Yahoo!
Yahoo! er en søgemaskine, og oprindeligt også et linkkatalog – dog et meget seriøst og faktisk verdens største af slagsen! Tilbage i 2011 var Yahoo.com den fjerde mest besøgte hjemmeside på hele Internettet – sådan forholder det sig dog ikke den i dag, hvor Yahoo efterhånden er gledet ud af folks bevidsthed og er blevet en decideret spøgelsessøgemaskine.
Yahoo! blev oprindeligt startet på Stanford Universitet tilbage i januar 1994. Skaberne var Jerry Yang og David Filo, der begge var ingeniørstuderende på Standford. Oprindeligt havde deres projekt navnet ”Jerry and David’s Guide to the World Wide Web” og var et stort linkkatalog, med dyb hierarkisk kategorisering. Få måneder efter omdøbte de projektet til Yahoo! Domænet yahoo.com, havde de erhvervet sig tidligere på året.
Op gennem 90erne voksede og voksede Yahoo og migrerede også her til en web portal hvor de inkluderede søgning. I starten af dot-com boblen (2000), var Yahoos aktier steget til en værdi af næsten 800 kr. per styk men faldt allerede i 2001 til 65 kr. Microsoft bød på Yahoo i 2008 men Yahoo afslog og det betød at Yahoo i 2012, var nødt til at afskedige 2000 medarbejdere.
Yahoo overlevede dog dot-com boblen og i 2002 begyndte Yahoo at opkøbe mindre søgemaskiner, for at sikre sig en plads på søgemaskinemarkedet, i 2003 købte de Overture og de underliggende selskaber Altavista og Alltheweb, der var nogle af nettes pionerer inden for search. Det var først i 2004, at Yahoo stoppede med at bruge Google som søgemotor i deres søgemaskine og Yahoo begyndte igen at bruge deres egen søgemaskine.
I 2004 åbnede Yahoo op for betalt inklusion i deres søgeresultater og selvom dette var en rigtig fin forretning til at starte med, blev det hurtigt en udskældt praksis, Google optog alle websites helt gratis og denne taktik var helt sikkert med til at forringe Yahoos popularitet og også deres indeks!
Herfra er det stødt gået ned for Yahoo og de har den dag i dag, en meget lille dækning af søgemarkedet. I Danmark er der stort set ingen, der bruger denne søgemaskine, der heller ikke på nogen måder, lever op til nutidens standarder for søgemaskiner. Der har været flere forskellige CEOs tilknyttet Yahoo de seneste mange år, i et forsøg på at genetablere Yahoo som en mastodont, dette er endnu ikke lykkedes og det ser meget tvivlsomt ud for fremtiden. Senest har Marissa Mayer siddet som CEO, hendes periode fik megen omtale, grundet uhyre høje lønninger og manglende resultater.
Yahoo i Danmark
Yahoos danske hjemmeside lukkede officielt ned d. 31. december 2013 grundet ringe annoncesalg, som er hvad Yahoo lever af, præcis som det er tilfældet med de to andre søgemaskinemastodonter, Google og Bing. Yahoo var til stede i Danmark med et dansk domæne, der lå på ccTLDet Yahoo.dk. Forsøg på at tilgå Yahoo.dk blev fremadrettet blot viderestillet til det overordnede .com domæne.