Sådan banker du Googles Panda

Sådan banker du Googles Panda

Er du en af dem der har et site, der er blevet ramt af Panda-update, er det her et indlæg du bør læse. Jeg har arbejdet på en lang række sites, der har været ramt og har selv døjet med et site, der har været alt for lang tid om at komme tilbage. Læs om mine erfaringer og få konkrete løsningsforslag her.

Pandaen blev første gang trukket igennem Googles indeks sidste år, og denne opdatering var markant anderledes end de opdateringer Google normalt sender ud. Hele pointen med Panda-opdateringen er at komme sider af lav kvalitet til livs, men den kigger i lige så høj grad på mængden af reklamer på et site. Der er selvfølgelig en vis samhørighed i dette, da det ofte er affiliate-sites og MFA-sites, der leverer tyndt indhold.

Tekster
Sørg for at dine tekster er præcise og at indholdet ikke er tyndt. Det betyder helt konkret at du ikke skal skrive mere, når du ikke har mere at sige. Der skal være substans i dine tekster.

Sørg for at dit site ikke lider af duplicate content-problemer. Trækker du feeds eller syndikerer du på anden måde andre siders indhold, skal du sørge for at Google ikke har adgang til disse sider.

Reklamer
Lad være med at overklistre dit website med reklamer. Du kan sagtens være kreativ med måden du indsætter dine affiliate-links/bannere eller tekstannoncer på, og undgå at lægge dem alle sammen above the fold. Vær eventuelt lidt kreativ med interne ankers (Hop til links).

Har du indholdstomme sider, sider med eksempelvis bare en video eller et billede, bør du sørge for at Google ikke ser den. Sørg for at kun sider, der bidrager med noget brugbart og som kan være relevant for en søgning er indekseret.

Overoptimering
Lad være med at keyword stuffe på nogen som helst måde, dette gælder både dine sidetitler og tekster. Glem alt om gamle råd omkring søgeordstæthed på 5-10%, og fokuser i stedet på at skrive noget brugbart, både i dine tekster, titles og meta-descriptions!

Du skal også passe på med at bruge kommercielle søgeord i dine sidetitler, såsom køb, pris, tilbud mv. især hvis det er money-keywords du arbejder på. Google vil hellere have at du ligger dine penge i Adwords – det er i hvert fald min og mange andres teori.

Specifikt til Affiliate-sider
Det ville være naivt at tro, at Google ikke har en lang liste over alle de største affiliate-bureauer som de kan krydsreferere når de skal identificere affiliate-sites. Prøv så vidt muligt, at bruge små ”ukendte” bureauer. Prissammenligningssider er blevet svære at drive, grundet antallet af affiliate-links, prøv at begræns dig til færre udbydere af et givent produkt eller service.

Brugeroplevelsen
I forbindelse med Panda-opdateringen begyndte Google at kigge mere på selve brugeroplevelsen. Det giver god mening at kombinere denne parameter med de andre tiltag, for det er nemlig en ekstra sladrehank til Google. Hvor meget det på nuværende tidspunkt betyder, er svært at sige. Men har du enorme afvisningsprocent (bouncerate), skal du have gjort noget ved dette. Det er nemt at finde de sider, der har den højeste bouncerate i Google Analytics. Herefter skal du så træffe et valg; vil du forbedre siden så brugeroplevelsen bliver bedre og dermed sænke afvisningsprocenten? Eller skal du blot udelukke Google fra den pågældende side?

Efter oprydningen
Panda er en domæne penalty – når du har rettet dit site til, er den hurtigste vej ud af Panda derfor at flytte dit site til et nyt domæne og 301 det gamle til det nye. Det har jeg gjort adskillige gange nu og det virker!

Du kan også vælge bare at afvente, men det vil jeg på ingen måder anbefale, der kan nemlig gå lang tid, rigtig lang tid, før end din straf bliver løftet.

Til sidst lidt grafik

VN:F [1.9.22_1171]
Smid din stemme, tak!
Rating: 3.4/5 (15 votes cast)
Sådan banker du Googles Panda, 3.4 out of 5 based on 15 ratings
Ku du li' hvad du læste? Så del det da med andre :-)
Share on Google+42Tweet about this on Twitter8Share on Facebook8Share on LinkedIn0Email this to someone

Relaterede indlæg

16 Svar og kommentarer

  • Det kunne være rigtig fint med et konkret eksempel hvor alle “problemerne” fra “før” blev belyst/vist/forklaret og så efterfølgende hvad “løsningerne” var og hvordan de blev implementeret/ført ud i livet.

    En webmaster der er ramt af en Panda opdatering bliver i min optik ikke så meget klogere er begreber som “tyndt indhold”, “for mange reklamer”, “substans”, “høj bounce rate”.

    Det er ikke ment som kritik og jeg ved godt at ingen kender de rigtige svar, men kunne være fedt hvis nogen ville vise frem og komme med mere konkrete bud på tingene.

    Mvh
    Mikael

    • Hej Mikael,

      Det er faktisk, hvad dette er. Ovenstående er direkte de løsningsforslag, jeg har benyttet og de virker. Ganske rigtigt det kan konkretiseres dybere, men bruger man sin sunde fornuft, mener jeg at det er “lige ud af landevejen”. Sæt dig i brugerens sted og spørg dig selv om det er godt nok?

        • Jeg ville rigtig gerne kigge på et par af dine sites Mikael og prøve at give nogle pointers. Du kan sende en mail hvis det har interesse.

          Eksempel på tyndt indhold: Med dette fantastiske glattejern, kan du glatte dit hår på helt nye måder og opnå et super-fantastisk udseende. Der er ingen tvivl om at glattejernet kan sit kram og at det virker. Mange kvinder bruger glattejern ofte og de gør det med glæde. Glattejernet har en flot form og fylder ikke meget i tasken, hvis du vil have det med på en rejse eller bare en tur i byen. Udover at være flot, så er det også prangende og det er noget dine veninder ligger mærke til, når du hiver det op af tasken. Mange kvinder går med glattejern i tasken, når de er ude i byen og der bliver ingen undtagelser med netop dette glattejern.

          Samme tekst konkretiseret: Smart og flot glattejern der kun måler 22×10 cm, lige til at have i tasken.

  • Hej Henrik

    Vil det sige hvis f.eks en veldreven og etableret webshop bliver ramt af pandaen, så bliver virksomheden nød til at skifte firmanavn/domænenavn? det synes jeg lyder vildt hvis en virksomhed der har f.eks 10 år på bagen lige pludselig bliver nød til at skifte domæne navn, eller er det ikke korrekt forstået?

    Mvh
    Morten

    • Er den veldreven bliver den slet ikke ramt af Panda. Du er ikke nødt til det, men hvis du vil have dit site tilbage i Google SERPs inden for en uges tid, er det måden at gøre det på. Virksomheden kunne jo også bare vælge at vente et år til halvandet og håbe på at de kan overleve uden kunder så lang tid.

    • Godt eksempel Henrik. Det har længe været min overbevisning at tyndt indhold ikke måles i antallet af ord men i betydningen. En side med en overskift, en infografik og en kort billedtekst kan jo skabe stor værdi for brugeren, selvom antallet af ord er få.

  • Fint og detaljeret, da man jo kort sagt kan sige, at Panda update handler om at forbedre kvaliteten af de resultater som vises øverst i søgeresultaterne.

    Meget fin og pædagogisk grafik, hehe :-)

  • Meget fin gennemgang af hvad hvordan Google arbejder med deres opdateringer – og især hvad man skal gør hvis man bliver påvirket negativt af sådan en update.

    +1 herfra.

  • Hej Henrik,

    Fin gennemgang, en lille kommentar til affiliate sider kunne være at “maske” sine affiliate links så Google ikke umiddelbart kan se dem. Det kan redirects, placering i mapper, som man ekskludere eller den helt kreative hvor man cloaker for Googlebot og serverer en side uden affiliate links ;-)

    • Hej Rasmus, tak for inputs! Det har du helt ret i at man kan rode med, det er dog min erfaring, at det ikke hjælper det store. Google kan læse Javascript mv. uden problemer. Jeg rodede selv meget med det tidligere, i forhold til Panda og er også kommet med en masse løsningsforslag på den front, i mit tidligere indlæg “Danske affiliate-sider ramt af en gal Panda”

  • Hej Henrik jeg har fulgt dig et stykke tid og læste om dit første indlæg om panda er der nogen af de metoder du nævnte der virker ? som eks iframe? Hvis man som mig har mere end de anbefalede 1-2 links Per side mvh kent

    • Hej Kent,

      Jeg ville nok droppe iFrames og så gå efter at disallow dine folder, med redir links. Det er sådan jeg gør med de få affilliate-sites jeg har tilbage. Jeg holder mig dog under 6 forhandlerlinks.

    • Ok har du et godt plugin til wp der kan klare den sag kan yoast plugin ik klare det? Eller er der et andet ? Tak for rigtig god blog jeg synes virkelig det er kvalitet Mvh kent

  • Eller er det helt sket med at ha mange links

  • kender du et plugin?

Smid en kommentar

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Brug for min hjælp?

Ring på 71995859 eller udfyld
nedenstående formular

* Dit navn

* Dit telefonnummer:

* Din e-mail

* Website

* Sæt flueben hvis du er et menneske

Følg mig på Google+

Grøn søgemaskineoptimering