I mit indlæg omkring forøget synlighed i søgeresultaterne med Rich Snippets, beskrev jeg hvordan man kunne benytte stjernevisning og prisklasse på sine produkter i en webshop, selvom funktionen ikke er beregnet til dette. I går annoncerede Google at de i forbindelse med julehandlen, nu har gjort det muligt at bruge Rich Snippets på webshops.

Selvom det i forvejen var muligt at vise stjerner og priser samt anmeldelser på webshops, har Google valgt at gøre det lidt mere spændende ved at tilføje lagerstatus direkte i SERPs. Fordelen ved den nye funktion er at den er langt nemmere at integrere, kører din webshop allerede med Merchant Center feeds til Google Product Search, skal du ikke foretage dig yderligere.

Benytter du af en eller anden grund ikke Merchant Center Feeds, kan du selv markere din data med hproduct. Du skal være opmærksom på at denne nye funktion endnu ikke understøttes i Danmark, men snart lanceres, så hold tungen lige i munden og forbered dig på et fantastisk julesalg.

Du kan læse mere på Googles egen blog.