Det er ikke længere nødvendigt at have en unik tanke eller en original idé for at få succes med indhold på internettet, du kan blot bruge eller bygge videre på andres, som indholdskurator. Content curation eller kuratering af indhold, som det nok bedst oversættes til på dansk, er på ingen måder en ny taktik, men den er overset af mange og fungerer fantastisk både i forhold til SEO, Sociale Medier og generel indholdsproduktion.

Selvom flere og flere er begyndt at få øjnene op for denne disciplin, er det stadig ikke ofte at man ser den benyttet i Danmark, udover måske lige i online marketingkredse, hvor disciplinen har været brugt i årevis.

Internettet eksploderer i indhold

Der produceres hver dag 211 millioner stykker indhold på internettet, en svimlende mængde, som har gjort det svært for ikke at sige umuligt, at holde sig opdateret med alt hvad der sker inden for ens felt. Derfor har vi også de sidste par år, set en stor stigning i antallet af artikler, der er formateret som opsamlinger eller kombinationer af andres indhold.

Der er så meget godt og unikt indhold derude, at flere hjemmesideejere ikke laver andet end at citere og genpublicere andres indhold i nye og mere spændende indpakninger og dette med stor succes.

content-curation-2

Hvad er en indholdskurator?

En indholdskurator skal skabe sammenhæng og mening, i blandt de store mængder indhold der konstant produceres og publiceres på Internettet, en indholdskurator skal derfor være god til at identificere det bedste indhold til en specifik målgruppe og være i stand til at præsentere denne viden for deres målgruppe, på den bedst mulige måde, kombineret med egne inputs.

Fordele ved content curation

En af de største fordele ved content curation er, at det er hurtigt at lave, kontra at skrive en artikel helt fra bunden. Du springer det meste af idéfasen over, da det jo er andres idéer, du tager udgangspunkt i. Derfor vil man også langt hurtigere, kunne generere et stykke indhold.

Dit indhold har også en langt større chance for at blive delt. Content curation er en af de bedst modtagende former for indhold på sociale medier. Det viser, at du giver væk, uden nødvendigvis at have en bagvedliggende agenda, og at du bekymrer dig om de fællesskaber, du er en del af. Du videreformidler andre dygtige menneskers ord for at berige din målgruppe – det fremstår i realiteten som en meget uselvisk gerning.

Forøg dit reach – Amplification

En anden fordel ved at arbejde med kuratering af indhold er, at du kan forøge dit eget reach på de sociale medier voldsomt ved at dele, for din branche, prominente personers indhold, pointer og idéer.

Det der ofte sker, når man deler indhold, der omtaler andre i en positiv facon, er at vedkommende selv vælger at dele det videre til deres netværk, måske endda som videredeling eller retweet af dit oprindelige opslag.

Dette styrker din sociale profil, giver dig flere følgere og så smitter vedkommendes ekspertstatus også af på dig – en deling eller henvisning er det samme som en anbefaling.

Da indholdskuratering altid er en form for opsamling, vil der også altid være flere forskellige personer involveret, i det du får produceret, og dermed mange der kan hjælpe til med at dele indholdet.

Er din artikel en opsamling baseret på 10 artikler, har du 10 forfattere og/eller websites, du ved publicering kan gøre opmærksom på, at du har omtalt. Dermed har du chancen for, at de deler det videre ud til deres netværk.

Er genbrug af andres indhold ikke duplikeret indhold?

Google elsker originalt indhold og de hader duplikeret indhold, derfor er det også nærliggende at tro at Google ikke bryder sig om indholdskuratering, men sådan forholder det sig ikke.

Hvis du gør det rigtigt som indholdskurator og du kun arbejder med brudstykker af andres indhold, og samtidig tilføjer indsigt og et frisk perspektiv eller forklarer tingene på din egen facon, har du intet at bekymre dig om.

For at være på den sikre side bør du dog tilføje mindst ligeså meget indhold til dine artikler, som du har genbrugt fra andres.

Du skal selvfølgelig også huske at linke ud til de kilder du har dit indhold fra, både for at overholde god citatskik, men også for at vise Google hvor du har det primære indhold fra, for at vise dine brugere hvor de kan læse mere om det du har baseret dit indhold på og for at akkreditere og informere forfatterne af de originale artikler.

Undersøgelser viser faktisk at gode indholdsopsamlinger, rangerer rigtig godt i Google, på selv meget konkurrenceprægede søgeord og søgeordssætninger.

Disse fem forskellige metoder er de mest anvendte inden for content curating.

  • Generel indsigt baseret på en gruppe af artikler.
  • Aktiv indsamling af det mest relevante indhold for et givent emne, der udarbejdes som en enkelt artikel.
  • Destillering af indhold omkring et givent emne. Her bruges kun det mest relevante. Typisk består denne type af meget originalt indhold.
  • Kronologisk deling af indhold baseret på en historisk tidslinje.
  • Sammenblanding af forskelligt indhold, for at forstærke en original mening eller holdning til et emne

Et nemt eksempel kunne være toplister, som er en af de mest effektive former for indhold, de er nemme at absorbere og kan indeholde megen viden. Inden for content currating, ser vi ofte toplister benyttet, det kunne eksempelvis være ugens 7 bedste artikler om online markedsføring, som kan bestå af en kort introducerende tekst, og herefter blot links til de 7 artikle. Så bliver det ikke meget nemmere at lave indhold!

Brug det også til PR og reklame

Som sælger af en ydelse eller et produkt, er du som afsender af en artikel omkring disse ikke særligt troværdig. Lad os sige du sælger solbriller og du har lavet en artikel omkring styrker på solbriller op til sommerferien og om hvad man skal være opmærksom på. Den artikel ønsker du at pitche til en række medier.

Det kan være, du er heldig at komme igennem nåleøjet med dig selv som afsender, men du vil have en langt større chance for at få succes med din historie, hvis du for eksempel spurgte 3 anderkendte øjenlæger om udtalelser til din artikel. Det vil pålægge historien en helt anden troværdighedsfaktor og der vil være en langt større chance for at en journalist, vil finde den interessant. Det samme gør sig gældende, hvis artiklen bliver trykt, dem der læser den, vil også være mere tilbøjelige til at stole på indholdet.

Samme praksis gør sig gældende ved reklame. Kan du få uvildige eksterne eksperter til at stå inde for dit produkt eller delvist støtte op omkring det, vil der være en lang større chance for at forbrugerne finder det interessant og troværdigt.

Mulighederne er uendelige

Der er rig mulighed for at bruge indholdskurratering på mange forskellige måder i dit arbejde. Du kan hurtigt lave godt og delingsvenligt indhold, og uanset hvilken branche du befinder dig i, er der altid personligheder der skiller sig ud, og som mange har en interesse i, hvilket gør dit indhold interessant og værd at linke til eller dele. Så hop ud i det – og bliv kurrator allerede i dag.