De fleste ved, at headers, fed og kursiv er indikatorer for, at noget er vigtigt, og at søgemaskinerne skeler til dette. Derfor bliver det også altid anbefalet at køre med korrekte headers og at implementere sine vigtigste søgeord heri. Og det giver da også mening i nogle tilfælde, hvor det i andre tilfælde ikke gør. Men er der overhovedet forskel på brugen af fed, understregning, kursiv og headers?
Indholdsfortegnelse
Hvorfor nogle mener, at headers er vigtigere end fed og kursiv
Der er dem, der argumenterer for, at et header-tag er bedre at benytte i forhold til SEO end fed, kursiv og understreget, og at man SKAL have sit søgeord i sit header-tag. Dette er ikke korrekt. Det er rigtigt, at din header er en opmærksomhedsskaber, og at den skal fortælle, hvad indholdet omhandler, for det er faktisk dens fineste funktion. Men at prøve at presse sine søgeord ind i dem eller blot bruge sit primære søgeord som header-overskrift giver ikke mening – i hvert fald ikke hvis man ved, hvorfor og hvordan en header skal bruges.
Hvad et header-tag egentlig bør bruges til
Når du benytter et header tag, om det så er en H1 eller en H2, drejer det sig om at definere en semantisk sammenhæng mellem ordene i din overskrift, og ordene der følger i din brødtekst.
Hvis du bruger det samme header-tag flere gange, kan du potentielt komme til at forvirre både søgemaskiner og læsere – i hvert fald hvis der ikke er tale om et nyt afsnit, der handler om noget andet.
I stedet kan du bruge et <h2> til at fortsætte den semantiske sammenhæng. Med andre ord opbryder du altså din tekst og dennes sammenhæng, hvis du kun bruger <h1> tags som overskrifter, som man ser nogle gøre i troen om, at det forbedrer deres on-page SEO.
Headers gør mere end bare at holde orden
Headers skaber blikfang hos en læser og skal som sagt fortælle eller forklare, hvad man kan forvente at læse om efter overskriften. Den bruges dermed også til at holde læserens opmærksomhed.
Især på Internettet er det vigtigt med overskrifter og underoverskrifter for at holde læseren motiveret. Når vi begår os på Internettet, har vi nemlig på grund af de store informationsmængder, vi dagligt bliver præsenteret for, en tendens til kun at skimte artikler. Det bliver med andre ord også sværere og sværere at fastholde brugere på en side, og derfor kan overskrifter og underoverskrifter nogle gange virke som den rene magi.
Fed, kursiv og understreget – Tre andre former til at skabe opmærksomhed
Hvis vi gerne vil fremhæve noget i vores tekst, kan vi, ud over headers, bruge fed, kursiv og understreget til formålet. Det lægger brugerne mærke til, når de scanner vores tekst.
Det ved søgemaskiner godt, og derfor går de også ud fra, at når noget er fremhævet, så er det vigtigt. Derfor formodes det som udgangspunkt, at den markerede del siger meget om budskabet i artiklen, eller er en vigtig del af budskabet i sig selv. Og netop af denne årsag og ud fra denne logik har det i mange år været ”god SEO-praksis” at benytte fed, kursiv og understreget på sine vigtigste søgeord.
Min mening samt seneste undersøgelser
En af de nyeste tests på området bliver nævnt her (se videoen), der konkluderer, at der ikke er forskel på, om man bruger fed, kursiv, understreget eller header-tags i forhold til placeringer i søgeresultaterne på et givent søgeord. Det underbygger samtidig min filosofi:
Understreget, kursiv og fed indikerer, at der er tale om noget, læseren skal være ekstra opmærksom på, og derfor ved søgemaskinerne også, at der kan være god mening i at lytte til dem.
Det samme gør sig gældende for headers, der dog derudover har en semantisk betydning for, hvordan søgemaskiner opfatter dit indhold, og hvordan de vælger at kategorisere det.
Der er altså ikke nogen beviselig faktor, der indikerer, at headers med et søgeord i skulle være mere fremmende for en placering på et specifikt søgeord end et søgeord markeret med fed eller kursiv.
Der er dog andre fordele
Når du bruger headers, fed, kursiv mv. vil du højst sandsynligt skabe en bedre læseroplevelse for dine brugere. Det betyder også, at de sandsynligvis bruger længere tid på artiklen og derfor sænker din afvisningsprocent og hæver din ’time on site’ – noget vi er meget sikre på, at Google bruger i deres kvalitets-kalkuler.
Samtidig øger det din chance for, at brugerne vælger at kigge nærmere på andre af dine artikler. Slutteligt giver bedre engagement også større chance for en social deling/anbefaling eller et link.
Med andre ord
Brug dine opmærksomhedsskabere. Brug dem meget! Men lad være med at bruge dem som en ren SEO-teknik. For gør du det, ender du sandsynligvis med det stikmodsatte resultat. Vi er nok alle før stødt på artikler, hvor det samme søgeord er markeret med fed gang på gang, på trods af, at det ingen brugermæssig betydning har.
Alt med måde i forhold til kursiv, fed og understregning tænker jeg. For meget brug og Google vælger måske at sige du over-optimerer og de-ranker din underside.
Har du testet lidt “grænsen” til overforbrug?
Hej Brian, tak for din kommentar.
Præcis. Ingen tests nej, men hvis du kigger i SERPs, er det MEGET sjældent, at man falder over et website, der overoptimerer med opmærksomhedsskabere. De bliver som ofte holdt lidt længere tilbage i resultaterne. Generelt set, er sider der gør brug af den slags, ikke sider af høj kvalitet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den slags bliver vurderet, når der kigges på kvalitet af indhold.
Hvis man tænker over det … og måske uden SEO brillerne på, så burde overskrifter betyde mere end fed, kursiv og understregning.
Det er jo netop en information over teksten (overskrift) – en information der skal gøre læseren klar til teksten under.
Fed, kursiv og understregning er delelementer af teksten eller mindre dele / sammenhænge af denne, hvor overskriften forholder sig til hele teksten eller afsnittet.
Hvis man så tænker over det igen, så tror jeg slet ikke Google forfordeler H1 + H2 fed osv. der findes så sindsygt mange hjemmesider derude som ikke tænker på at html tags skal være placeret de “korrekte” steder og derfor roder fuldstændigt rundt på det.
Tror på Google “screenreader” og ser på det færdige resultat uden at tage højde for hvordan det er kodet/stylet bagved (det havde jeg selv gjort hvis jeg var en søgemaskine)
Det har du ret i, men det tror jeg nu de gør, men det kræver at den semantiske sammenhæng og struktur er der og der ikke bare er tale om stuffing. I så tilfælde er jeg ret overbevist om, at det kan give helt modsatte effekt.