Favicon

Et favicon er et lille ikon, der repræsenterer et website. I de fleste browsere vises favicon til venstre for adressefeltet, når man er inde på en webside. Faviconet bruges også som ikon, når en hjemmeside URL bliver gemt som et bogmærke, i en browser og vises også i Googles mobile søgeresultater, for websider der har et favicon implementeret.

Format

I tidernes morgen var det et krav, at et favicon var formateret i Microsofts .ico format. Samme format som benyttes til Microsoft Windows skrivebordsikoner.

Tidligere skulle et favicon altså altid formateres som .ico og hedde favicon.ico. Efter introduktionen af sizes attributter i HTML5, er det ikke længere nødvendigt at komprimere PNG filer til et .ico format.

Hvor stort skal et favicon være?

Standarddimensionen for et favicon er 16x16px, men den dag i dag, kan også 32x32px og 96x96px benyttes. De bliver blot skaleret til det korrekte format. 32x32px er taskbar shortcut icon størrelsen og 96x96px er desktop shortcurt icon størrelsen, men også dimensionerne for ikoner i Google TV.

Implementering

Benyttes der HTML5 til at definere favicon, er her et par kodeeksempler:

<link rel=”icon” type=”image/png” href=”https://Bondtofte.dk/favicon-16x16.png” sizes=”16x16″>

<link rel=”icon” type=”image/png” href=”https://Bondtofte.dk/favicon-32x32.png” sizes=”32x32″>

Standardimplementering har ikke sizes defineret, men henviser blot til filen, uden at definere filtype, dette skal derfor være i .ico format:

<link rel=”icon” href=”https://Bondtofte.dk/favicon-32x32.png”>

Favicon I Googles søgeresultater

Google tester for tiden visning af favicon direkte i søgeresultaterne, hvis man vel og mærke søger på sin mobiltelefon. Det er nemlig kun de mobile søgeresultater, der har favicon med sig ud i søgeresultaterne.

Hvorvidt Google bliver ved med at vise favicons i søgeresultaterne, er usikkert – men da de gør det lige nu, er det værd at bruge tid på, at få udarbejdet et ordentligt favicon, hvis man ikke allerede har det.

Ligesom alt andet der trækkes med ud i søgeresultaterne, kan det påvirke klikraten på dit resultat, versus de andre konkurrenter der også vises på søgeresultatsiden. Et hvert blikfang, der kan adskille dit website fra konkurrenternes, kan gøre en markant forskel.

Hvem er Henrik Bondtofte?

Henrik Bondtofte har mere end 10 års erfaring med søgemaskineoptimering og er en af Danmarks førende eksperter på området.

Har du brug for hjælp?

Udfyld formularen herunder og bliv kontaktet.

Vil du have hjælp til SEO?