I et forsøg på hurtigere svar på enkle spørgsmål, har funktionen ’Folk spørger også om’ eller ’People Also Ask’ vundet frem i Googles SERPs. Funktionen viser en række relaterede spørgsmål baseret på den oprindelige søgeforespørgsel. Ved at integrere PAA i din SEO-strategi, kan du ikke bare forbedre din synlighed i søgeresultaterne, men også påvirke din målgruppe i en helt ny faser af deres købsrejse, igennem investigational queries.

AI-opsummering – skrevet af Henrik Bondtofte, SEO-ekspert med 20 års erfaring. Opdateret maj 2025.

People Also Ask (PAA): En funktion i Googles søgeresultater, der viser relaterede spørgsmål til den oprindelige forespørgsel og linker til relevante svar.
Strategisk potentiale: Ved at målrette PAA-spørgsmål i dit indhold, kan du opnå øget synlighed og præge brugernes købsrejse tidligt.
Investigational queries: Brugere i den tidlige fase af beslutningstagning søger information – og her kan du vinde deres tillid med relevante svar.
Dobbeltplaceringer: Du kan få både PAA og organisk placering på samme SERP og dermed dominere søgeresultatet.
Sådan arbejder du med det: Brug manuelle søgninger og værktøjer som Ahrefs eller SEMRush til at finde PAA-spørgsmål, og skab målrettet indhold, der adresserer dem direkte.

Hvad er ‘People Also Ask’?

‘People Also Ask’ er en indholdsboks, der vises i Googles søgeresultater. Boksen indeholder en række spørgsmål relateret til den søgeforespørgsel, som en bruger har indtastet. Hvert spørgsmål kan udvides ved et klik, hvorefter et kort svar og et link til kilden som informationen stammer fra.

Opnå dybere indsigt i din målgruppe med PAA-analyse

Ved at analysere PAA-resultater, kan du opnå indsigter i de spørgsmål, din målgruppe måtte have. Ved at analysere disse spørgsmål, kan du udvikle indhold, der direkte adresserer spørgsmålene og dermed ramme spot on, indholdsmæssigt, i forhold til dine brugeres forventning. Altså, et perfekt resultat i Googles øjne.

En analyse af de forskellige spørgsmål vil meget sandsynligt også afsløre emneområder, du måske har overset i din indledende research, måske fordi søgevolumen ikke har været særlig høj. Der findes mange spørgsmål og svar inden for de fleste emner, men sjældent bærer de en høj søgevolumen; kombineret kan de dog sammenlagt sagtens stå for en markant søgevolumen.

Udvid din rækkevidde inden for den indledende fase af købsrejsen

Når brugere interagerer med ‘People Also Ask’-sektionen, befinder de sig ofte i de indledende faser af deres købsrejse. Disse former for søgninger kaldes også investigational queries. Investigational queries er defineret ved, at brugeren er i en fase, hvor de indsamler oplysninger, der potentielt kan føre til en transaktion på et senere tidspunkt, men det er altså ikke givet fra starten.

Linkbuilding gjort nemt – Anbefaling
Tilmeld dig Bazoom her

Synes du det er svært at finde relevante linkbuilding-medier? Så prøv Bazoom – en af verdens største handelspladser for linkbuilding. Her finder du relevante medier fra stort set alle lande, opdelt efter sprog, kategori og domæneautoritet. Brug koden Bondtofte1500 og få 1.500 kr. i sign-up bonus (mod normalt 750 kr.).

De er altså endnu ikke låst fast på en bestemt løsning eller et bestemt produkt, men er i færd med at kortlægge de forskellige muligheder.

Lad os tage et eksempel på en undersøgende forespørgsel, der kunne lede til et salg. Vi tager udgangspunkt i et tænkt eksempel for en person, der nyligt har fundet interesse for løb, og i den forbindelse er der opstået nogle spørgsmål, det er sommer, og solen står højt på himlen.

  • Hvorfor får jeg hovedpine, når jeg løber i solen?
  • Hvordan beskytter jeg mine øjne mod solen under løb?

Her kan du være tilgængelig og komme med svaret på spørgsmålet. F.eks. kan hovedpine, når man løber i solen, skyldes blænding eller øjenspænding som følge af stærkt sollys. Her kunne anbefalingen så være at bruge solbriller til løb. Det fører vores bruger i en ny retning, følgende forespørgsler indtastes nu:

  • Hvad skal jeg kigge efter, når jeg køber solbriller til løb?

Her er det så nødvendigt igen at være tilgængelig og svare på de nye spørgsmål. Svaret kunne derfor været noget lig dette: ”Når du køber solbriller til løb, bør du overveje pasform, komfort, UV-beskyttelse og om de er vind- og svedresistente. Løbesolbriller bør sidde sikkert uden at klemme, have polariserede linser for at reducere blænding og tilbyde fuld beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler.” Svaret forklarer, hvad brugeren skal kigge efter, men introducerer også termet sportssolbriller, hvor der er 480 månedlige søgninger.

Herefter er der en rigtig stor chance for, at brugeren nu søger efter sportssolbriller, da brugeren er blevet opmærksom på denne term. Nu skal du igen være tilgængelig som et resultat, men her er konkurrencen højere, for mange vil gerne sælge sportssolbriller. De fleste forretninger fokuserer på det endelige konverterende søgeord, men op til søgning på sportssolbriller har der været mange indledende søgninger. Hvis vi er svaret her, ligger vi top of mind hos brugeren, når de laver deres endelige søgning. Det kan godt være, vi ikke ligger placeret 1 her, hvilket selvfølgelig ville være optimalt, men da brugeren allerede har stiftet bekendtskab med os, fordi vi har leveret svar på deres forespørgsler, er der en god chance for, at de prioriterer et klik her frem for en konkurrerende virksomhed og så er det muligt at opnå besøget, selvom man måske ligger på en 3 eller 5 plads på den endelige søgning.

Så ved at afdække disse spørgsmål og levere klare og præcise svar på disse forespørgsler kan du som websiteejer effektivt øge synligheden og nå ud til dine potentielle kunder på et tidspunkt, hvor de er mest modtagelige for at lære om nye mærker og løsninger. De er stadig langt fra en endelig beslutning, men befinder sig i det sted af deres rejse, hvor de kan præges allermest.

Dobbeltplaceringer i søgeresultaterne er en mulighed med PAA

At optræde i ‘People Also Ask’-sektionen og som et standardresultat på SERP’en kan markant forbedre din synlighed og øge chancerne for kliks til dit website. Denne dobbelte fremtræden er en bekræftelse af din sides relevans og kan selvfølgelig sikre en øget samlet CTR for dit website. I princippet kunne man have 3 placeringer, hvis man også kørte annoncer, men det er sjældent, at man bruger annoncering til søgeord og søgefraser, der ligger så langt nede i konverteringstragten; annoncer er bedre egnet til top funnel afsluttende handler.

Dine svar kan også blive en featured snippet. ‘People Also Ask’-sektionen kan fungere som en genvej til at opnå den eftertragtede plads i Googles Featured Snippets eller det, som man også kalder for Rank 0. Med fokus på at levere dybdegående, velformulerede svar, kan dit indhold blive udvalgt til denne placering, der kan give store mængder af trafik, også selvom svaret leveres direkte i SERPs.

Sådan arbejder du med ’People Also Ask’.

Start med at foretage manuelle søgninger på Google vedrørende de primære emner, som din blog eller website dækker. Dette giver dig en grundlæggende forståelse af de mest almindelige spørgsmål, som folk stiller i relation til dine emner. Notér de spørgsmål, som optræder i PAA-boksene. Ved at adressere disse spørgsmål i dit indhold, kan du direkte målrette mod brugernes søgeintentioner og forbedre din sides relevans. Du kan eventuelt lade dig inspirere af de resultater, der allerede kommer frem og se, om du kan lave et bedre svar, som typisk vil være et mere klart og ligefremt svar.

  1. Anvendelse af værktøjer til dataindsamling: At gennemgå søgeresultaterne manuelt er en tidskrævende proces, og for at effektivisere denne og opnå en bredere indsamling af data, kan du anvende værktøjer som SEMRush, Ahrefs eller andre SEO-værktøjer, der tilbyder funktioner til at scrape ‘People Also Ask’-data. Værktøjerne kan hjælpe dig med at identificere alle relevante spørgsmål meget hurtigt og giver samtidig en dybere indsigt i relevant data såsom antallet af søgninger bag et givent spørgsmål. Volumen er altid interessant, men relevans er faktisk vigtigere, så pas på, du ikke bliver blændet af søgevolumen.
  2. Analyser og segmenter: Når du har indsamlet en række spørgsmål fra PAA-boksene, er det tid til at analysere og segmentere disse. Gruppér spørgsmålene i relaterede temaer eller emner, som du kan dække i dine blogindlæg eller artikler. Denne segmentering vil gøre det muligt for dig at udvikle fokuseret og målrettet indhold, som præcist adresserer de specifikke spørgsmål din målgruppe måtte have.
  3. Skab indhold, der adresserer PAA-spørgsmålene: Udarbejd indhold, som direkte svarer på de indsamlede spørgsmål. Dette kan være i form af blogindlæg, vejledninger, FAQ-sider eller dybdegående artikler. Sørg for, at dit indhold er informativt, veldokumenteret og præsenteret på en måde, der er lettilgængelig for læseren.
  4. Optimer og opdater løbende: Brug af søgeord og spørgsmål for din målgruppe kan ændre sig over tid. Det er derfor vigtigt at holde dit indhold opdateret og løbende revidere de spørgsmål, du adresserer, baseret på nye data fra PAA-boksene.
author avatar
Henrik Bondtofte SEO-specialist & strateg med fokus på AI og retrieval
Henrik Bondtofte er en af Danmarks mest erfarne SEO-specialister med over 20 års praktisk erfaring. Han står bag flere anerkendte fagbøger om SEO, linkbuilding og interne links og er forfatteren bag denne blog, hvor han deler sine erfaringer.
Min nye bog fra 2025 – Hvad Google siger vs. hvad der rent faktisk virker
Læs om bogen her

Vil du kende forskellen på det, Google prædiker – og det, der faktisk rykker i praksis? Bogen skærer igennem guidelines, hype og halve sandheder og viser, hvad der reelt virker i SEO anno 2025. Direkte, konkret og baseret på 20 års erfaring.