Søgeord

Forståelse for søgeord og hvordan du benytter dem, er essentielt for din succes i søgemaskinernes søgeresultatsider. Hvis du fanger de rigtige søgeord og søgefraser, kan du tiltrække dig tusindevis af brugere. Omvendt kan du ved at målrette mod de forkerte søgeord og søgefraser, tiltrække dig ingenting eller potentielt set en masse irrelevante brugere.

Du kan altså ende op med at spilde både din egen og andres folks tid.

sogeord

Google matcher sider ud fra de søgeord brugerne indtaster i deres søgeforespørgsler

Hvad er søgeord

Søgeord er ord og fraser, som brugere indtaster i søgemaskiner, for at finde svar på deres forespørgsel. Søgeordene hjælper søgemaskinerne med at finde det mest relevante indhold, i forhold til den forespørgsel brugeren har foretaget. Det betyder med andre ord, at dine primære søgeord, bør være fokuseret omkring de problemer eller udfordringer, dit website søger at løse.

Alt efter hvilket emne dit website er målrettet mod, kunne dine søgeord og søgefraser eksempelvis være nogle af følgende:

  • Nike Pegasus løbesko størrelse 42
  • Låsesmed København
  • Legetøj til børn under 5 år
  • Online kommunikationskurser

Hver af ovenstående forespørgsler, dikterer præcist hvilket problem, en bruger søger at få løst og kan du hjælpe brugeren videre her, er dit website et godt match og bør derfor findes her på. Og når folk ikke ved din virksomhed/hjemmeside eksisterer, er det sådan de kan finde frem til den.

Det er derfor vigtigt du først og fremmest får besluttet, hvad dine primære søgeord er for din virksomhed og herefter, at du får optimeret din landingssider, ud fra de valgte søgeord og søgefraser. Dette vil sikre, at dit website er relevant i forhold til det som brugerne søger på, men det vil også sikre, at du får fat i de rigtige besøgende.

Hvordan virker søgeord?

Søgeord bliver også kaldt for nøgleord på dansk og det er ikke så overraskende, for disse ord er nøglen til din succes. Søgeord tjener som en bro mellem søgemaskiner og dit website.

Søgemaskiner matcher brugernes søgeforespørgsler(deres søgeord), med indhold de finder på hjemmesider. For at kunne blive et svar på en søgeforespørgsel, skal der derfor være et match mellem det som brugeren indtaster i søgemaskinen og det der står på din hjemmeside.

Forskellige typer af søgeord

Der findes en række forskellige typer af søgeord og det er essentielt at du forstår de forskellige og forskellene i mellem dem.

Long-tail søgeord
Dette er lange, specifikke søgefraser, der ofte har et lavere søgevolumen, men højere konverteringsrate. Eksempel: “sorte løbesko til kvinder med bred fod”. De bruges ofte i content marketing og til at fange et mere målrettet publikum.

Læs mere om long-tail søgeord, klik her

Short tail søgeord
Disse er korte, generelle og brede søgeord, ofte kun et enkelt ord eller to. Eksempel: “sko” eller “kamera”. De har højt søgevolumen og er meget konkurrenceprægede. Generiske søgeord er en underkategori af short-tail søgeord, som er endnu mere brede og omfattende. For eksempel “elektronik” eller “tøj”. Disse søgeord appellerer til et stort, men bredt publikum og kan være en udfordring at rangere for, da de ofte er meget konkurrenceprægede. Generiske søgeord er nyttige for brand awareness, men mindre effektive til konvertering sammenlignet med mere specifikke søgeord.

LSI søgeord
LSI (Latent Semantic Indexing) Søgeord: Disse søgeord er semantisk relaterede til hovedsøgeordet. Eksempel: For “kaffe”, kan LSI-søgeord være “espresso”, “kaffebønner” og “kaffebar”. De hjælper med at give kontekst til indholdet og forbedre SEO ved at dække et bredere emneområde.

Læs mere om LSI-søgeord, klik her

Seed søgeord
Seed-Søgeord: Dette er grundlæggende søgeord, der bruges som udgangspunkt for søgeordsanalyse. Eksempel: “fotoudstyr”. De er ofte brede og bruges til at generere mere specifikke long-tail og LSI-søgeord.

Læs mere om seed-søgeord, klik her

Synonymer og alternativer

Selvom brugerne bruger bestemte søgeord, kan din hjemmeside godt være et match, selvom du ikke gør brug af selvsamme søgeord, Google er rigtigt gode til at forstå synonymer og alternativer. Det øger dog chancen for at blive vist i søgeresultaterne markant, hvis man også gør brug af de samme søgeord, som brugerne benytter.

Læs mere om synonymer ift. SEO, klik her

Vigtigst er det dog, at din landdingsside, kan italesætte og komme med en løsning på brugerens forespørgsel.

Søgeord hjælper søgemaskinerne på vej

Søgeord hjælper altså søgemaskiner som eksempelvis Google og Bing, med at identificere hvad din side og dets indhold omhandler, for at kunne forbinde de rigtige personer, med den rigtige side.

Søgemaskiner kender ikke automatisk indholdet eller emnet på en side, i stedet læser de indhold igennem webcrawlere, Googles webcrawler hedder GoogleBot. Efter søgemaskiner har crawlet sider, analyserer de indholdet for at vurdere hvilke søgeord og søgefraser, der måtte være relevante for siden.

Prøver du at få en side til at rangere i de organiske søgeresultater på ”vaskemaskiner, hjælper det altså at nævne søgeordet ”vaskemaskiner” på siden, for at øge relevansen. Når Googlebot først har crawlet og analyseret din side, vil den have identificere at denne side potentielt set kan være et godt match, når en bruger søger efter ”vaskemaskiner”.

Den pågældende webside, bliver derfor lagt i en ”kasse”, sammen med andre sider, der vil være et godt match til en søgning på ”vaskemaskiner”. Når en bruger herefter indtaster søgeforespørgslen ”vaskemaskiner”, serverer Google resultater fra kassen med resultater, de har identificeret som værende gode resultater for den pågældende søgning.

Slutresultatet er at personer der søger, finder det rigtige website, der kan løse deres forespørgsel og at forretningen der løser forespørgslen, får en ny kunde, de ikke ellers havde fået.

Så for at opsummere, er søgeord broen imellem søgemaskiner og dets brugere.