SEO har i årtier været det bærende fundament for mange websites’ online synlighed, men i takt med at søgemarkedet og informationsmarkedet ændrer sig, har vi set en lille ny i klassen ved navn OSO, eller Organic Search Optimization – en slags revolution af SEO, drevet af kunstig intelligens og nye søgevaner hos forbrugerne.

Fra SEO til OSO

SEO har i årevis været fundamentet for online synlighed, men nu ser vi en ny spiller træde ind på scenen: OSO, eller Organic Search Optimization. Ikke at forveksle med begrebet SXO (Search Experience Optimization), som jeg også har udarbejdet en artikel om. 

Almindelig SEO, som står for Search Engine Optimization, altså søgemaskineoptimering, har til formål at optimere et websites indhold for at få det til at rangere højt i søgemaskiner som Google. Fokus har været på søgeord, teknik og links. Med introduktionen af Googles SGE ser vi dog ind i en ny fremtid, hvor et helt nyt AI-overview vil ændre slagets gang markant.

OSO handler ikke kun om at opnå en høj placering og være på den første side af søgeresultaterne; det handler om at udvide din tilstedeværelse på tværs af forskellige søgekanaler og platforme, både vertikalt og horisontalt på alle mulige organiske kanaler (ikke betalte). I arbejdet med OSO optimeres indholdet for at opnå synlighed i AI-genererede svar, discovery feeds, video og på sociale platforme.

Forskellen mellem SEO og OSO

Mens vi i SEO fokuserer på at rangere højt i SERPs, stræber vi med OSO efter at dominere søgeresultater på tværs af kanaler. Målet er altså at øge den organiske søgeandel ved at være til stede i AI-genererede resultater og på tværs af platforme som sociale medier og videoplatforme. Indhold skal altså designes med en bredere strategi, der omfatter forskellige perspektiver og brugervinkler. En udfordring, men også en nødvendighed, hvis du vil være rigtig synlig i den nye kommende søgeverden.

Hvordan arbejder man med OSO?

For at lykkes med OSO kræver det, som sagt, at man optimerer indhold til flere platforme og formater, så det ikke kun ranker højt i Google, men også har mulighed for at blive vist i AI-genererede svar, videoklip, sociale feeds mv. Det betyder altså, at din indholdsstrategi skal tilpasses til at imødekomme de forskellige perspektiver og behov, brugere har på tværs af platforme.

De centrale aspekter af OSO inkluderer følgende elementer:

  1. Forstå platformen(e), hvor dit indhold er. Dette inkluderer tekniske aspekter og best practice. Eksempelvis billeddimensioner, mulighed for direkte links, multimedieformater mv.
  2. Udsend det bedste indhold med grundige optimeringer/tilpasninger. Dette inkluderer søgeordsanalyse, hvis relevant, profilopsætning og forståelse af målgruppen.
  3. Analyser for engagement og foretag ændringer, hvis nødvendigt. Gennem research, optimering og tilpasning har du alle de nødvendige trin til at finde succes på enhver platform.

Platformformål

Hvorfor bruger folk primært den pågældende platform? Eksempelvis er Pinterest kendt som en slags visuel søgemaskine til at finde idéer, opskrifter samt inspiration til hjemmet og meget mere. Ved at forstå platformen og dens brugere kender du demografien og kan tilpasse dit indhold, hvis demografien er en del af din målgruppe.

Målgruppeformål

Hvilken form for indhold ønsker målgruppen på den pågældende platform? Det kan du finde ud af ved at søge efter succesfulde kanaler, der har lignende indhold eller matcher dit emne præcist. Undersøg, hvad der virker for dem, og forstå, hvad der driver deres kanals engagement. Se, om du kan replikere det eller blive inspireret – naturligvis med dit brands tone og personlighed. Hvis du forstår, hvad der kan drive succes for andre på platformen, er det meget nemmere at opnå selvsamme.

Medietyper

Hvilken form for medie vil levere den bedste succes pr. platform? På nogle platforme er spørgsmålet irrelevant. For eksempel er der kun video på YouTube, men på sociale medier, hvor der er flere forskellige medietyper tilgængelige, er det vigtigt at vide, hvilke der fungerer bedst, hvorfor og hvornår.

Udnyttelsen af forskellige medietyper kan være nøglen til at maksimere opdagelse af dig og dit brand, da det simpelthen vil ramme et bredere spektrum over tid.

Platformtekniske forhold

De fleste platforme har deres helt egne tekniske krav, begrænsninger og regler. Disse er naturligvis helt essentielle at forstå. Hvis du ikke kender begrænsningerne, kan du heller ikke maksimere den pågældende kanal.

Eksempel: Instagram vs. LinkedIn

Forestil dig, at du driver en B2B-virksomhed, og du vil promovere en ny e-bog om digital marketing. På Instagram vil dit indhold sandsynligvis være visuelt tiltalende, måske en kort video eller et citat som grafik, der fanger brugernes opmærksomhed hurtigt. Du vil bruge relevante hashtags (fra analyse) til at nå ud til en bredere målgruppe og måske opfordre til, at brugerne tilmelder sig dit nyhedsbrev via et link i din bio.

På LinkedIn vil du derimod fokusere på den professionelle vinkel. Her kunne du skrive et indlæg, hvor du præsenterer insights fra e-bogen og linker til en landingsside, hvor folk kan downloade hele e-bogen eller en gratis light-udgave, hvor de samtidig tilmelder sig et mailflow. Her er det ikke blot indholdets format, der ændrer sig, men også tonen og måden, du engagerer dig med dit publikum.

Eksempel: YouTube vs. TikTok

Lad os sige, du har en how-to video om, hvordan man laver en god SEO-strategi. På YouTube vil du måske lave en detaljeret, 10-15 minutters video, hvor du trin-for-trin forklarer processen. Du vil bruge relevante søgeord i titlen, beskrivelsen og i tags for at optimere søgbarheden på platformen og måske oprette kapitler i videoen for nem navigation.

På TikTok, derimod, skal indholdet tilpasses til en 60 sekunders video, hvor du fokuserer på at fange opmærksomheden hurtigt og med en eventuel catchy intro. Herefter kondenserer du indholdet for de vigtigste pointer. På TikTok skal du holde øje med trends, men også have stor fokus på hashtags for at sikre, at videoen får optimal rækkevidde.

Eksempel: Blogindlæg vs. nyhedsbrev

Forestil dig, at du har skrevet en artikel på din blog om de nyeste AI-trends. Når du skal promovere indlægget i dit nyhedsbrev, kopierer du selvfølgelig ikke hele blogindlægget derind. I stedet laver du en kort teaser, der fremhæver de mest interessante pointer, og derefter opfordrer du læseren til at klikke sig videre ind på bloggen for at læse hele artiklen. Typisk ville man i et nyhedsbrev også komme med et eventuelt relevant tilbud, der kunne engagere abonnenterne.

Hvis du følger mit nyhedsbrev, vil du have oplevet, at det er samme måde, jeg kuraterer mit indhold på til mine følgere. Jeg venter typisk på, at jeg har skrevet tre nye artikler, som jeg så deler i et enkelt nyhedsbrev med nogle ekstra pointer inkluderet til dem, der har valgt at følge med der også. Er du ikke allerede tilmeldt mit nyhedsbrev, kan du gøre det her.

Eksempel: Pinterest vs. Facebook

Vi siger for eksemplets skyld, at du har en webshop, der sælger boligindretning. På et medie som Pinterest vil du måske lave visuelle pins med inspirerende billeder af allerede indrettede rum, hvor dine produkter naturligvis indgår. Hvert billede får en beskrivelse og et direkte link til produktet på din webshop.

På Facebook kunne du så lave en kampagne, der fokuserer på en særlig rabat eller et helt nyt produkt, hvor du opfordrer brugere til at kommentere eller dele for at deltage i en konkurrence. Her er fokus primært engagement og community building, snarere end visuel søgning, som er, hvad der gør Pinterest til et stærkt medie – særligt i visse brancher.

OSO repræsenterer altså en udvikling, i den måde, vi arbejder med online synlighed på. Det handler ikke kun om at være synlig på søgemaskiner som Google, men om at dominere på tværs af platforme ved at tilpasse indhold til hver enkelt kanals specifikke krav og brugeradfærd. Ved at forstå og implementere OSO-strategier kan du opnå en mere omfattende og effektiv tilstedeværelse online, hvilket sandsynligvis vil være afgørende i en verden, hvor AI og nye søgevaner ændrer det spils regler, som vi ellers har spillet i årtier.