Der er mange fordele, ved korrekt formatering af dine URLs og filer. Det kan hjælpe søgemaskiner med at forstå, hvad en bestemt side omhandler, herudover gør det en URL betydeligt mere tiltalende for en bruger, der møder den i søgeresultaterne.

Ved korrekt navngivning af filer og URLs, forbedres også sandsynligheden for at få indkomne links med de rigtige søgeord og søgeordsætninger inkluderet. Linkes der direkte med en URL, uden påsat ankertekst, inkluderer denne relevante søgeord og termer hvis de indgår i adressen.

Mellemrum – Bindestreger er bedre end underscores

Hvis et filnavn eller en URL skal have et mellemrum, er den bedste metode at bruge en bindestreg. Søgemaskiner opfatter en bindestreg som et mellemrum, hvilket er den eneste korrekte måde at inkludere et mellemrum i et filnavn eller en URL på.

Mange vælger at bruge understregning i stedet for bindestreger, og nogle systemer har det endda som standardindstilling. Men dette er ikke korrekt formatering og bør undgås, ligesom rigtige mellemrum, der formateres til ascii-tegn og skaber en endnu mindre læsbar URL-adresse.

Foruden det faktum, at det er forkert at bruge underscores for at angive et mellemrum, kan det også være næsten umuligt at se en understregning i en URL, hvis den er formateret som et aktivt link. Dette skyldes, at en understregning allerede vil være understreget.

Danske tegn skal omskrives (Æ, ø, å)

Selvom Google kan formatere danske tegn i URLs og vise dem korrekt i deres søgeresultater, er det ikke den mest effektive måde at håndtere danske tegn på.

Linkbuilding gjort nemt – Anbefaling
Tilmeld dig Bazoom her

Synes du det er svært at finde relevante linkbuilding-medier? Så prøv Bazoom – en af verdens største handelspladser for linkbuilding. Her finder du relevante medier fra stort set alle lande, opdelt efter sprog, kategori og domæneautoritet. Brug koden Bondtofte1500 og få 1.500 kr. i sign-up bonus (mod normalt 750 kr.).

Bogstaverne æ, ø, og å, skal formateres eller transskriberes om man vil og dermed vises som følgende: ae, oe, og aa. At lave dine egne regler, som for eksempel at bruge et a i stedet for aa eller et o i stedet for ø, er ikke en god idé. Selvom Google sandsynligvis vil kunne forstå det, er det stadig ikke den korrekte løsning.

Undgå specialtegn

Selvom det er muligt at indsætte specialtegn i dine URLs, bør du generelt undgå dette. Der er ingen garanti for, at søgemaskiner vil læse dem korrekt. Det er essentielt at være klar og entydig i sin navngivning.

Undgå for lange URLs

Lange URLs er uhensigtsmæssige for både søgemaskinebotter og brugere. Generelt set bør enhver URL og ethvert filnavn være så kort og præcist som muligt.

Jo længere en URL er, jo sværere bliver den at læse for en bruger, og jo mindre tiltalende vil den være, når den deles på sociale medier eller sendes til en ven. Derudover kan URL’en også blive forkortet i søgeresultaterne, hvilket kan betyde, at færre klikker på resultatet.

Generelt set skal en URL gerne være så let at videregive som muligt, uanset om det sker skriftligt eller mundtligt. Akkurat som man kender det fra domænenavne.

Undgå store bogstaver

Søgemaskiner er opmærksomme på, om du bruger store eller små bogstaver, og de betragter dem forskelligt. Ved konsekvent kun at bruge små bogstaver, kan du undgå problemer med duplikeret indhold. Dit system bør automatisk konvertere og omdirigere store bogstaver til små bogstaver, dette kan håndteres gennem f.eks. .htaccess.

Selvom dit system som standard kun bruger små bogstaver, kan andre komme til at linke eksternt til dit website med store bogstaver i URLs, uden en catch-all løsning. Som beskrevet ovenfor kan dette resultere i duplikeret indhold på dit website, selvom du internt håndterer det korrekt.

.htaccess

<IfModule mod_rewrite.c>
RewriteEngine On
RewriteMap lowercase int:tolower
RewriteCond %{REQUEST_URI} [A-Z] RewriteRule (.*) ${lowercase:$1} [R=301,L] </IfModule>

IIS

IFor IIS (Internet Information Services), skal du bruge URL Rewrite Module og kan anvende følgende kode i din web.config-fil:

<configuration>
<system.webServer>
<rewrite>
<rules>
<rule name=”LowerCaseRule” stopProcessing=”true”>
<match url=”[A-Z]” ignoreCase=”false” />
<action type=”Redirect” url=”{ToLower:{R:0}}” redirectType=”Permanent” />
</rule>
</rules>
</rewrite>
</system.webServer>
</configuration>
author avatar
Henrik Bondtofte SEO-specialist & strateg med fokus på AI og retrieval
Henrik Bondtofte er en af Danmarks mest erfarne SEO-specialister med over 20 års praktisk erfaring. Han står bag flere anerkendte fagbøger om SEO, linkbuilding og interne links og er forfatteren bag denne blog, hvor han deler sine erfaringer.
Min nye bog fra 2025 – Hvad Google siger vs. hvad der rent faktisk virker
Læs om bogen her

Vil du kende forskellen på det, Google prædiker – og det, der faktisk rykker i praksis? Bogen skærer igennem guidelines, hype og halve sandheder og viser, hvad der reelt virker i SEO anno 2025. Direkte, konkret og baseret på 20 års erfaring.