begrænset. Sitet ramte forsiden på 2-3 uger uden nævneværdig linkbuiling. Det er tydeligt at sitet udelukkende havde (har) en god ranking på præcist dette søgeord og ikke søgefraser.
Lige præcis Kristian. Derfor er de gode til “one hit rankings” og ikke så meget andet. Jeg bruger dem primært til infosites der enten linker videre eller Adsense sites.
Rigtig godt inlæg. Tak for det!
Vil det sige at det faktisk bedre kan betale sig at købe et domæne der ikke er exact? Altså hvis man f.eks. ønsker at komme frem på søgningen “ny bil”, så vil det være bedre at købe et domæne der slet ikke indeholder søgeordene, fremfor at købe http://www.nybil.nu? Altså – http://www.nybil.nu vs. http://www.ingensøgeordher.nu, hvor har man det bedste SEO-udgangspunkt??
Exact match hjælper dig kun på de specifikke søgeord der er inkluderet i URL, ikke afarter her af. De har nemmere ved at ranke på det præcise term, men der er lige så meget arbejde involveret når der er tale beslægtede termer, som på et ikke keyword specifikt domæne.
Jeg har helt klart set at keyword domæner ranker godt, men det kræver arbejde. Jeg tror at flere nye faktorer og ting som en pandaupdate udvander værdien stille og roligt. Tilgengæld er den store værdi at sådanne sites næsten altid vil få indgående links med den rigtige anchor text, og det er her jeg tror den helt store værdi er!. Især når der kommer citations ;-)
Helt sikkert, exact match domains virker også langt bedre i DK end i mange andre lande. Google arbejder og har arbejdet på netop dette punkt i nogle år efterhånden.
Nice to know. Super relevant indlæg. Tak!
Fin artikkel! Er mye sant i det du skriver her om exact match domener.
Ingen tvivl om, at det har mindre og mindre effekt. Jeg er personligt lidt overrasket over hvor meget værdi det stadig har! Fremadrettet er branding nok vejen frem og så farvel til exact match domains – det håber jeg i hvert fald! :) Til slut.. Godt indlæg Henrik
Enig – Der pålægges stadig for stor vægt. Tak!
Som en af dem, der for længe siden gik væk fra den hurtige gevinst og satsede mere langsigtet, så er dette en fed optimering af Google’s algoritme.
At jeg fx ikke ser den i DK på særligt mange områder er så en helt anden snak. Jeg synes, at specielt DK ikke er blevet ramt af dette overhovedet.
Mange af de termer jeg ser i domæner, der stadig ligger nummer 1 har hverken særlig meget indhold eller indhold, der er synderligt godt. Jeg glæder mig til den dag vi ser exact match domæner næsten være et tegn på spam eller i det mindste ikke give nogen vægt.
Med det nye fokus på at opbygge “brand” links så tror jeg, at Google vil kunne bruge denne faktor til at få brands til at ranke højt for deres eget navn i stedet for at give så meget vægt til exact match domæner.
Mvh. Andreas Lolk
Jeg er rimelig ny i hele seo gamet, men har da også kastet mig over et eksakt match domæne. Sådan som jeg ser det kan Google vel ikke stoppe med, at give det værdi fordi det udadtil ligner at det “brand” som folk søger efter er præcis det “brand” som hjemmesiden har via deres domæne? :) God artikel Henrik