Markdown for Agents: Cloudflare gør dit website klar til AI-agenter
Cloudflare har netop lanceret Markdown for Agents, en funktion der automatisk konverterer dit website og dine sider, i et markdownformat. Jeg har tidligere italesat markdownformater, som en vigtig del af fremtiden og har også advokeret for brugen af dem. Det gjorde jeg faktisk allerede for 8 måneder siden, men dengang var der ikke megen støtte til min idé. Og jeg var måske også lidt for hurtigt ude, for der var ikke mange agenter dengang, der direkte besøgte dit website og efterspurgte specifik information, så der var ikke rigtig noget, at gøre markdown formatet klart til. Det har dog ændret sig og kommer til at ændre sig rigtig meget i løbet af 2026 og derfor ser vi nu også, en meget stor spiller, gøre sig klar til skiftet, nemlig Cloudflare.
Indholdsfortegnelse
AI-agenter drukner i HTML
Når GPT, Perplexity eller en anden AI-agent besøger dit website, for at hente information, modtager den det samme svar som en browswer gør, et komplet HTML-dokument med CSS, JS, navigation, footer, cookie-box mv. Alle elementer, der er vigtige for korrekt gengivelse af vores website, fra et bruger- og søgemaskineperspektiv. Problemet? Sprogmodeller er ikke interesseret i noget af det, den vil bare finde og bearbejde dit indhold, alt det andet er bare unødig støj for en agent, som skal benytte tokens, for at parse for den fuldstændig irrelevant kode. I værste tilfælde, drukner den i markup i stedet for at finde frem til dit indhold.
Hvad er Markdown for Agents?
Cloudflare for agents er altså en funktion, der automatisk konverterer din HTML, til ren markdown. Det smarte ved det, er at det sker via content negotiation, så AI-agenten sender en header med sin forespørgsel, der efterspørger indholdet i markdown, det fanger Cloudflare og konverterer dit indhold on the-fly, før det sendes retur. Du skal altså ingen ændringer lave på dit website, ingen nye plugin, ingen ekstra vedligeholdelse – det hele sker automatisk gennem Cloudflares infrastruktur.
Hvorfor Markdown?
Markdown er blevet det foretrukne format for AI-systemer. Årsagen er at det er en eksplicit struktur, med overskrifter, liste og links, tydeligt markedet og der er ingen styling eller scripts, der forstyrrer. En agent bruger altså markant færre tokens og et mindre kontekst vindue på at forstå dit indhold. Det kan lidt sammenlignes med Googles evige kamp med at pushe os til at lave hurtige sider, for at skabe bedre brugeroplevelser, hvor det der står mellem linjerne, naturligvis også er, at Google kan bruge væsentligt mindre data på at forstå dit website. Og sidstnævnte, er absolut den primære årsag.
Sådan virker det
Når en AI-agent requester en side fra et Cloudflare-beskyttet website, kan agenten sende en Accept: text/markdown header. Cloudflare registrerer dette, henter den originale HTML fra din server og konverterer den til Markdown, før den returneres. Svaret inkluderer desuden en x-markdown-tokens header, der estimerer antallet af tokens i hele dokumentet. Det giver AI-agenten mulighed for at vurdere, om indholdet passer i dens kontekstvindue, før den begynder at behandle indholdet.
Verificeret: Sådan ser det ud på mit eget site
Jeg har aktiveret Markdown for Agents her på bloggen. Her er hvad der sker, når en AI-agent requester en af mine blogartikler:
Synes du det er svært at finde relevante linkbuilding-medier? Så prøv Bazoom – en af verdens største handelspladser for linkbuilding. Her finder du relevante medier fra stort set alle lande, opdelt efter sprog, kategori og domæneautoritet. Brug koden Bondtofte1500 og få 1.500 kr. i sign-up bonus (mod normalt 750 kr.).
Request: (Test selv i din terminal)
curl https://www.henrik-bondtofte.dk/entiteter-salience-og-semantik-derfor-ranker-du-ikke/ -H "Accept: text/markdown"
Response headers:
content-type: text/markdown; charset=utf-8 x-markdown-tokens: 3319 content-signal: ai-train=yes, search=yes, ai-input=yes vary: accept
Response body (uddrag):
# Entiteter, salience og semantik: Derfor ranker du ikke Du har lavet en, ifølge dig selv, rigtig god landingsside. Du nævner de rigtige søgeord på siden og svarer umiddelbart på spørgsmålet, men den ranker ikke. Hvorfor ikke? Fordi SEO ikke længere kun handler om ord, men om relationer, emner og entiteter. ## Vi er gået fra søgeord til vektorer Google forstår ikke længere bare ord. Google forstår mening. Søgeord bliver oversat til vektorer (matematiske repræsentationer af betydning).
Ren, struktureret Markdown. Ingen HTML-tags, ingen navigation, ingen cookie-bannere. Bare indholdet, præcis det en AI-agent har brug for.
Og bemærk x-markdown-tokens: 3319, agenten ved præcis, hvor mange tokens dokumentet fylder, før den begynder at behandle det.
Hvad med duplicate content?
Googles John Mueller har advaret om, at Markdown-versioner af sider kan skabe duplicate content, hvis begge versioner er indekserbare. Et hurtigt fiks, hvis man kører markdown filer lokalt, var selvfølgelig blot at påsætte dem et noindex tag, men Cloudflares løsning er meget smartere og omgår helt duplicate content udfrodringen.
Markdown for Agents bruger som sagt content negotiation, ikke separate URL’er. Det er den samme URL, der returnerer forskelligt format baseret på hvad klienten beder om via Accept-headeren.
Browsere og Googles crawler får stadig HTML. Kun agenter der eksplicit sender Accept: text/markdown får Markdown-versionen. Det er præcis det samme princip som et API, der returnerer JSON eller XML baseret på hvad du beder om. Én URL, flere repræsentationer. Ingen risikko for DC.
Hvad det betyder for din AI-synlighed
Jeg skrev om det her på LinkedIn for omkring 8 måneder siden, at Markdown og strukturerede formater ville blive afgørende for AI-synlighed. Nu kommer Cloudflare med løsningen, bygget ind på infrastrukturniveau.
Hvis dit website gør det nemt for AI-agenter at læse og forstå dit indhold, vil du blive citeret oftere, er i hvert fald mit og mange andres bud. Google belønner sider, der er nemme at crawle og forstå. AI-agenter vil komme til at gøre det samme, ikke mindst for at spare tokens.
Hvem kan bruge det?
Markdown for Agents er tilgængeligt for Cloudflare-kunder på Pro, Business og Enterprise planer. Det koster ikke ekstra. Aktivering kræver blot et pres på en knap.
- Log ind på Cloudflare Dashboard
- Vælg din zone (domæne)
- Find “Quick Actions”
- Slå “Markdown for Agents” til
Begrænsninger du skal kende
- Fungerer kun på sider under 1 MB
- Kræver at din server sender en
content-lengthheader - Konverterer kun HTML til Markdown, ikke PDF, Word eller andre filformater.
- Understøtter ikke komprimerede svar fra din server
- Det er en zone-level indstilling, du kan altså ikke slå det til for specifikke undersider
AI-agenter kommer til at ændre alt
Markdown for Agents er ikke bare en teknisk feature. Det er et tegn på, hvor hurtigt internettet ændrer sig. Vi er på vej mod en verden, hvor en stor del af dit websites trafik ikke kommer fra mennesker, men fra AI-agenter der henter, analyserer og opsummerer dit indhold. Det er mit bud, at der i slutnigen af i år, vil være ligeså mange agenter på Internettet som mennesker.
Spørgsmålet er altså på ingen måder, om det sker, det gør det, spørgsmålet handler mere om, hvorvidt du er klar til det. I dag handler det om markdown-formater, i morgen handler det om AI-feeds mv. det handler grundlæggende om det samme, som det altid har gjort med SEO, gør det nemt for maskinen/botten at forstå dit indhold og høst fordelene af det.
Hvad bør du gøre nu?
- Tjek om du bruger Cloudflare – Gør du det, kan du aktivere Markdown for Agents med det samme
- Bruger du ikke Cloudflare? – Overvej om det giver mening at flytte dit domæne dertil. Cloudflare er gratis i grundversionen, men Markdown for Agents kræver Pro-planen, til 20 dollars pr. måned, men som også byder på masser af andre fede features. Jeg kører selv Cloudflare på alt jeg bygger.
- Fokusér på indholdsstruktur Markdown-konverteringen bliver bedre, jo bedre din HTML er struktureret. Brug semantiske HTML-tags, klare overskrift hierarkier og logisk opbygning, men det gør du forhåbentligt allerede, for det er en fast del af dit SEO-arbejde.
- Overvej IndexNow Microsofts protokol til øjeblikkelig indexering. Relevant fordi ChatGPT bruger Bings indeks, og IndexNow sikrer, at dine opdateringer er tilgængelige for AI-agenter inden for minutter. Bing anbefaler selv på det kraftigste brugen af IndexNow.
Min vurdering
Markdown for Agents er præcis den type infrastruktur, der gør AI-synlighed tilgængeligt for alle. Du behøver ikke at bygge et API, oprette et separat feed eller omskrive dit website, selvom det selvfølgelig også er blevet nemt den dag i dag, jeg byggede blandt andet min egen markdown-converter som WordPress-plugin, for langt over et år siden. Men, nu er det endnu mere tilgængeligt og i et langt bedre setup. Du klikker på en knap, og Cloudflare håndterer resten. Er det en game-changer? Nej, og slet ikke alene. Men det er endnu en brik i det puslespil, der hedder AI-synlighed.
Og dem, der samler flest brikker først, vinder.
Det her er præcis det, jeg talte om i mit LinkedIn-opslag:
Kilder og referencer
- Cloudflare – Markdown for Agents dokumentation
Officiel dokumentation og teknisk vejledning til Markdown for Agents.
developers.cloudflare.com/fundamentals/reference/markdown-for-agents/ - Cloudflare Blog – Markdown for Agents announcement
Cloudflares officielle blogindlæg om lanceringen af Markdown for Agents.
blog.cloudflare.com/markdown-for-agents/ - Cloudflare – Content Signals framework
Framework til at definere rettighedsstyring for indhold brugt af AI-systemer.
blog.cloudflare.com/content-credentials-content-transparency-ai/ - Microsoft Bing – IndexNow protokollen
Microsofts open-source protokol til øjeblikkelig indexering af nyt og opdateret indhold.
www.bing.com/indexnow