Googles Knowledge Graph har transformeret måden, vi interagerer med og forstår store mængder af data på. I denne artikel vil Jeg dykke ned i, hvad Knowledge Graph er, hvordan den virker, og hvilken betydning den har for søgeopelevelsen i Google.
Indholdsfortegnelse
Et stort datasæt
Knowledge Graph er i bund og grund en omfattende database, der samler information om objekter, personer, steder og fakta. Teknologien bag er designet til at forstå relationerne mellem forskellige stykker af information og præsentere dem på en måde, der giver mening for brugeren.
Målet er altså at levere direkte og relevant viden, frem for blot links til hjemmesider hvor du kan finde yderligere information, herudover at have viden til at vurdere hvornår noget er korrekt og hvornår noget ikke er. Knowledge Graph blev introduceret tilbage i 2012 og ifølge Google selv, var med ønsket om at fokusere på ting og ikke strenge (things not strings).
Når du søger efter en kendt person, en historisk begivenhed, et sted eller endda et koncept, stræber Knowledge Graph efter at give dig en helhedsorienteret forståelse, ofte i form af et kort eller en box med nøgleinformationer, relaterede emner og dybere links. Dette gør søgeprocessen ikke bare hurtigere, men også mere omfattende.
Vidensgrafen
Googles Knowledge Graph indeholder to grundlæggende typer af data:
• Entiteter: Virkelige emner som Ludwig van Beethoven, musikstykke, “Niende Symfoni”, Tyskland, eller året 1824.
• Relationer: Hvordan forskellige entiteter er forbundet med hinanden. For eksempel, Ludwig van Beethoven er komponisten bag musikstykket “Niende Symfoni”. Beethoven blev født i Tyskland i 1770.
Knowledge Graph bruges ikke kun i Search
Google har også integreret Knowledge Graph i flere af sine andre tjenester, såsom Google Maps og Google Assistant, og har altså evnen til at forbedre en bred pallette af applikationer. Denne integration har gjort det muligt for Google at levere en mere sammenhængende og integreret brugeroplevelse på tværs af alle sine platforme. Det er også knowledge graph der benyttes til at svare på de fleste spørgsmål der stilles, når man stemmesøger.
Hvordan fungerer Googles Knowledge Graph?
For at forstå, hvordan Googles Knowledge Graph fungerer, må vi først kigge på de grundlæggende principper bag semantisk søgning og dataforbindelse. Knowledge Graph benytter sig af avanceret semantisk søgeteknologi for at identificere og forstå forholdet mellem forskellige stykker af information.
Det betyder helt konkret, at når du foretager en søgning, arbejder Knowledge Graph for at forstå konteksten og intentionen bag din forespørgsel, i real time, og ikke kun at matche søgeord. Dette tillader at levere resultater, der ikke bare er relevante, men som også giver en dybere forståelse af emnet. Dette kombineret med Googles Hummingbird der blev frigivet i 2013, gav det semantiske web, som vi kender det i dag. Altså et internet, hvor objekter frem for strenge er forbundet.
Hummingbird var altså designet til bedre at forstå brugernes intentioner og den semantiske betydning bag deres forespørgsler. Dette gjorde Knowledge Graph endnu mere effektiv, da den kunne håndtere mere komplekse forespørgsler og give bedre svar, der var mere relevante og personligt tilpassede.
Søgning plejede at fungere på baggrund af søgeord og den bogstavelige betydning af disse indtastede søgeord – altså blot en slags indeksmaskine. En streng af ord betyder ikke det samme for et menneske som det gør for en maskine. Mennesket skaber en relation mellem ordene og danner en komplet mening naturligt, mens en maskine drager den bogstavelige betydning af hvert enkelt ord, uden at involvere relation.
Sådan fungerer vi ikke som mennesker. Menneskets hjerne lagrer ubevidst information, som senere fungerer som ledetråde til et nyt stykke information, for at binde dem sammen i en relation. Vi samler altså konstant puslespilsbrikker også selvom vi ikke kan se puslespillet foran os, for at bygge et større billede. Dette er, hvad Google ønskede at efterligne med Hummingbird og det er de lykkedes rigtig godt med.
Knowledge panel er baseret på Knowledge Graph
Et af de mest synlige eksempler på Knowledge Graph i aktion er, når du søger efter en person, et sted, en begivenhed eller endda et koncept, og får præsenteret et panel til højre i søgeresultaterne, dette kaldes for Knowledge Panel. Her er et eksempel på en søgning på H.C. Andersen:
Dette panel, ofte kaldet et “Knowledge Panel”, indeholder en samling af informationer om emnet, inklusiv et resumé, billeder, relaterede søgninger og andre relevante data som kan være forbundet til yderligere relevant indhold.