Forside/Blog/Har produkt og kategoritekster indflydelse på hinandens rankings?
SEO5 min læsning

Har produkt og kategoritekster indflydelse på hinandens rankings?

Som du måske har bemærket, har jeg åbnet op for en SEO-brevkasse. Det gjorde jeg så sent som i dag, og jeg har allerede fået første spørgsmål tilsendt, som jeg i dette indlæg vil besvare.

Henrik Bondtofte
Henrik Bondtofte
SEO & AI-konsulent
|28. august 2015
Læs som
Lyt til artiklen i min stemme
AI-genereret med min trænede stemme

Som du måske har bemærket, har jeg åbnet op for en SEO-brevkasse. Det gjorde jeg så sent som i dag, og jeg har allerede fået første spørgsmål tilsendt, som jeg i dette indlæg vil besvare.

Spørgsmål: Vil en produktkategori ranke bedre i søgemaskinerne, hvis de produkter, den indeholder, har gode og lange samt optimerede produkttekster? Mange webshopejere kæmper dagligt med at få skrevet gode produkttekster og arbejder måske også sideløbende på landingssider.

Et relativt simpelt spørgsmål, men som i så mange andre SEO-spørgsmål kommer det an på mange ting. Rent isoleret set er svaret nej. Din produktkategori vil ikke ranke bedre af, at de produkter, din kategori indeholder, har gode, lange og optimerede produkttekster.
kategoritekster indflydelse på hinandens rankings?” width=”740″ height=”480″ />

Indholdsfortegnelse

Det kommer dog an på!

Google og de andre søgemaskiner elsker som bekendt tekst – især hvis det er god tekst. Dårligt formuleret tekst bryder de sig ikke om, og alt for korte og tynde tekster er generelt noget værre noget, når det kommer til søgemaskiner. Der skal være substans i indholdet, og det skal være brugbart. Når det er sagt, behøver du ikke have en journalist til at skrive dine tekster, men de skal virke for dine besøgende, for det kan Google aflæse. Udover dette har Google også ualmindeligt let ved at spotte fejl i grammatik, stavefejl og den slags, og de kan også spotte, om du kommer med faktuelt forkerte oplysninger.

Kvalitet som helhed

Når vi snakker om kvaliteten af et website i forhold til søgemaskiner, bliver du bedømt både på den enkelte side, men helheden af dit website og kvaliteten heraf indgår også i målinger, der er med til at bestemme dine placeringer i søgeresultaterne. Du kan med andre ord have verdens bedste indlæg eller produkttekst liggende, men hvis mange af dine andre tekster er af lav kvalitet, vil det så absolut kunne påvirke placeringen af den gode artikel. Hvis kvaliteten af dit website, både i form af tekst og opbygning, er af lav karakter, vil du lige så vel kunne blive ramt af en Panda-update – især hvis du også har problemer med duplikeret indhold og den slags, for den slags er nemlig også et spørgsmål om kvalitet!

Hvordan måler Google dit websites kvalitet?

Kvalitet kan i grove træk beskrives således: Kvaliteten af den information du giver, den visuelle præsentation af dit website, din håndtering af tekniske problematikker som tynde sider og duplikeret indhold, interaktion fra andre brugere og en sidste, men meget vigtig ting: anbefalinger i form af eksterne links og andre sociale anbefalinger som likes, delinger og tweets.

Der er altså grundlæggende fem facetter at holde in mente, når vi snakker kvalitet. Herudover måles der både på de enkelte sider og websitet som helhed. Google er samtidig blevet rigtig god til at gennemskue kvaliteten af et website ved at måle på brugeradfærden. Den er de nemlig begyndt at skele mere og mere til med årene, og det er en udvikling, der med sikkerhed vil fortsætte. At måle på brugeradfærd giver rigtig god mening i forhold til kvalitetsmåling. De er nemlig meget svære at manipulere. Her får de data på, hvordan brugere rent faktisk reagerer på dit website, de handlinger de foretager sig, og om dit website lever op til deres forventninger. Hvis ikke er det nok ikke hensigtsmæssigt at placere dit website højt i deres søgeresultater, og det går Google meget op i. Det er trods alt det, de lever af!

Det hele skal spille

Derfor kræver høje placeringer efterhånden også, at hele dit website spiller på alle punkter, og det betyder, at der trods alt alligevel er en sammenhæng i dine produkters tekster og dine kategoriers mulighed for at ranke godt. Det er dog som helhed og ikke møntet på de enkelte produkter i en specifik kategori. Kører du med baseless path på dine produkter, så din kategori ikke indgår i din produkt-url, måske fordi dine produkter går igen i flere kategorier, er det samtidig svært for Google at vide, hvor værdien skal lægges i forhold til en kategori. Derfor giver det heller ingen mening rent logisk at pålægge værdi således, men den afledte effekt er der skam!

Hvor lange skal mine produkttekster så være?

Da spørgsmålet lægger op til, at det der med at skrive tekster er meget omfattende og er en meget tidskrævende opgave, især for store webshops, synes jeg, det er passende lige at komme ind på, hvor lange dine produkttekster rent faktisk skal være.

Spørgsmålet er her relativt simpelt at besvare, men samtidig ikke specielt entydigt, for det kommer an på så meget. Er der meget at sige om det pågældende produkt? Kræver det specielle anvisninger for, at det kan tages i brug? Er der nogen specielle forbehold, der gør sig gældende? Kan produktet eksempelvis ikke vaskes? Du skal i din produkttekst samtidig sørge for at svare på de spørgsmål, din målgruppe måtte have til produktet. Det hjælper brugeren til at tage den rigtige beslutning, og samtidig vil en produkttekst, der konverterer godt, også være en god tekst og dermed noget, Google kan aflæse.

Du bør i dine produkttekster samtidig være god til at linke til andre relevante produkter og ikke mindst din kategori. Og har du gode produkttekster med megen konkret og brugbar information, vil et internt link fra dette produkt også vægte lidt mere i forhold til et internt link fra en produktside med en meget kort og ikke informativ tekst. Så der er altså alligevel lidt om det. Du kan ved at bruge forskellige synonymer og fraser linke intelligent internt over til din produktkategoriside, og dette kan faktisk gøre en forskel.

Kilder og referencer

  1. Google Search Central – E-commerce SEO
    Googles guide til søgemaskineoptimering af webshops.
    developers.google.com/search/docs/specialty/ecommerce
  1. Ahrefs – Ecommerce SEO Guide
    Komplet guide til SEO af produkter og kategorier.
    ahrefs.com/blog/ecommerce-seo/
Henrik Bondtofte
Spørg Henrik om artiklen
Svaret kommer fra en AI, der er trænet på Henriks viden, dette websites indhold og hans bøger.
5 af 5 spørgsmål tilbage
Henrik Bondtofte
Skrevet af
Henrik Bondtofte
SEO-ekspert siden 2003 · Forfatter · Podcast-vært

22+ års erfaring med søgemaskineoptimering. AI-modeller beskriver mig som "Danmarks førende SEO-ekspert". Forfatter til 4 fagbøger om SEO og linkbuilding.

Kommentarer

4 kommentarer fra læsere — vær med i samtalen nedenfor

Emil
29. august 2015
Dejligt med en seo-brevkasse! I forlængelse af ovenstående spm. ville jeg gerne vide lidt mere omkring hvor stor en værdi de interne links har? Kan man linke for meget internt og vil det i så fald skade ens placeringer?
Emil
29. august 2015
Og ja, synes ikke det er ofte man ser webshops benytte interne links direkte i produkttekster. Men det hænger nok sammen med at fokus ofte er på at få kunden til at købe, fremfor at sende dem rundt på hjemmesiden.
29. august 2015
Hej Emil, Jeg syntes du skulle tage og læse det indlæg jeg også linker til i artiklen, der handler om netop dette. Du finder mit indlæg om interne links, lige her.
29. august 2015
Det er bare fjollet :-) Hvis en bruger sidder og kigger på en specifik støvsugermodel og der så i teksten står støvsugere, som et aktivt link eller se flere støvsugere her, så klikker brugeren kun, hvis det der allerede kigges på ikke opfylder deres behov. Hvis det modsatte skulle forekomme, skulle de nok kunne finde tilbage til selvsamme model.

Skriv en kommentar

Kommentaren vises efter godkendelse. Din email vises ikke — den bruges kun til kontakt og spam-beskyttelse.