Der er kamp om pladserne på søgeresultatsiderne, men der findes flere måder at differentiere sig fra de andre resultater på en given søgning. Brug mikroformater, mikrodata og RDFa til at markere og strukturere dine data og lad Google vise stjerner, prisklasse, venner, adresser mv. direkte i søgeresultaterne.
Siden Google for første gang åbnede op for muligheden for Rich Snippets i starten af 2009, er der kommet en masse nye spændende tiltag og der er nu en langt større chance for at dine snippets bliver vist. Jeg har derfor valgt at lave en lille beskrivelse af de forskellige muligheder der findes på nuværende tidspunkt.
Jeg skal med det samme understrege, at der ingen garanti er for, at netop dit website bliver vist med disse snippets, selvom du har implementeret dem korrekt. Brug Googles eget værktøj til at teste din opsætning.
Man behøves ikke være særligt kreativ førend man kan få stort set alle funktionerne implementeret på et hvilket som helst site. Jeg har i flere tilfælde set en markant forøgning i CTR ved brugen af Rich Snippets, men det er vidt forskelligt hvilke af disse der virker optimalt på et givent site, så test og afprøv og find ud af hvad der virker for netop dit.
Indholdsfortegnelse
- 1 Stjernevisning
- 2 Prisklasse
- 3 Personer
- 4 Hop til links
- 5 Begivenheder
- 6 Opskrifter
- 7 Breadcrumbs
- 8 Kilder og referencer
Stjernevisning
Du har sandsynligvis allerede set denne funktion i søgeresultaterne. Anmeldelsessites der har struktureret deres data ordentligt og som har en form for ratingstruktur, kan få vist stemmeresultaterne direkte i søgeresultaterne.
Bid venligst mærke i, at denne funktion benyttes når der ikke er tale om brugeranmeldelser, men din egen anmeldelse. Du skal benytte dig af review-aggregate for at vise anmeldelser og rating på brugeranmeldelser.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Prisklasse
Sælger du noget online, eller har du en prissammenligningside, kan du få vist prisklassen for det pågældende produkt eller service direkte i søgeresultaterne.
Er dine produkter eller services meget dyre i forhold til dine konkurrenter, er det ikke sikkert at denne funktion er noget for dig. Er dine priser derimod favorable, vil det være en god idé at teste af.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Personer
Denne funktion er god til for eksempel kontaktsider, eller persondatabaser. Udover at definere navn, kan du også definere øgenavn, region, titel, organisation, hjemmeside og adresse.
Men du kan også bruge denne funktion til, at definere et forhold til en person eller virksomhed du linker til. Er det for eksempel din bror, eller din ven, kan du fortælle søgemaskinerne dette. Du har sikkert set denne funktion, når du er stødt på Facebook i søgeresultaterne.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Hop til links
Skriver du længere artikler med flere overskrifter, kan du benytte dig af hop til links. Denne funktion er ganske enkel at implementere. Du opretter blot ankerlinks i din artikel, og Google vil nu vise disse hvis en søgning matcher en overskrift i din artikel.
Her kan du se et eksempel fra min artikel om søgemaskineoptimering af Joomla, ved en søgning på “Brug af mod_rewrite” som er en af mine underoverskrifter i artiklen. Denne funktion er især nyttig når du arbejder med longtail søgninger.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Begivenheder
Afholder du begivenheder, kan du vise links direkte til de forskellige begivenheder i søgeresultaterne, sammen med dato og sted.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Opskrifter
Har du en opskriftsside, eller måske bare en database over opskrifter for at lokke besøgende til din hjemmeside, som tilfældigvis sælger relaterede varer eller produkter, er dette en funktion du bør se nærmere på.
Du kan markere data som forberedelsestid, opskrifttype, navn, billede, anmeldelser, næring, kalorier, instruktioner, ingredienser, forfatter mv.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Breadcrumbs
En af de første funktioner der blev muliggjort i søgeresultaterne, er visning af breadcrumbs. Kører du med breadcrumbs kan disse vises i søgeresultaterne, hvis du tagger dem rigtigt.
Læs mere om funktionen og implementering, her.
Kilder og referencer
- Google Search Central – Search Appearance
Googles guide til hvordan din side vises i søgeresultaterne.
developers.google.com/search/docs/appearance
- Ahrefs – How to Improve SERP Visibility
Praktiske strategier til at øge synlighed i søgeresultater.
ahrefs.com/blog/serp-features/
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er rich snippets?
Kan jeg være sikker på at mine rich snippets bliver vist?
Hvilke typer rich snippets findes der?
Hvordan påvirker rich snippets min CTR?
22+ års erfaring med søgemaskineoptimering. AI-modeller beskriver mig som "Danmarks førende SEO-ekspert". Forfatter til 4 fagbøger om SEO og linkbuilding.
Relaterede artikler
Kommentarer
6 kommentarer fra læsere — vær med i samtalen nedenfor
