Der har længe været snak om Googles kommende sociale netværk, som er integreret direkte i søgemastodonten. Denne er nu blevet frigivet og et fåtal har fået invitation til at teste de nye funktioner, vi andre må væbne os med tålmodighed. Jeg har taget et kort kig på de forskellige funktioner og dem kan du læse om efter hoppet.
Indholdsfortegnelse
Circles
Circles er en segmenteringsmulighed i Google+ Project, idéen går ud på at man kan indlejre forskellige grupper af mennesker i Circler, for at gøre det nemmere at dele med andre. Google selv foreslår at man f.eks. har en til sine forældre og familie, en til vennerne og en til gutterne du var på skiferie med tilbage i 2009. I den virkelige verden har vi også inddelt vores bekendtskaber i forskellige grupperinger og det er præcis denne adfærd Google vil opnå, blot på en virtuel basis.
Hangouts
Hangouts er en slags online konference, her kan du med dit webcam ”hænge ud” med dine venner. Vennerne kan være defineret ud fra de circler du har oprettet, men er ikke begrænset her af. Dine andre venner kan også deltage og dermed møde nye bekendte igennem dine circles.
Instant upload
Det ligger rimeligtvis i navnet hvad denne feature byder på, hurtig uploading af dine billeder og videoer, men forskellen på denne funktion og mange andre er at det sker helt automatisk når du tager et billede eller optager en video. Du kan forud have defineret hvilke af dine circles der skal have adgang til indholdet og dermed dele forskelligt indhold til de forskellige grupper. Det er selvfølgelig også muligt at ligge disse i private mapper, men hele formålet er som sagt at dele.
Sparks
Sparks er en slags intuitiv vidensbank, du indtaster dine interesser og Sparks vil forsøge at finde relevant og for dig spændende indhold, som du kan se på når du har et ekstra minut til rådighed. Der forefindes ikke på nuværende tidspunkt nogen information om hvordan Google finder frem til dette indhold, men man må formode at der er tale om indhold som matcher eller minder om det du selv har +1’ed og det som dine venner og bekendte har +1’ed.
Huddle
Huddle er en slags masse SMSer, hvor du kan skrive til en hel cirkel på en gang, der findes allerede en lang række services hvor dette er muligt, men ingen af dem er så vidt jeg er informeret slået igennem i Danmark og et fåtal har opnået global succes. Idéen er god og i samspil med de andre værktøjer er det en brugbar funktion, som jeg er overbevist om bliver et hit i fald Google+ også bliver det.
Stream
Stream er Googles svar på mikroblogging, ala. Det vi kender fra Facebook og Twitter, her postes stadig i forskellige cirkler, så man holder altså stadig sine opdateringer segmenteret i grupper hvis man ønsker det, hvilket synes at være en af grundpillerne i Google+. Det er muligt at følger personer og grupper også selvom de ikke følger dig, præcis som Twitter. Der er naturligvis flere måder at blokere indholdet fra uvedkommende hvis man ønsker det, både på Cirkel-niveau men også på ens offentlige ”strøm”. I strømmen kan du +1’e alt der bliver posted, billeder, video med mere, men de ting som du +1’er i søgeresultaterne optræder ikke i Google Stream, højst besynderligt.
Mine tanker
Selvom Google selv udtaler at Google+ ikke er et forsøg på at stjæle markedsandele fra Facebook minder Google+ på mange måder om Facebook. Google udtaler at de ikke prøver at erstatte allerede eksisterende services.
Men flere af idéerne er allerede set på Facebook, f.eks. minder Google Circles til forveksling om grupper, et tiltag på Facebookdelen som aldrig helt er slået igennem.
Hvorvidt sociale søgemaskiner bliver et hit er et rigtigt godt spørgsmål, som udgangspunkt foretrækker de fleste at bruge søgemaskiner til at finde relevant information ud fra en given søgning og tænker slet ikke det sociale aspekt ind her, det holder de på eks. Facebook og Twitter. Det er nok mere search-nørderne der ser mulighederne for sig, men det er den almene befolkning der skal trække successen i hus.
Der er dog ingen tvivl om at Google denne gang er gået linen ud og har arbejdet hårdt på at få integreret nogle brugbare sociale løsninger, tidligere har de prøvet sig med Buzz som blev et stort flop. Grunden til at Buzz floppede kan måske også findes i Googles manglende marketingsindsats, de brugere servicen var tilegnet var ikke klar over at den eksisterede og derfor drejede Buzz stille og roligt nøglen om. Der er ingen tvivl om at Google i den grad prøver at skabe buzz i disse dage, det er en efterhånden klassisk model at give adgang over flere bølger, det holder snakken i gang.
Er du interesseret i at prøve Google+ kan du skrive dig op her.
Hej Allan, tak skal du have. Ja, det er klart mere nørdet end Facebook, men det er nemt og meget simpelt at gå til. Men det minder i mine øjne mere om en Twitter klon end Facebook, det er ganske vist en kombination af begge og fordelen ligger helt klar i at jeg som bruger kan have en cirkel med moster Olga og farbror Hans Otto, som jeg aktivt kan fravælge i min strøm, når jeg ikke ønsker at høre om farmors fantastiske kage, men samtidig ønsker at være forbundet med dem.
Muligheden forligger også i Facebook men er langt mere indviklet at bruge, jeg er aldrig selv kommet i gang med lister, i mine øjne er Facebook bare ikke egnet til fagsnak, det holder vi på Twitter og nu Google+ og det er her mine interesser er og derfor der jeg vil være at finde.
Fedt indlæg Henrik – især for en online nørd som du refererer til vil synes om Google +1 :-)
Er helt enig i at det tidligere netop var marketing indsatsen som buzz døede på – men denne gang har Google nu også fundet netop den differentiering fra de andre sociale tjenester der kan gøre at det får fat. Netop det med cirklerne mener jeg er vejen frem, således man kan dele det man vil med dem man vil – nemt. Og præcis den klassiske “bølge marketing” som du kalder det (få vendt fra push til pull effekt) tror jeg på kan give dem den start der er nødvendig for kritisk masse.
Så må vi bare se om det er nok – og om Facebook/Twitter tilretter deres service så de kan det samme.