Er du en af dem der har et site, der er blevet ramt af Panda-update, er det her et indlæg du bør læse. Jeg har arbejdet på en lang række sites, der har været ramt og har selv døjet med et site, der har været alt for lang tid om at komme tilbage. Læs om mine erfaringer og få konkrete løsningsforslag her.

Opdatering: Læs den nyeste artikel om Googles Panda, klik her.

Pandaen blev første gang trukket igennem Googles indeks sidste år, og denne opdatering var markant anderledes end de opdateringer Google normalt sender ud. Hele pointen med Panda-opdateringen er at komme sider af lav kvalitet til livs, men den kigger i lige så høj grad på mængden af reklamer på et site. Der er selvfølgelig en vis samhørighed i dette, da det ofte er affiliate-sites og MFA-sites, der leverer tyndt indhold.

Indholdsfortegnelse

Tekster

Sørg for at dine tekster er præcise og at indholdet ikke er tyndt. Det betyder helt konkret at du ikke skal skrive mere, når du ikke har mere at sige. Der skal være substans i dine tekster.

Sørg for at dit site ikke lider af duplicate content-problemer. Trækker du feeds eller syndikerer du på anden måde andre siders indhold, skal du sørge for at Google ikke har adgang til disse sider.

Reklamer

Lad være med at overklistre dit website med reklamer. Du kan sagtens være kreativ med måden du indsætter dine affiliate-links/bannere eller tekstannoncer på, og undgå at lægge dem alle sammen above the fold. Vær eventuelt lidt kreativ med interne ankers (Hop til links).

Har du indholdstomme sider, sider med eksempelvis bare en video eller et billede, bør du sørge for at Google ikke ser den. Sørg for at kun sider, der bidrager med noget brugbart og som kan være relevant for en søgning er indekseret.

Overoptimering

Lad være med at keyword stuffe på nogen som helst måde, dette gælder både dine sidetitler og tekster. Glem alt om gamle råd omkring søgeordstæthed på 5-10%, og fokuser i stedet på at skrive noget brugbart, både i dine tekster, titles og meta-descriptions!

Du skal også passe på med at bruge kommercielle søgeord i dine sidetitler, såsom køb, pris, tilbud mv. især hvis det er money-keywords du arbejder på. Google vil hellere have at du ligger dine penge i Adwords – det er i hvert fald min og mange andres teori.

Specifikt til Affiliate-sider

Det ville være naivt at tro, at Google ikke har en lang liste over alle de største affiliate-bureauer som de kan krydsreferere når de skal identificere affiliate-sites. Prøv så vidt muligt, at bruge små ”ukendte” bureauer. Prissammenligningssider er blevet svære at drive, grundet antallet af affiliate-links, prøv at begræns dig til færre udbydere af et givent produkt eller service.

Brugeroplevelsen

I forbindelse med Panda-opdateringen begyndte Google at kigge mere på selve brugeroplevelsen. Det giver god mening at kombinere denne parameter med de andre tiltag, for det er nemlig en ekstra sladrehank til Google. Hvor meget det på nuværende tidspunkt betyder, er svært at sige. Men har du enorme afvisningsprocent (bouncerate), skal du have gjort noget ved dette. Det er nemt at finde de sider, der har den højeste bouncerate i Google Analytics. Herefter skal du så træffe et valg; vil du forbedre siden så brugeroplevelsen bliver bedre og dermed sænke afvisningsprocenten? Eller skal du blot udelukke Google fra den pågældende side?

Efter oprydningen

Panda er en domæne penalty – når du har rettet dit site til, er den hurtigste vej ud af Panda derfor at flytte dit site til et nyt domæne og 301 det gamle til det nye. Det har jeg gjort adskillige gange nu og det virker!

Du kan også vælge bare at afvente, men det vil jeg på ingen måder anbefale, der kan nemlig gå lang tid, rigtig lang tid, før end din straf bliver løftet.

Til sidst lidt grafik
 

google panda opdatering