Med teknologiens udvikling og vores nye måder at forbruge nyheder på, er mængden af ”Fake news” hastigt voksende. De falske onlinenyheder spreder sig især gennem sociale medier og søgemaskiner. Konsekvensen er en truet demokratisk samtale. Heldigvis er der (måske) stadig råd for det.

Under den amerikanske valgkamp i 2016 blev vi for alvor introduceret til Fake News – og fænomenet har været The Talk of the Town lige siden.
Den daværende amerikanske præsidentkandidat Donald Trump og hans opland blev flere gange under præsidentvalgkampen beskyldt for fremme deres politiske sag ved at sprede misvisende eller udokumenterede historier på internettet. Meget af det blev delt på de sociale medier og kunne derfor sprede sig i en voldsom hast.

Alt imens føg kritikken også den anden vej, da Trumps stab beskyldte medierne for at sprede falske nyheder, angiveligt for at forhindre at han skulle blive amerikanernes næste præsident.

I både Frankrig og Holland – og ikke mindst under Brexit – har vi også set eksempler på valgkampe, der er blevet forsøgt påvirket gennem denne form for cyberkrigsførelse, som New York Times har døbt ”den digitale virus”.

Nyheder fra mit feed, ja tak!

Men hvad dækker dette omtalte ”Fake news”-fænomen egentlig over?
Udgangspunktet er, at en fri presse er grundlaget for et demokratisk samfund, fordi pressens funktion er at varetage oplysningen til borgerne om, hvad der foregår i samfundet.

Tidligere var vi vant til at nyheder blev spredt fra pressen, men dette journalistiske filter eksisterer ikke på samme måde længere, fordi internettet, og i særdeleshed de sociale medier, har gjort, at vi alle er afsendere af nyheder.

Tidligere læste vi aviserne og så nyhederne, men i dag får flere og flere af os nyheder primært via sociale medier og søgemaskiner. Hvor man tidligere kunne sprede historier via mundtlige overleveringer, gennem aviser eller flow-tv, har vores nye måde at få viden på, gjort det lettere for folk, med eksempelvis politiske interesser, at manipulere med fakta og sløre kilden.

Resultatet er, at det i dag er langt sværere at gennemskue, hvilke kilder der står bag historierne – og dermed øges sandsynligheden for, at man som helt almindeligt menneske ikke kan finde rundt i de mange historier, og baserer sine holdninger på oplysninger, der er fabrikeret for at fremme bestemte politiske overbevisninger.

Som modtager risikerer man altså at basere viden og holdninger på oplysninger, der ikke nødvendigvis er sande, samtidig med at man uden at faktatjekke ukritisk kan sprede ”Fake news” med ens netværk. Fake news truer altså den objektive nyhedsdækning, kan afspore den offentlige debat og påvirke vores demokrati.

Hvordan Fake news har ændret SEO

Det er ikke kun gennem sociale medier, vi får dækket vores forbrug af nyheder, men i høj grad også gennem søgemaskiner som Google og Bing.

Hvad mange mennesker ikke tænker over er, at søgemaskinernes resultater ikke nødvendigvis er udtryk for fakta, men for hvad der af algoritmerne anses for at være den mest troværdige historie.

Den mest troværdige historie for en søgemaskine, er ikke nødvendigvis det samme som for et menneske. Søgemaskiner udregner troværdighed af enkelte medier, ud fra en lang række forskellige kriterier, herunder hvilke andre sider der linker og anbefaler medierne.

De bruger dog også andre langt mere basale metoder, til at vurdere om et website er troværdigt, her i blandt tydelige afsender på indholdet og hvem der står bag websitet, CVR-nummer, privatlivspolitikker, registreringsoplysninger på virksomheden eller mediet, samt udtalelser og anmeldelser af mediet der kan bekræftes igennem data der ligger i Googles indeks. Du kan læse mere om hvordan Google arbejder med troværdighed, ved at klikke her.

Søgemaskiner betragtes som en autoritær kilde

Netop fordi søgemaskiner af mange betragtes som en autoritær kilde til at finde viden, har både Google og Facebook været under hårdt internationalt pres for at forhindre Fake news, trolls og falske reklamer.

Og søgemaskinerne er på sagen, for selvom Google har udtalt, at de ikke fuldt ud kan løse problemet med Fake news lige nu, har søgemaskinerne de seneste år aktivt forsøgt at dæmme op for fænomenet og tager stadigt flere skridt hen imod at eliminere truslen fra de fabrikerede nyheder.

Facebook og Google gør hvad de kan

Umiddelbart efter præsidentvalgkampen i 2016 begyndte Google at fjerne betalt indhold, der blev identificeret som Fake news og med fjernet menes fjernet i Googles søgeresultater, så brugere ikke længere falder over indholdet.

I november 2016 forsikrede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, at Facebook ville sætte ind over for Fake news gennem højere beskyttelse, tredjepartsverifikation øget transparens, nemmere rapportering og at man ikke længere kan skjule sig bag anonyme annoncekonti.

Nok links gør falske nyheder ”ægte”

Lige nu er søgemaskinernes opmærksomhed rettet mod at fjerne fake news i de organiske søgeresultater.

Historisk har Google brugt antallet at indkomne links til en webside som kvalitetsmarkør, men det gør også, at en artikel eller hjemmeside med misinformation kan rangere højt, hvis nok personer linker til dem.

Og det er lige præcis den handling mange foretager sig, når de finder noget spændende ”nyt” de gerne vil dele. Linker nok personer til en falsk artikel, vil Google i mange tilfælde, blive foranlediget til at tro at artiklen er af høj kvalitet og at den bør vises prominent i søgeresultaterne.

Allerede for fire år siden begyndte de første ”Googlers” at argumentere for, at man pga. af denne form for indeksering, primært skulle begynde at måle domæneautoritet på troværdighed frem for på backlinks. Helt konkret blev der nedsat et team, der skulle arbejde på at lave en funktion, der trak points fra for websites, der leverede falske informationer. Nu flere fejlagtige udsagn, nu lavere points og nu mindre troværdig må mediet være, uanset hvad antallet af indgående links så ellers dikterer.

Dette har blandt andet også betydet, at Google Search Quality Rater Guidelines er blevet opdateret og at raters nu også bedes om at tage stilling til, hvorvidt indholdet på et website er korrekt eller ej.

Årsagen til at dette er blevet implementeret i netop denne håndbog, der uddeles til menneskelige kvalitetsraters, er meget sikkert at se på muligheden, for at detektere og identificere websites algoritmisk, der spreder misinformation og rent algoritmisk kunne nedjustere troværdigheden til dette medie, i forbindelse med breaking news.

Google benytter Quality Raters til at indsamle data og empiri, til algoritmisk brug i deres søgemaskine. Du kan læse mere om Google Quality Raters her. LINK MANGLER

Troværdige medier som positiv liste

At tælle hvor mange gange, et website enten bevidst eller ubevidst kommer til at levere forkerte informationer, for at nedjustere troværdighed er et fint tiltag, men det er ikke nok. Derfor er Google også begyndt at lave en positiv liste over troværdige medier hvor fakta er verificeret.

Google arbejder altså på at få algoritmer til at verificere indholdet i søgeresultaterne ved at sammenholde det med andre, troværdige kilder.

Navigationssøgninger bekræfter interessen for indholdet i Google

At der både er udfordringer med falske nyheder i Facebook og i Google, gør det absolut ikke nemmere, at komme fake news til livs.

De to store internetmiljøer, som sidder på stort set hele verdens Internetbrugere, påvirker nemlig hinanden.

Ser en bruger på Facebook et opslag, med noget der synes lidt for godt til at være sandt eller på anden vis bliver mistænkelig i forhold til det indhold der præsenteres, er den helt normale proces, at brugeren vælger at Google selvsamme nyhed, de er blevet præsenteret for på Facebook.

Har den falske artikel fået godt fat i folk på Facebook vil denne proces eskalere voldsomt og Google vil registrere den stigende interesse for dette emne.

Forkerte kliks bekræfter over for Google at de falske nyheder er rigtige

Et normalt brugsscenarie vil derfor her være, at brugerne der vil bekræfte historien, netop klikker på et resultat, der bekræfter historien, det sker helt latent og ikke noget de fleste ligger mærke til. Dine øjne tiltrækkes af det resultat, du forsøger at finde, for at få historien bekræftet.

Selvom nogle, vil gøre sig den umage, at læse alle historier der dukker frem på søgningen for at verificere, vil denne del af antallet af søgere, være meget begrænset, kontra den anden form for hurtig bekræftelse.

For hvert eneste klik en bruger laver på det ”forkerte resultat”, vil Google blive mere sikker på, at denne historie er den rigtige at bringe, på den pågældende søgning. Det vil betyde, at Google viser flere historier, der støtter op om de historier, der indledningsvist bliver klikket på. Søgeresultatet bliver derfor mere og mere ensformigt og til sidst, kan det udelukkende bestå af den falske version.

Det er Googles RankBrain der spiller ind her og prøver at analysere på hvad brugerne foretrækker at få vist, ud fra en given forespørgsel, en rigtig smart egenskab, som dog desværre er anti-konstruktiv, når det kommer til lige præcis fake news.

Du kan læse mere om RankBrain i denne artikel, hvor du også kan læse om et grejlt eksempel på, hvor god Googles kunstige intelligens rent faktisk er til ovenstående.

Faktatjek i søgeresultaterne

Google angiver nu, når en artikel inkluderer oplysninger, der er faktatjekket af journalister og faktatjek-organisationer. Disse rich snippets bliver en gamechanger, fordi brugere nu kan se om der er tale om verificeret indhold, inden de klikker på artiklen.

Funktionen har endnu ikke fundet vej til de danske søgeresultater, men der findes masser af engelske søgeresultater, hvor der kommer en faktaboks frem.

Se et eksempel her:

Googles autocomplete har været en (u)hjælpende hånd

Googles hjælpende hånd, autocomplete, der giver dig forslag til søgeforespørgsler, mens du er i gang med at indtaste, har også været medvirkende til at skabe søgninger og tiltrække brugere til forkerte oplysninger.

Googles autocomplete er 100% algoritmisk og baseres derfor på forslag fra hvad andre har søgt efter og hvilke af forslagende de har klikket på.

Eftersom at fake news som sagt, ofte har den tendens, at brugere Googler for at verificere hvorvidt en nyhed er sand eller falsk, smides der endnu mere brænde på bålet. For disse brugere er igen målrettet, at finde frem til den søgning, der bekræfter det de gerne vil have bekræftet. Nu flere der gør dette, nu højere vil forslaget blive præsenteret i autocomplete og nu mere eksponeret vil denne søgefrase være, hvorfor den ikke overraskende, vil få endnu flere, til at ”taste” samme søgeforespørgsler.

Ny implementering af anmeldelsesfunktion (Google har brug for menneskelig hjælp)

Derfor har Google nu også valgt at implementere en anmeldelsesfunktion, direkte i Googles autosuggest resultat. Det er her muligt for alle brugere at anmelde de eller nogle af de forslag, der kommer frem, igennem autocomplete, hvis de af den ene eller anden årsag, fører til forkerte resultater, men værktøjet kan også bruges til at anmelde stødende søgninger.

Udover at brugere, helt ubevist, kan være behjælpelige med at sprede fake news i søgeresultaterne, kan autocomplete også nemt manipuleres. Det er ikke svært at sætte et script op, der igennem en proxy, sidder og indtaster den samme søgeforespørgel om og om igen, x antal gange i døgnet.

Og det er klart, at manipulation af Googles autosuggest funktion, står højt på agendaen, for de personer, der ønsker at sprede forkert information.

Google er god til faktatjek, men ikke når det kommer til breaking news

Hvordan kan det være at det kan være så svært for Google at vurdere hvad der er falsk og hvad der ikke? Det er det heller ikke i alle tilfælde. Google har altid været god til at faktatjekke, fordi de ligger inde med så meget data i forvejen, som de kan benytte til at krydstjekke med.

Det er med andre ord ikke svært for Google at vurdere et falsum, så længe det er noget, der er historik på. Udgives en artikel hvor det påståes at æbler normalt er blå, er det både nemt og enkelt for Google at verificere dette som et falsum, 99% af de dokumenter der i forvejen ligger i Google der omhandler ælber, vil nemlig diktere at et æble ofte er rødt, grønt eller en kombination af disse farver.

Råber folk lige højt er det svært at vide hvem der har ret

Der hvor det for alvor bliver svært for Google at forstå om noget er korrekt eller ej, er når nyheder bryder og der findes to versioner af samme historie og begge versioner har nogenlunde lige stor opbakning.

Findes der ingen historik på det aktuelle, er der ingen mulighed for at tjekke hvilke af kilderne, der har den rigtige historie som udgangspunkt, i hvert fald ikke imens de er breaking news og det er netop i denne slipstrøm at Google er nødt til at være med, for ellers kan de ikke bringe de nyeste nyheder, direkte i Google, når deres brugere efterspørger dem.