Random Surfer-modellen er en konceptuel model brugt til at beskrive, hvordan en internetbruger navigerer på nettet ved at klikke på links tilfældigt. Denne model blev først introduceret i slutningen af 1990’erne som en del af grundforskningen i netværksteori og webnavigation.
Googles grundlæggere opfandt modellen
Konceptet om den tilfældige surfer opstod i forbindelse med udviklingen af de første internet-søgemaskiner. I 1998 præsenterede Google’s grundlæggere, Larry Page og Sergey Brin, PageRank-algoritmen, som var centralt baseret på principperne i Random Surfer-modellen. Denne model blev introduceret i deres berømte forskningsartikel “The Anatomy of a Large-Scale Hypertextual Web Search Engine”, udgivet mens de var Ph.D.-studerende på Stanford University.
Hvordan fungerer Random Surfer-modellen?
I Random Surfer-modellen antages det, at en bruger bevæger sig fra webside til webside ved at klikke på links uden specifik hensigt eller mål. Hver gang en bruger klikker på et link til en ny side, betragtes det som en indikation af sidens vigtighed eller relevans. Jo flere links der peger på en side, jo større er sandsynligheden for, at en ’tilfældig surfer’ vil besøge siden.
En vigtig del af modellen er dæmpningsfaktoren, der er på 0.85. Denne faktor tager højde for, at “surfere” til tider stopper med at følge links og starter en ny søgesession et andet sted.
Dæmpningsfaktoren hjælper med at modellere en mere realistisk internetbrugeradfærd og sikrer, at en websides PageRank ikke udelukkende er afhængig af antallet af indgående links.
En vigtig del af Googles PageRank-algoritme
Google’s PageRank-algoritme brugte Random Surfer-modellen til at kvantificere og vurdere vigtigheden af en webside baseret på antallet og kvaliteten af links, der peger på den. Denne tilgang revolutionerede måden, hvorpå søgemaskiner rangerede websites, og lagde grundlaget for moderne søgemaskineoptimering.