Lokale søgninger ender oftere med en handling end nogen anden type søgning. Nogen der skriver "tandlæge odense" har ikke tænkt sig at læse fem artikler først. De skal bruge en tid i denne uge, og de ringer til en af de tre der står øverst.
Du skal være det oplagte valg når nogen i dit område har brug for det du sælger, og det er noget andet end at ligge nummer et på et generisk søgeord. Det kræver en kombination af teknisk opsætning, indhold med lokal relevans og en Google Business Profile der rent faktisk arbejder for dig.
Google Maps og den lokale 3-pack
Når du søger "tandlæge Odense" eller "VVS København", viser Google en boks med tre resultater øverst – den såkaldte lokale 3-pack. Den vises med kort, anmeldelser, åbningstider og kontaktoplysninger. Det er den mest værdifulde plads i lokale søgninger, fordi den ligger over de organiske resultater.
At komme ind i den boks kræver mere end bare en Google Business Profile. Det kræver, at profilen er komplet, at din NAP-information (navn, adresse, telefon) er konsistent på tværs af hele internettet, at du har relevante anmeldelser, og at dit website signalerer lokal autoritet.
Mange virksomheder har oprettet en profil og tror, det er nok. Det er det sjældent. Profilen skal vedligeholdes, opdateres og optimeres løbende – præcis som resten af din SEO.
Hvad lokal SEO består af
Lokal SEO er ikke ét element. Det er et samspil mellem flere discipliner, der tilsammen fortæller Google, at din virksomhed er relevant, troværdig og lokalt forankret.
Google Business Profile
Din Google Business Profile er fundamentet. Jeg sørger for, at den er fuldstændig udfyldt med korrekte kategorier, beskrivelser, attributter, billeder og åbningstider. Jeg opsætter produkter og services direkte i profilen, så Google forstår præcis hvad du tilbyder. Det lyder simpelt, men de fleste profiler mangler halvdelen – og det koster synlighed.
NAP-konsistens og lokale citations
NAP står for Name, Address, Phone – og Google tjekker, om de oplysninger er identiske overalt. Hvis din adresse står forskelligt på din hjemmeside, i Krak, på Facebook og i brancheguider, svækker det din lokale autoritet. Jeg gennemgår og retter alle dine citations, så Google ikke er i tvivl om, hvem du er og hvor du holder til.
Lokalt indhold
Dit website skal signalere lokal relevans. Det gør det ikke med en generisk "Om os"-side. Det kræver indhold der nævner dit lokalområde i en naturlig kontekst: serviceområder, lokale cases, byspecifikke landingpages og indhold der viser, at du rent faktisk opererer i det område, du forsøger at ranke i. Ikke keyword-stuffing med bynavne, men reel lokal forankring.
Anmeldelser og omdømme
Google bruger anmeldelser som et stærkt signal for lokal rangering. Ikke bare antallet, men også kvaliteten, aktualiteten og din respons på dem. Jeg hjælper med at opbygge en strategi for at få flere anmeldelser fra tilfredse kunder – og med at håndtere de negative professionelt. En aktiv anmeldelsesprofil er en af de hurtigste veje til bedre lokal synlighed.
Lokal linkbuilding
Links fra lokale kilder – brancheforeninger, lokale medier, samarbejdspartnere og relevante kataloger – vejer tungt i lokal SEO. Det er ikke mængden der tæller, men relevansen. Et link fra den lokale erhvervsforening eller et lokalt medie er langt mere værd end ti generiske kataloglinks. Jeg identificerer og opbygger de lokale links, der styrker din position.
Teknisk lokal SEO
LocalBusiness schema markup, korrekte hreflang-tags ved flere lokationer, mobilvenlighed (de fleste lokale søgninger sker fra telefonen), hurtig loadtid og en URL-struktur der understøtter lokale landingpages. Det tekniske fundament skal være på plads, ellers er resten ligegyldigt.
Min tilgang til lokal SEO
Jeg har arbejdet med lokal SEO for alt fra tandlæger og håndværkere til restaurantkæder og servicevirksomheder med 50+ lokationer. Det er sjældent de store, komplicerede ting der mangler. Det er de 30 små ting, der tilsammen udgør forskellen mellem at være usynlig og at dominere dit lokalområde.
Min tilgang er altid den samme: Start med en grundig analyse af din nuværende lokale synlighed. Find hullerne. Prioritér efter effekt. Og eksekver systematisk.
Jeg gætter ikke. Jeg arbejder ud fra data, erfaring og et klart billede af, hvad Google forventer at se fra en lokal virksomhed i din branche. Og det billede har jeg fået ved at gøre det her i +20 år.
Lokal SEO er ikke raketvidenskab. Men det kræver, at nogen gør det ordentligt og holder fast. Det er det, jeg gør.
Hvem er lokal SEO relevant for?
Håndværkere
Tømrere, VVS, elektrikere, malere – kunder søger lokalt når noget skal fixes.
Liberale erhverv
Advokater, revisorer, tandlæger, fysioterapeuter – tillid starter med lokal synlighed.
Restauranter og caféer
Når folk søger "restaurant i nærheden" er det nu de er sultne. Synlighed = gæster.
Detailbutikker
Fysiske butikker der vil have kunder ind ad døren fra Google-søgninger.
Ejendomsmæglere
Lokalt marked, lokale søgninger. Synlighed i dit kerneområde er afgørende.
Servicevirksomheder
Rengøring, flytning, bilværksted, dyrlæge – alle med et lokalt serviceområde.
Sådan arbejder jeg med lokal SEO
En struktureret proces der sikrer, at ingen sten lades uvendt.
Lokal audit
Gennemgang af din nuværende lokale synlighed, Google Business Profile, citations, anmeldelser og konkurrentsituation.
GBP-optimering
Komplet optimering af din Google Business Profile med kategorier, attributter, beskrivelser, billeder og produkter.
Citation-oprydning
Gennemgang og korrektion af NAP-oplysninger på tværs af alle relevante platforme og kataloger.
Lokalt indhold
Opbygning af lokalt relevant indhold på dit website der signalerer geografisk forankring til Google.
Lokal linkbuilding
Opbygning af links fra lokale kilder: medier, foreninger, samarbejdspartnere og relevante branchesites.
Løbende optimering
Månedlig opfølgning med GBP-opdateringer, nye anmeldelser, indholdsudvikling og positionsrapportering.
Fra mine egne crawls
Hvad danske virksomheder rent faktisk gør forkert lokalt
Jeg har crawlet top 10 for en lang række brancher og skrevet ned hvad de gør. Ikke for at hænge nogen ud, men fordi det siger noget om hvor lidt der skal til. Her er de tal jeg selv bruger, naar jeg vurderer om en lokal virksomhed har en reel chance.
LocalBusiness schema er halvt udbredt
24 af 55 håndværkersider har LocalBusiness eller en af undertyperne som Plumber og Electrician. Det er ikke et tomt felt længere, men fordelingen er skaev. Murerne ligger paa 7 af 10, mens tømrerne kun har 2 af 8, og det er dem der har mest at hente.
Se tallene fag for fag i mine brancheguides for murere, tømrere og VVS.
Åbningstider i markup er næsten fraværende
Af 36 crawlede tandlægesider er der én, tandfred.dk, der har Dentist schema med openingHoursSpecification. Én. Det er dét felt der lader Google skrive "åbent nu" ud for dit resultat, og for en der har ondt klokken 21 er det forskellen paa et opkald og ingenting.
Hele analysen ligger i min guide til SEO for tandlæger, og akut-segmentet specifikt under akut tandlæge.
Lokale klik er dyre, og det siger noget
Et klik paa "maler københavn" koster 171 kr. i Google Ads, "vvs københavn" 172 kr. og "elektriker københavn" 133 kr. Det er hvad markedet betaler for at komme foran en kunde der allerede har besluttet sig for at hyre nogen. Ligger du der organisk, sparer du det beløb hver eneste gang.
Priserne varierer kraftigt mellem byer og fag. Jeg har dem for hvert fag i håndværker-guiden, og for rådgiverbrancherne i advokat-guiden.
Det gennemgående mønster: det tekniske fundament er ofte paa plads, og det er de branchespecifikke felter der mangler. Åbningstider, serviceområde, priser og svar paa de spørgsmål kunderne rent faktisk stiller. Det er dér forspringet ligger, og det kræver ikke et nyt website. Se alle 29 brancheguider eller metoden bag tallene.

