Der findes stadig forums, Facebook-grupper og Slack-kanaler, hvor folk panikker over at være “banned fra Google”. Og det korte svar er: Du er det nok ikke. Der er forskel på at ryge helt ud af indekset og bare være ramt af et filter. Lad os tage den fra toppen og gennemgå hvordan du finder ud af om du rent faktisk er banned i Google og dernæst, hvad du kan gøre i så tilfælde.
– Langt de fleste websites er ikke banned – de er ramt af algoritmiske filtre, der reducerer synlighed midlertidigt.
– En genoptagelsesanmodning giver kun mening, hvis du har fået en manuel straf og har rettet op på overtrædelserne.
– Site-søgning, brand-søgning og Search Console er dine første værktøjer til at afgøre, hvad der reelt er sket.
– Ved algoritmiske straffe skal du fokusere på oprydning af links, indhold og teknik – og vente på recrawl.
– Reconsideration requests skal være konkrete – Google vil se handling, ikke undskyldninger eller følelser.
Indholdsfortegnelse
Du er sandsynligvis ikke banned
Det er sjældent, Google smider hele domæner ud af indekset. Typisk skal du virkelig have overtrådt retningslinjerne groft og bevidst, før det sker. I langt de fleste tilfælde er du:
- Ramt af et algoritmisk filter
- Strafbart overoptimeret på bestemte søgeord
- Penalized pga. links fra dodgy netværk
Det føles dramatisk. Men det er ikke et et decideret ban.
Hvornår skal jeg søge om genoptagelse i Google?
Før du overhovedet overvejer at kontakte Google, skal du finde ud af, om du faktisk er smidt ud – eller bare ramt af et filter. Her er hvordan du tjekker det:
1. Lav en site-søgning
Skriv i Google:site:ditdomæne.dk
Hvis du får 0 resultater, er det et alvorligt tegn. Det betyder, at Google ikke indekserer dit domæne overhovedet, hvilket typisk kun sker, hvis du har fået en manuel straf eller teknisk har blokeret Google (fx med noindex eller fejl i robots.txt).
Hvis du derimod ser din forside og nogle undersider, er du ikke banned, så er du ramt af et filter eller en algoritmisk nedjustering.
2. Lav en brandsøgning
Søg på dit firmanavn eller domænenavn. Hvis det ikke dukker op eller ligger langt nede, er der noget galt. Men hvis du stadig har topplacering her, er det næppe et ban.
3. Tjek Search Console
Log ind og se, om der er nogen beskeder under “Manuelle tiltag” eller “Sikkerhedsproblemer”. Hvis der står noget her, er det en manuel straf – og det er her, en genoptagelsesanmodning kan bruges.
Algoritmiske straffe – den usynlige mur
Det, de fleste oplever, er ikke et ban. Det er en automatisk straf, hvor Google har nedjusteret dit site pga. overoptimering, spam links eller forkerte tekniske signaler.
Det kan give dig:
-
En -50-placering (du dumper 50 pladser ned)
-
Nedjustering af enkelte sider eller søgeord
-
Dårligere crawling og færre indekserede sider
Men du er stadig i indekset – bare begrænset i synlighed. Som selvfølgelig også kan være slemt nok.
Det er vigtigt at huske på at, en reconsideration request INTET hjælper i de tilfælde. Google svarer ikke. Og du fremstår som en, der ikke har forstået, hvordan deres system fungerer. Det gør dig sværere at tage seriøst, hvis du på et tidspunkt reelt bliver ramt af en manuel straf. Så vær sikker i din sag, inden du rækker ud.
Hvad gør du så, hvis du er algoritmisk ramt?
Ryd op, optimer og afvent! Elementer du bør kigge på:
- Din linkprofil (fjern eller disavow åbenlyse spamlinks)
- Din interne linkstruktur (undgå keyword-stuffede ankertekster)
- Thin content, doorway pages og duplicate-indhold
- Crawlbarhed og tekniske fejl (tjek Search Console + logfiler)
Når du har fikset de reelle problemer, vil Google som regel justere din synlighed op igen ved næste crawl eller ved næste refresh, af den opdatering der har ramt dit website, eksempelvis Helpful Content Update, Spambrain eller en helt anden algoritmisk straf.
Hvordan søger jeg om genoptagelse?
Kun når alle følgende er opfyldt:
- Du har dokumenteret bevis for at være ramt af en manuel straf
- Du har rettet op på overtrædelserne (linkspam, cloaking, skjult tekst, doorway pages osv.)
- Du har renset op i linkprofilen og eventuelt brugt disavow korrekt
- Du er klar til at skrive en kort og konkret anmodning
Ingen garantier
Vær ærlig, konkret og fokuseret på handling – ikke undskyldninger. Google gider ikke høre om din forretning, dine følelser eller dine intentioner.
Eksempel: “Vi har fjernet 134 spamlinks via disavow, slettet 17 doorway pages og omskrevet 32 sider med duplicate-content. Vi har implementeret interne redirects og opdateret vores sitemap. Vi beder hermed om en revurdering.”
Hvad sker der bagefter?
Du får ofte intet svar. Men Google behandler din anmodning, og hvis du har gjort et ordentligt stykke arbejde, kan du være tilbage i SERPs i løbet af 1–4 uger. I sjældne tilfælde kan det tage længere. Der er ingen garantier, men der er håb, hvis du har gjort dig fortjent til det.
Langt de fleste sites er ikke banned – de er bare ramt. En genoptagelsesanmodning er et skarpt værktøj, men kun hvis du bruger det rigtigt og på det rigtige tidspunkt.
Fint indlæg. Altid godt lige at tænke sig en ekstra gang om, for at finde ud af om der kan være flere grunde til at man er faldet i placeringerne, end det første man lige kommer i tanke om.
Hej Henrik,
Har du nogensinde hørt om andre former for “begrænsninger” der bliver lagt på sites? Eksempelvis undrer det mig en del, at min blog stadig kun har en PR2 til trods for relativt mange links som kommer naturligt til den. Ikke at det betyder noget, men baseret på hvordan alle mine andre sites agerer, så virker det lidt mystisk.
Mvh
Mikael
Hej Mikael,
Ja, der findes mange forskellige slags filtre. En af dem der rent faktisk påvirker din toolbar Pagerank er hvis du er under mistanke for at sælge links. Det giver god mening at halvere eller helt fjerne den synlige Pagerank fra sider som man mener sælger links. Linkkøbere går som regel direkte efter domæner med høj Pagerank, oftest ligegyldigt om sitets emne er relateret til det der købes links til. Man hæmmer dermed sælgers muligheder.
Din Pagerank er udelukkende et billede af hvor mange andre høj Pagerank sider der linker til dig, du kan dermed sagtens have en super stærk linkprofil, med rigtigt mange relevante indgående links uden at have en høj toolbar Pagerank. Værdien påvirker heller ikke dine rankings.
Du bør benytte andre måleenheder hvis du er på udkig efter en numerisk værdi til at bedømme overall styrke, som f.eks. mozRank, hvor dit site på nuværende tidspunkt har en værdi på 4.21.
Hej Henrik,
Tak for svaret. Er helt med på, at det er styrken af de indkommende links der påvirker. At den kan være halveret har jeg dog aldrig hørt om før. Spændende! Nu sælger jeg ikke links, men spørgsmålet er om jeg overhovedet gider kommentere det i en reinclusion (da det jo ikke er det der er tale om) eller om jeg bare skal lade det være.
Jeg vil få kigget lidt på mozRank og holde min værdi op imod andre sider med højere PR for at se om jeg skal føle mig snydt :)
Hvordan ser du i øvrigt værdien 4.21? Når jeg bruger deres toolbar siger den 5.40 for min side.
Hej Mikael,
Jeg går ud fra du omtaler et andet site nu? Dit eget har i alt fald ikke behov for et reinclusion request. Brug domain mozrRank, den er mest retvisende hvis du sammenligner på siteniveau.
Hej Henrik, nej det er stadig Antphilosophy jeg taler om.
Men kan se at de både arbejder med en “URL mozRank” og en “subdomain mozRank”. Hvis det var subdomain tallet du kiggede på, så er jeg enig i de 4.21 (nu steget til 4.35).
Som sagt undrer det mig bare, at de kun vil give mig en PR2. :)
/Mikael
Jeg vil gerne vide om at du ser det som spam hvis jeg nævner ordet “Android apps” i 80% af alle mine artikler. Mine artikler handler om Android apps, og det er et af de ord jeg vil findes på.
Hej igen. Hvordan bruger i den der Mozrank? Når jeg søger på Google finder jeg kun denne artikel:-)
Hej Morten. Nej, slet ikke! Hvis sætningen er relevant i artiklen, skal den selvfølgelig være der. Men du vil vel ikke have alle dine artikler til at ranke på det samme søgeord? Det bør være din primære side eller kategori du søger at positionere, ikke mange forskellige artikler. Tilkendegiv dette igennem dine artikler, med links til den pågældende side eller kategori.
Mht. Mozrank – https://www.seomoz.org/
Hej, og tak for svar. Hvad så hvis det er et “tag”? Hele min side er bygget op på at jeg ranker på mine tags, hvilket jeg gør endnu da. Jeg forstår godt at du vil have så mange søgeord ud som mulig, men jeg er nødt til at skrive “tagget” i artiklen ikke? Kan du følge mig, altså hvis “tagget” er “bedste Android apps” er jeg nødt til at bruge ordet i de artikler der er “tagget” under det ord.
Tags er fine som “kategorisider”, så længe dit indhold er fornuftigt struktureret og du sørger for at tilkendegive denne opdeling af dit indhold overfor søgemaskinerne, er du på rette spor.
Det er du ikke nødt til nej :)
Tak for svar. Nu ved jeg godt at du ikke kan svare på alt mulig her på bloggen, jeg skal bare lige forstå det rigtigt. Det vil sige at jeg er ikke tvunget til at bruge mine “tags-ord” i mine artikler?
Tror du, at hvis jeg bruger mine “tags-ord” i mine artikler, at jeg så får en bedre placering på Google?
Hej Henrik. Tak for artiklen, var selv lidt i tvivl om hvor jeg skulle finde denne funktion. Men da jeg endelig fik lavet ejerskab på siden i Google webmaster tools, var det endnu sværere at finde den funktion hvor man kunne sende sin side ind til revurdering, så jeg syntes for andres skyld, at det ville være en god ide med en bedre forklaring af hvordan du finder helt ind til formen på Webmaster tools.
Keep up the good work :) Mvh Kim