ROAS

ROAS står for Return on Ad Spend, og er en måde at måle effekten af din markedsføring på. Mål ROAS er den gennemsnitlige konverteringsværdi, som du ønsker at opnå for hver krone, du bruger på annoncer. Har du eksempelvis brugt 100 kr. på annoncer og igennem disse omsat for 1000 kr. har du en ROAS på 1000%.

ROAS er en rigtig effektiv måde, kvantitativt at evaluere ydelsen af annoncekampagner og til at evaluere hvordan de bidrager til en virksomheds bundlinje. Kombineret med kunde livstidsværdier, kan indsigter fra ROAS bruges til at lave fremtidige budgetter, strategi og overordnede marketingbeslutninger.

Sådan udregnes ROAS

Total omsætning fra annoncekampagne / Omkostninger = ROAS

Hvis vi tager et eksempel hvor en virksomhed bruger 4.000 kr. på en kampagne på en måned. I samme måned har kampagnen omsat for 20.000 kr. Her er opnået en ratio på 5 til 1 eller 500%.

Omsætning: 20.000 kr.

Roas = 5 eller 5:1 (500%)

Udgifter: 4.000 kr.

For hver kr. der bruges på markedsføring på denne kampagne, genereres derfor 5 kr. til virksomheden.

Hvad er en god ROAS?

Hvornår en ROAS er acceptabel, afhænger af din profitmargen og dine omkostninger. Der findes med andre ord ikke et entydigt svar til dette spørgsmål, men i mange brancher betragtes en ROAS på 4:1 eller 5:1 som fornuftigt. Sidstnævnte harmonerer med det generelle råd om, at man kan bruge ca. 20% af et produkts totale omsætningsværdi til markedsføring. Det afhænger dog igen fuldstændigt af den avance, du som forhandler har på dine varer eller ydelser.

Adwords

I Adwords kan mål-ROAS vælges som budstrategi for en enkelt kampagne, en standardstrategi eller som en porteføljestrategi for flere annoncegrupper og kampagner.

For at aktivere mål-ROAS, skal en kampagne have haft ikke mindre end 15 konverteringer, i løbet af de sidste 30 dage, for at kvalificere sig. Det anbefales dog at basere mål-ROAS på 50 konverteringer, frem for 15, for at opnå en større sikkerhed for at maskinindlæringsalgoritmerne har nok data til at træffe de rigtige beslutninger for budgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad står ROAS for?
ROAS er en forkortelse af ”Return on advertising spend” og er en betegnelse, der forklarer dig, hvor meget du får retur af din annonceringsinvestering.

Hvad er forskellen på ROAS og ROI?
ROI står for ”Return on investment” og er den procentvise fortjeneste ved en kampagne, her tages den samlede fortjeneste i forhold til alle omkostninger.

Hvorfor bruger man ROAS?
Fordi det er en nem og simpel måde, at se på, om man får sin investering igen. Herudover bruger systemer som Google Analytics og Google Ads denne udregningsmodel. Systemerne tager ikke som udgangspunkt højde for indtjening men kun omsætningstal.

Vil du have hjælp til SEO?

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”true” ajax=”true” tabindex=”1″]