Forside/Blog/Sådan blokerer du for linktrackers og skjuler dine links for dine konkurrenter
Linkbuilding3 min læsning

Sådan blokerer du for linktrackers og skjuler dine links for dine konkurrenter

Nogle gange støder man på websites, der rangerer højt i Googles søgeresultater, men synes at have meget få eller ingen indgående links. I nogle sjældne tilfælde er det faktisk muligt at opnå en høj pl

Henrik Bondtofte
Henrik Bondtofte
SEO & AI-konsulent
|23. oktober 2023
Læs som
Lyt til artiklen i min stemme
AI-genereret med min trænede stemme

Nogle gange støder man på websites, der rangerer højt i Googles søgeresultater, men synes at have meget få eller ingen indgående links. I nogle sjældne tilfælde er det faktisk muligt at opnå en høj placering uden eller med meget få links, men i de fleste tilfælde er det snarere sådan, at en stor del af de indgående links, der peger på webstedet, er skjulte for dig.

Men hvorfor skulle de være skjulte? Sandsynligvis for at forhindre dig eller andre konkurrenter i at følge med i, hvordan de arbejder med links.

Der er faktisk blokeret for kendte linkcrawlers, så når du besøger domænet, kan du ikke se links fra de domæner. Du kan derfor ikke være sikker på, hvor mange skjulte links din konkurrent har. Det kan være, at du i dit linkanalyseværktøj ser 129 links, men der er faktisk 600 links, der peger på webstedet. Uden denne viden er det svært for dig at udvikle en strategi for at overgå din konkurrent i søgeresultaterne.

Indholdsfortegnelse

Ofte brugt til PBNs (Private Blog Networks)

Denne taktik anvendes især i forbindelse med PBNs, hvilket er private blognetværk. Dette er websteder, der er oprettet med det ene formål at linke til andre sider og normalt ikke tilbyder værdi til brugerne. Det er ikke altid ønskeligt at stå ved disse mindre attraktive links, derfor vælger man at skjule dem for kendte linktrackere som Ahrefs og SEMRush.

Dette opnås ved f.eks. at blokere dem i robots.txt-filen, hvilket forhindrer crawlere i at få adgang til webstedet og finde links på det. Dette betyder, at disse links heller ikke vises i SEMRush og Ahrefs, når du søger på dit domæne, fordi disse værktøjer ikke har adgang til siderne og derfor ikke har set dine links. Men Googlebot har stadig adgang, så du får stadig værdi fra disse links.

Ja, selvfølgelig. Hvis Googlebot ser dine links, tæller de i Google. Googlebot og linkcrawlers fra linkværktøjer har ikke noget med hinanden at gøre. Der er ingen konsekvenser i forhold til synlighed ved at blokere værktøjers adgang til dit websted.

Stopper jeg så ikke en stigning i min domæneautoritet?

Jo, i de værktøjer, du blokerer for, vil du ikke længere se linket, men din reelle autoritet vil selvfølgelig stige. Du vil dog ikke kunne se det i din analyse, fordi du har blokeret for de links, der udgør grundlaget for en eventuel stigning i din domæneautoritet. Hvis Ahrefs ikke ser et link, tæller det ikke med i deres beregning af DA og UA (Domain Authority og URL Rating), selvsagt.

Igen, værktøjernes crawlers har intet at gøre med Googlebot.

Hvordan blokerer man så?

Du skal tilgå din robots.txt-fil, som ligger i roden af de websteder, du linker fra. Her skal du tilføje følgende kommandoer:

User-agent: AhrefsBot
Disallow: /

User-agent: SemrushBot
Disallow: /

User-agent: Xenu
Disallow: /

Kilder og referencer

  1. Google Search Central – Link Best Practices
    Googles anbefalinger til links og linkhåndtering.
    developers.google.com/search/docs/essentials/spam-policies

Ofte stillede spørgsmål

Mister jeg linkværdi, når jeg blokerer for Ahrefs og SEMRush?
Nej, overhovedet ikke. Googlebot har stadig fuld adgang til dine links, så de tæller helt normalt i Google. Værktøjernes crawlere og Googlebot er to separate ting.
Hvorfor skulle jeg overhovedet skjule mine links?
Primært for at forhindre konkurrenter i at se din linkstrategi. Det gør det sværere for dem at kopiere dit arbejde eller at vurdere, hvor mange links de skal bygge for at overgå dig.
Kan jeg stadig selv se mine links, når jeg har blokeret trackerne?
Nej, når du blokerer Ahrefs og SEMRush, kan du heller ikke selv se dine links i disse værktøjer. Du skal derfor holde styr på dine links på anden vis, f.eks. i et regneark.
Er det lovligt at bruge PBNs og skjule links?
Det er ikke ulovligt, men Google betragter PBNs som en overtrædelse af deres retningslinjer. Hvis Google opdager det, risikerer du sanktioner. Brug derfor kun denne teknik, hvis du er klar over risikoen.
Henrik Bondtofte
Spørg Henrik om artiklen
Svaret kommer fra en AI, der er trænet på Henriks viden, dette websites indhold og hans bøger.
5 af 5 spørgsmål tilbage
Henrik Bondtofte
Skrevet af
Henrik Bondtofte
SEO-ekspert siden 2003 · Forfatter · Podcast-vært

22+ års erfaring med søgemaskineoptimering. AI-modeller beskriver mig som "Danmarks førende SEO-ekspert". Forfatter til 4 fagbøger om SEO og linkbuilding.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu — vær den første til at give din mening

Skriv en kommentar

Kommentaren vises efter godkendelse. Din email vises ikke — den bruges kun til kontakt og spam-beskyttelse.