Vil du have flere besøgende gennem SEO?

Med 20 års erfaring inden for SEO deler jeg her på siden konkrete teknikker og strategier, der kan forbedre din hjemmesides placering i søgeresultaterne.

Du får en komplet gennemgang af SEO, fra grundlæggende principper til avancerede metoder. Har du brug for professionel hjælp, kan du klikke på knappen nedenfor.

Indhent et tilbud på SEO

#1: Introduktion til SEO

Søgemaskineoptimering handler i bund og grund om at tale samme sprog som dine kunder. Når de søger efter løsninger på deres problemer, skal dit website være der med det rigtige svar.

Der er mange fordele ved SEO; brugere har større tiltro til de organiske resultater i forhold til de betalte, og når 8 ud af 10 forbrugere begynder deres købsproces på nettet, er det selvfølgelig her, du skal findes.

SEO er ikke raketvidenskab, men det kræver systematisk arbejde og tålmodighed. Resultater kommer sjældent over natten, men når de kommer, kan de være game-changing for din forretning.

SEO - Sådan virker SEO

Korrekt udført søgemaskineoptimering giver dig bedre placeringer i søgeresultaterne, særligt på Google, der står for størstedelen af søgemaskinetrafikken i Danmark. SEO kan groft sagt opdeles i tre hovedområder: indhold, teknik og autoritet.

Indhold, også kaldet on-page SEO, handler om optimering af tekst, visuelle elementer og metadata på selve websitet. Teknik, eller teknisk SEO, fokuserer på de tekniske aspekter, der påvirker din sides synlighed, mens autoritet primært opbygges gennem linkbuilding og anden omtale på nettet.

🤖 AI og fremtidens SEO

SEO udvikler sig konstant, og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle. Google bruger AI i algoritmer som BERT, RankBrain og deres nye AI Overviews funktion.

📊 Google algoritmer og opdateringer

Google opdaterer konstant sine algoritmer for at levere bedre søgeresultater. Her kan du læse om de vigtigste opdateringer og hvordan de påvirker din SEO.

#2: Teknik (Teknisk SEO)

Det tekniske fundament er afgørende for dit SEO-arbejde. Hvis Google ikke kan finde, crawle og forstå dine sider, så hjælper det bedste indhold ikke noget.

Teknisk SEO handler om at fjerne forhindringerne mellem Google og dit indhold. Det er nødvendigt, at dit site er optimeret, så det fungerer rent teknisk – herunder linkstruktur, indeksering af sider og så videre.

Mange websites har tekniske problemer, som begrænser deres potentiale i søgeresultaterne. Den gode nyhed er, at når du løser disse problemer, kan du ofte se hurtige forbedringer.

TL;DR – Hurtig opsummering af teknisk SEO

  • Teknisk optimering: En velfungerende teknisk platform med korrekt linkstruktur og indeksering
  • Duplikeret indhold: Undgå duplikeret indhold fra printversioner eller PDF'er
  • Indeksering: En god indeksering er afgørende for at dine sider kan findes
  • Header-responskoder: Korrekte fejlkoder som 404 og 301
  • Websitearkitektur: Skab en klar struktur og brug sitemaps
  • Hastighed: Et hurtigt website giver bedre brugeroplevelser

Indeksering

En korrekt og god indeksering er det første skridt i ethvert SEO-setup. Hvis en side ikke er indekseret, kan den ikke rangere i søgeresultaterne.

Google crawler og indekserer sider baseret på antallet af indgående links. Jo flere links et website har, des dybere vil Googlebot crawle websitet.

Duplikeret indhold

Duplikeret indhold opstår når samme indhold vises på flere forskellige URL'er. Dette kan være printversioner, PDF'er eller kategorisider.

Søgemaskiner foretrækker unikt indhold og vil ikke vise mere end én version af samme side.

Header responskoder

Det er vigtigt at serveren returnerer korrekte header-responskoder. Sider der findes skal svare med 200 OK, sider der ikke findes med 404.

20x koder: Succesfulde forespørgsler
30x koder: Redirects (301, 302)
40x fejl: Klient fejl (404)
50x fejl: Server fejl

Hastighed

Website hastighed er blevet et vigtigt signal. Hvis et website ikke er færdigloadet efter 5 sekunder, vælger over 50% af brugerne at lukke browseren.

Google bruger Core Web Vitals til at måle website hastighed og performance.

#3: Indhold (On page SEO)

Indhold er kongen i SEO-verdenen. Det er dit indhold, der matcher de søgninger, folk laver, og det er dit indhold, der skal overbevise dem om at vælge netop dig.

Indholdet på din hjemmeside er det, der danner grobund for besøgende gennem Google. Derfor er det vigtigt at optimere dit indhold efter de søgninger, du ønsker at blive fundet på.

On-page optimering handler ikke kun om at proppe søgeord ind i din tekst. Det handler om at skabe værdi for dine besøgende, så de både føler sig hjulpet og har lyst til at blive.

TL;DR – Hurtig opsummering af on-page SEO

  • Indholdsoptimering: Match de søgeord din målgruppe bruger
  • Semantisk forståelse: Google forstår kontekst selv uden præcise søgeord
  • Meta-tags: Optimer sidetitler og meta-descriptions
  • Søgeordsanalyse: Identificér relevante søgeord gennem analyse
  • Billeder og video: Brug alt- og title-tags til optimering

Søgeord

Det gælder om at tale samme sprog som dine kunder! Brug de samme betegnelser som dine kunder, for det er dem de søger på.

Dine søgeord finder du gennem en søgeordsanalyse – uden en analyse arbejder du i mørke.

Sidetitler

En sidetitel oplyser både brugere og søgemaskiner om sidens emne. Den skal være sigende og have en klar Call To Action.

Betragt din sidetitel som din annonces titel i søgeresultaterne.

Meta descriptions

Meta description er en opsummering af sidens indhold til både Google og søgende. Det er din sælgende tekst i søgeresultaterne.

Det påvirker ikke placeringen, men kan øge klikraten da søgeord fremhæves.

Billeder & video

Billeder og videoer integreres direkte i søgeresultaterne som universelle resultater. Det giver muligheder for at skille sig ud.

Brug alt-tags til at beskrive billeder og title-tags til at navngive dem.

#4: Autoritet (Ekstern optimering – links)

Linkbuilding er den disciplin, der ofte gør forskellen mellem side 1 og side 10 i søgeresultaterne. Hvor teknik og indhold skaber fundamentet, er det links der bygger autoritet og troværdighed.

Er der styr på det tekniske fundament og er der udarbejdet målrettet indhold, er det på tide at komme i gang med linkbuilding - den disciplin der kan gøre mest for placeringerne.

Linkbuilding kræver tålmodighed og strategi. Det handler ikke om at få flest mulige links, men om at få de rigtige links fra relevante og troværdige kilder.

TL;DR – Hurtig opsummering af linkbuilding

  • Links som stemmer: Links fungerer som anbefalinger og styrker din autoritet
  • Naturlig linkprofil: Varierede links fra forskellige kilder er vigtige
  • Kvalitet over kvantitet: Links fra troværdige sider vægter højere
  • Undgå manipulation: Ensartede eller spam-links kan skade dit SEO
  • Strategisk tilgang: Arbejd med linkbait, outreach og relevant indhold

Links fungerer som stemmer i søgemaskinernes øjne. Google vurderer links som anbefalinger fra ét website til et andet. Ligesom i den fysiske verden vurderer Google en anbefaling ud fra hvem der giver den.

Linkprofil

En naturlig linkprofil indeholder links fra mange forskellige kilder: blogs, nyhedswebsites, sociale bogmærkesider og kataloger.

Der bør være en sund balance mellem nofollow og follow-links for at signalere ægthed.

Kvalitet frem for kvantitet

Links fra relevante og autoritative websites vægter højere end mange links fra mindre troværdige kilder. Et link fra et branchemagasin kan have langt større værdi end ti links fra irrelevante blogs.

Mere om linkbuilding

Jeg har skrevet den eneste danske bog om emnet, Linkbuildingbogen, med over 200 siders viden om links og linkbuilding.

Brugerorienteret SEO

Google har gennem årene blevet bedre til at måle, hvordan brugere faktisk interagerer med websites. Det er ikke længere nok bare at få folk til at klikke - de skal også blive og engagere sig.

Brugerorienteret SEO fokuserer på at skabe en søgeoplevelse, der ikke kun tiltrækker besøgende, men også fastholder og engagerer dem. Det handler om at levere værdi fra første sekund.

TL;DR – Brugerorienteret SEO

  • Brugerengagement: Google måler hvordan besøgende interagerer med dit website
  • Dwell time: Tid brugt på websitet er et centralt signal
  • Afvisningsprocent: Høj bounce rate kan indikere irrelevant indhold
  • Navboost: Googles algoritme justerer baseret på klikdata siden 2005

Navboost og brugerengagement

Navboost-algoritmen hjælper Google med at justere placeringer baseret på klikdata og brugerinteraktioner som klik, dwell time, musebevægelser og scrolling. Google indsamler data fra Chrome, Analytics, Android og andre kilder.

Geografisk SEO – Skab synlighed, hvor dine kunder er

Geografisk SEO handler om at optimere din synlighed i søgeresultater målrettet bestemte lokationer. Det kan være lokalt for din fysiske butik eller internationalt for dit globale marked.

Hvis du vil markedsføre dine produkter eller ydelser i flere lande, skal der arbejdes med International SEO. Det er vigtigt, at du har gjort dig nogle overvejelser omkring det tekniske setup, for det er her forskellen ligger.

Der er grundlæggende flere måder at opsætte International SEO på. En af de første overvejelser er, om du ønsker lokale domæner eller vil samle hele din palette under et fælles .com domæne. Der er fordele og ulemper ved begge setups.

Lokal SEO

Skal du være at finde i de lokale resultater. Lokale listings i Google Places er nemt at sætte op og kan give hurtige resultater.

Flere positive anmeldelser giver højere placeringer i lokale Google Places listings.

International SEO

Hvis du vil markedsføre i flere lande, er det vigtigt at overveje det tekniske setup. Skal du bruge lokale domæner eller et fælles .com domæne?

Pas på sprog der bruges i flere lande - brug hreflang attributten til at skelne.

Gratis søgemaskineoptimering eller hjælp udefra?

Ja, det er muligt at få gratis søgemaskineoptimering, hvis man selv udfører det. For selv de mest teknisk dygtige kan det dog være en uoverskuelig verden at begive sig ind i.

Alternativt kan du overveje at få professionel hjælp udefra. Hvis du har spørgsmål om optimering af din hjemmeside, deler jeg gerne ud af min erfaring.