Et sitemap er en oversigt over sider på et website og det kan være en god assistance til både søgemaskiner og brugere, når de skal navigere på dit website.
Et sitemap kan laves på mange forskellige måder, de nok mest anvendte former for sitemaps er XML-sitemap, der styres og kontrolleres dynamisk.
Den anden metode er HTML-sitemaps, hvor man vedligeholder sitemappet manuelt. Du kan læse mere om begge former for sitemaps neden for:
Hvad er et HTML sitemap?
Et HTML-sitemap er et kort over dit website, blot formateret i et almindeligt HTML-format og dermed statisk kode. Et HTML sitemap skal derfor opdateres manuelt, modsat dynamiske XML-sitemaps, der automatisk opdateres.
Et HTML sitemap kan være en værdifuld taktik, til distrubution af linkværdi igennem interne links. Et HTML-sitemap er som udgangspunkt blot en side, der linker til flere andre sider på dit website. Typisk vil det indeholde alle sider på dit website, men det kan også være opdelt over flere forskellige sider. Eksempelvis kan man have et HTML sitemap på en stor kategori, der viser alle sider i den pågældende kategori på en enkelt side.
Opbrydning af HTML sitemaps, sikrer at de fungerer bedre som interne links, ift. relevans af sider der linkes til, men det fordeler ikke ligeså ligeligt linkværdi som et komplet HTML-sitemap.
Har man brug for et HTML-sitemap?
Hvis du har få sider med mange interne links og har svært ved at få fordelt din interne linkværdi, kan et HTML-sitemap være en god tilføjelse.
Herudover er HTML-sitemaps også gode til at definere kategorier og deres underkategorier og eventuelle underpunkter. Det viser både over for brugere og søgemaskinebotter, hvilken relation siderne har til hinanden og hvordan de er forbundet.
HTML-sitemaps er ofte brugt på mange store websites og mange gør brug af HTML-sitemaps, uden at vide de gør det. Eksempelvis er sådan noget som brandsider på større ecommerce websites, ofte blot HTML-sitemaps med alle brands listet.
Vil du vide mere om HTML-sitemaps? Så læs videre her.
Hvad er et XML-sitemap?
Et XML-sitemap er en fil, hvor du kan angive oplysninger om sider, videoer eller andre filer på et website, samt forholdet mellem dem. Googlebot og andre søgemaskinebotter læser disse filer, hvis du henviser til dem igennem Robots.txt.
Googlebot samt andre søgemaskinebotter kan bruge denne data til at crawle dit website mere effektivt og giver herudover oplysninger om de forskellige sider og filer, eksempelvis dato for sidste opdatering, hvor ofte en side er ændret eller alternative sprogversioneringer.
Har man brug for et XML-sitemap?
Hvis du har styr på dine interne links og dermed linker dine websider sammen korrekt, kan Googlebot normalt finde størstedelen af websiderne, der er med andre ord kun brug for et XML-sitemap på et website, hvis du ikke er god til at styre interne links.