SEO Specialist – 20 års erfaring kogt ned til rent håndværk
Der er stor forskel på at kende SEO og at kunne SEO. Branchen er fuld af folk, der har læst sig til det meste. Men meget få har lavet det nok gange til at kunne se mønstrene, fejlene og de skjulte muligheder, uden at bruge en uge på at undersøge dem.
Det er den forskel, erfaring gør. Og det er den forskel du får med mig.
Jeg arbejder med SEO på en måde, der flytter websites i søgeresultaterne. Bare solidt håndværk, som jeg har fintunet i over to årtier, fra de første PageRank-dage til nutidens semantiske, AI-drevne algoritmer. Det betyder, at når jeg kigger på et website, skal jeg ikke gætte. Jeg kan se, hvor problemet ligger og hvad der skal gøres for at løse det.
Hvorfor vælge én SEO specialist – og ikke et helt bureau?
Når du hyrer et bureau, får du sjældent den seniorprofil, du bliver lovet. Det starter med en sælger, fortsætter hos en projektleder, og videre videre til en junior, og ender ofte i en rapport, der ikke rigtig siger noget. Der er for mange hænder, for mange meninger og for få beslutninger. Jeg har selv været i adskillige bureauer og har også haft mit eget og historien er den samme alle steder.
Hos mig er der ikke noget hierarki. Du taler med den person, der både analyserer, udfører og implementerer arbejdet. Jeg kender hver eneste linje kode, hvert eneste mønster i linkprofilen og hver eneste detalje i strukturen.
Det er den slags kontrol og præcision, du ikke får hos et bureau og det er derfor en erfaren specialist næsten altid giver bedre resultater.
Sådan arbejder jeg
SEO består af tre hovedkomponenter. Teknik, indhold og autoritet. De tre elementer hænger unægteligt sammen som et tandhjul. Får man et af dem forkert, går det ud over de andre. Så arbejdet starter altid samme sted: med at forstå, hvad der holder dit website tilbage.
⚙️ Teknik
Den tekniske del giver sig ofte hurtigt til kende. Er der for mange ligegyldige URL'er i indekseret? Kører Google i ring i dine filtreringsparametre? Ligger dit vigtigste indhold bag JSX-rendering? Måske er der bygget en pæn overflade, men fundamentet er ustabilt. Når jeg gennemgår teknikken, handler det om at gøre strukturen ren og forståelig, både for brugere, Google og andre søgemaskiner og sprogmodeller.
Det gælder hastighed, statuskoder, intern linkgraf, canonical-signaler, sitemap-logik, Core Web Vitals og de 100 småting, der samlet udgør et stort problem. Inden for SEO, er det sjældent et enkelt punkt, der gør den store forskel.
📝 Indhold
Indholdet er næste skridt. Ikke i form af flere sider for mængdens skyld, men i form af bedre sider. Indhold er kun stærkt, hvis det matcher søgehensigten bag de søgninger, der fører til indholdet. Og det gør man kun ved at dække emnet fuldt og præsentere viden, der giver mening. Google belønner dybde, struktur og kontekst. Ikke ordtælling. Det er mange år siden, at indholdets længde var en faktor og antallet af ord var en klar fordel.
I det hele taget er vi på vej væk fra søgeord og søgefraser, hvilket også er hvorfor jeg arbejder med entiteter, semantik, topic clusters og informationsarkitektur og det er her mange får deres største løft, fordi deres konkurrenter kun tænker i blogindlæg og opdatering af kategori tekster.
🔗 Autoritet
Den sidste del er autoritet. Links. Ikke købt i bunker. Ikke noget 200-kroners-halløj. Links skal være anbefalinger, ikke placeringer. De skal komme de rigtige steder fra og være en naturlig del af den rejse, dit website allerede er på.
Her er det erfaringen der gør forskellen. En stærk linkprofil er afgørende i de fleste brancher og en stærk profil indeholder ikke hvad som helst, men nøje udvalgte strategiske links, der giver dit website, det optimale linkmix og dermed de bedste forudsætninger for rankings.
Jeg har skrevet den eneste danske bog om emnet linkbuilding og holdt flere hundrede oplæg om hvordan man arbejder med links og linkbuilding. Du får svært ved at finde en, der har større erfaring.
Hvad du kan forvente
SEO bliver nogle gange gjort til noget mystisk, men det er det på ingen måder, til gengæld er det komplekst. Hvis SEO bliver gjort til mystik for dig, når du spørger ind, er du ved den forkerte rådgiver, for kompleksiteten falder til jorden, når du får en person, der ved hvad de snakker om.
Du får klar kommunikation, hurtig eksekvering og en proces, hvor intet er overladt til tilfældigheder. Jeg ser tingene som de er, og du får klare og entydige svar og anbefalinger.
Caseeksempler – korte og konkrete
Her er to eksempler på projekter jeg har løftet. Jeg nævner ikke websites offentligt, men hvis du ønsker de konkrete navne, kan du sende mig en mail. Så deler jeg detaljerne direkte.
Stor e-commerce – fra stagnation til massiv vækst
En større event-platform stod med et velkendt problem. De havde mere end 60.000 sider der skulle indekseres,, men kun en lille del af kataloget leverede reel synlighed. Google var simpelthen stoppet et sted midt i strukturen. Alt for mange filtre, forkerte blokeringer, forkert paginerings-opsætning og.alt for mange sider, der lignede hinanden, og alt for få sider, der faktisk fortalte Google, hvad der var vigtigt.
Jeg startede med at gennemgå den tekniske del fra bunden. Vi fik ryddet op i URL-parametre, fjernet loops i facetter, skåret ned på duplikerede varianter og bygget et internt linkhierarki, der gav Google en klar vej gennem kataloget. Derefter blev kategorierne opgraderet, så de fik substans, semantik og retning. Ikke flere ligegyldige beskrivelser. Kun indhold der rent faktisk løftede relevansen.
Det gav effekt. Hurtigt. Trafikken begyndte at bevæge sig opad, og efter ti måneder lå sitet med en stigning på cirka 280 procent i organisk trafik. Ikke fordi der blev lavet tusindvis af nye sider, men fordi strukturen endelig matchede Googles forventninger. Klassisk SEO håndværk, bare udført ordentligt.
Stort indholdswebsite – fra blind indeksering til fuld synlighed
Et andet projekt handlede ikke om produkter, men om information. Et indholdswebsite med millioner af potentielle sider, men kun en lille brøkdel af dem var synlige i Google. Under 10 procent af det samlede indhold var indekseret. Ikke fordi det var dårligt, men fordi Google ikke kunne navigere i kompleksiteten.
Her handlede alt om struktur. Jeg kortlagde hele informationshierarkiet, fandt de mest problematiske mønstre og fik renset op i duplikater, loops og tekniske blindgyder. Samtidig blev der bygget et index management-system, der gjorde det tydeligt for Google, hvad der skulle crawles, og hvad der skulle ignoreres. Det var ikke ét stort ryk. Det var et langt træk, hundredvis af små justeringer, der sammen skabte ét stort skifte.
Resultatet var markant. Fra et par hundrede tusinde sider i indeks til over tre millioner. Da Google først fik adgang til hele indholdet og kunne forstå strukturen, kom væksten af sig selv. Ikke på grund af flere tekster. Men fordi potentialet endelig blev synligt.
Pris
Jeg arbejder enkelt og transparent. Du betaler for senior-arbejde og dokumenteret erfaring, ikke projektledelse.
Rabat gives ved større samarbejder og løbende aftaler. Kontakt mig for at få en konkret pris på dit projekt.
Ingen binding. Ingen opstartsgebyrer.
Sådan starter vi
Vi starter med et kort kald. Hvor vi sammen laver en vurdering af, hvor du står og hvad der giver mest mening, vi fokuserer på samt hvornår og hvordan.
Intro-kald
Kort samtale om mål og status
Analyse
Gennemgang af teknik, indhold og autoritet
Prioriteringsplan
Klar roadmap for hvad der skal gøres
Eksekvering
Implementering af anbefalinger
Rapportering
Løbende status og resultater
FAQ
Klar til at få dit website til at rangere?
Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dit website med at få bedre organisk synlighed.
Kontakt mig