Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens (A.I) gør det muligt for maskiner at håndtere opgaver, som normalt ville kræve menneskelig intelligens at udføre. Kunstig intelligens har et hav af brugsscenarier, heriblandt billedanalyse, stemmegenkendelse, oversættelser mv. Kunstig intelligens ændrer måden, vi interagerer med teknologi på.

Men hvad er kunstig intelligens egentlig? Og hvordan fungerer den? I denne artikel får du en grundlæggende forståelse af konceptet A.I., og du vil forstå, hvorfor teknologien har opnået så stor opmærksomhed, som den har.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens dækker over en række forskellige metoder og teknologier, der forsøger at simulere menneskelige egenskaber som at lære, forstå og træffe beslutninger. Derfor benyttes AI til at løse komplekse problemer og til at automatisere opgaver, som normalt ville have krævet menneskelig indblanding.

Siri benytter eksempelvis AI til at forstå og reagere på en brugers spørgsmål, og algoritmer benytter AI til at analysere store mængder data og finde mønstre. Kunstig intelligens omsætter data til viden og intelligens.

Hvordan fungerer kunstig intelligens?

Man skulle næsten tro, det var magi, men det er det ikke. AI er resultatet af avancerede beregninger og store mængder data. For at forstå, hvordan kunstig intelligens fungerer i praksis, tager vi et nærmere kig på nogle af de grundlæggende principper, teknologien er baseret på.

Hjertet i en kunstig intelligens er algoritmer, altså programmer, der fortæller maskiner, hvordan de skal løse problemer.

AI lærer ved at analysere og tilpasse sig data på baggrund af erfaringer, præcis ligesom et menneske opbygger erfaring. For at forstå, hvordan dette hænger sammen, tager vi et nærmere kig på de to begreber maskinlæring og dyb læring.

Maskinlæring og dyb læring

Ved maskinlæring træner maskiner sig selv til at udføre en opgave uden, at de er specifikt programmeret til det. Igennem en række iterative processer forbedres evnen til at genkende mønstre og træffe beslutninger.

Dyb læring er en mere avanceret version af maskinlæring (men stadig maskinlæring), der også anvender neurale netværk, inspireret af den menneskelige hjerne. Det er med denne kobling, at AI’en får mulighed for at forstå langt mere komplekse sammenhænge.

Typer af kunstig intelligens

Der findes mange forskellige former for AI, og de kategoriseres baseret på deres evner og formål. Overordnet kan de inddeles i tre hovedtyper:

Smal AI (Weak AI)

Smal AI er den mest udbredte form for kunstig intelligens i dag. Den er designet til at udføre specifikke opgaver som at genkende billeder, analysere tekst eller lave produktanbefalinger på en webshop.

Generel AI (Strong AI)

Generel AI er visionen om maskiner, der kan tænke og lære som mennesker. Denne type AI anvender sin intelligens på tværs af opgaver, men eksisterer kun i teorien og ikke i praksis. I teorien vil denne type AI også have en bevidsthed og en selvforståelse. Generel AI er for øvrigt ikke det samme som generativ AI.

Superintelligens

Superintelligens er rent hypotetisk AI, der er menneskehedens intelligens overlegen på alle niveauer. Idéen er spændende, men også farlig.

Eksempler på kunstig intelligens i hverdagen

Du støder på AI overalt i dagligdagen. Det er efterhånden længe siden, at AI var en del af en fjern fremtidsvision. Du finder AI på din telefon, din computer og i mange biler.

Kunstig intelligens er altså ikke nyt i vores dagligdag, men det kan virke sådan. Efter at OpenAI frigav AI til den brede befolkning, har alle snakket om AI, og udviklingen har da også i den grad taget til, siden AI blev allemandseje.

Fremtiden for kunstig intelligens

AI udvikler sig hurtigere end nogensinde før og er allerede en integreret del af vores hverdag. Men med denne udvikling følger også ansvar. Vi skal sikre, at teknologien bruges på en måde, der gavner mennesker og samfund. Regulering og etik vil derfor spille en vigtig rolle i fremtidens AI-udvikling.