Pagerank – den skal vi lige have styr på først

Pagerank er navnet på den linkanalyse-algoritme, som Sergey Brin og Larry Page (Lawrence) opfandt på Stanford University, og den formel som var med til at grundlægge Google. Formlen går i al sin enkelthed ud på at påsætte en numerisk værdi til alle hyperlinks, for at måle den relative vigtighed af en side. Det vil altså sige at Pagerank er en popularitetsalgoritme baseret på henvisningsanalyser. Pagerank tager altså ikke forbehold for hverken relevans eller troværdighed, men udelukkende popularitet. To måleenheder som i dag er meget vigtige for et websites evne for at performe, og det er netop derfor man siger, at man ikke skal fokusere entydigt på Pagerank.

Larry Page lagde navn til formlen og deraf navnet Pagerank. Pagerank er ikke døbt således fordi værdien dækker over en hjemmeside som helhed. Pagerank akkumuleres på alle sider og ikke på domæneniveau som mange fejlagtigt tror. Har dit websites forside eksempelvis Pagerank 4, er der altså ikke tale om et Pagerank 4-domæne – det er der slet ikke noget der hedder – men der er derimod tale om en forside på dit domæne, der har en Pagerank på 4.

I den oprindelige Pagerank-formel, deles vægten ligeligt imellem de links der findes på en side.  Det vil sige at hvis du har 20 udgående links på en side, modtager hvert link kun 5% af den mulige værdi, den pågældende side kan afgive.

Hvordan udregnes Pagerank?

0,15 + 0,85 * andel af Pagerank fra kilder (links).

Den linkværdi som en side kan videregive udregnes således: Værdi af Pagerank + Pagerank fra kilder x 0.85 / antal links på den pågældende side.

I ovenstående eksempel ser vi hvordan en artikel der linker ud til 10 eksterne kilder, fordeler værdien ligeligt mellem de eksterne links.

Selvom du viderefører Pagerank når du linker til eksterne kilder, giver du ikke noget af din egen Pagerank ud. Det er en udbredt misforståelse. Du viderefører blot noget af den værdi du har til rådighed til at ”stemme på” eksterne kilder, men mister altså ikke noget ved at gøre det. Din egen side hvor du linker ud fra, har samme Pagerank som den ville have hvis du ikke linkede ud.

Nofollow og Pagerank sculpting

I 2005 blev nofollow-elementet introduceret, og Google, Microsoft og Yahoo gik alle sammen ind i dette fælles projekt, for at stoppe den store mængde kommentarspam. Idéen bag nofollow var, at man kunne linke ud, uden at stå inde for indholdet man linkede til, og at der derfor ikke blev videreført nogen værdi til de linkede sites, så længe de bar nofollow-attributten.

SEO-folk tog hurtigt nofollow-tagget til sig, og begyndte at bruge det internt på sites til optimering af Pagerank-flow. Idéen bag var, at lukkede man visse sider ud, var der mere Pagerank internt til de sider, man selv mente var vigtigst. Og det fungerede skam også i et par år.

Tagget blev udnyttet så voldsomt at Google lavede nogle fundamentale ændringer, og i 2009 meddelte de at det nu ikke længere var muligt at bibeholde værdien på en side, hvis man benyttede nofollow-tag på et link. Værdien blev stadig ikke givet videre til siden der blev linket til, men i stedet for at forblive på siden hvor nofollow-linket var at finde, fordampede den i stedet, og idéen med at holde linkværdien på en side ved at bruge nofollow døde.

Det har dog ikke stoppet folk fra fortsat at bruge nofollow tagget på links i stor stil. Mange bruger dem på kommentarer, som også var en af årsagerne til at tagget overhovedet kom til, det er selvfølgelig en helt gyldig praksis, da man ikke selv har oprettet linket, men brugeren der kommenterer har. Selv bruger jeg ikke nofollow på mine kommentarer, for at flere vil kommentere og fordi jeg er af den overbevisning, at Google ikke pålægger den slags links særlig stor værdi. Kommer der en direkte spamkommentar, godkender jeg den ikke, og det gør jeg som regel heller ikke hvis kommentaren udelukkende er skrevet for at få et link. Men der er også mange store medier som konsekvent vælger at bruge nofollow og generelt set linker store medier bare ikke ud særlig ofte, tjek f.eks. denne undersøgelse af Mainstream mediers evne til at linke ud. Danske medier er om nogen lige så dårlige til at linke ud.

Der er også dem der stadigvæk bruger nofollow internt, og det er naturligvis et underligt signal at sende til søgemaskinerne. Det du fortæller er helt konkret, at her er en side på dit eget website, som du ikke kan stå inde for.

Lad os se på hvilke argumenter der er for, ikke at linke ud:

• Brugere forlader dit site.
• Du betragter dine ord som den pureste visdom, og behøver ikke at backe dine påstande op. Folk ved du har ret og der findes ikke nogen andre kilder der kan tilbyde supplerende information der kunne være interessant for dine læsere. Du har endegyldigt skrevet den ultimative artikel, der dækker over alle aspekter, et emne måtte have.
• Du vil ikke støtte dine konkurrenter eller andre sider inden for samme branche ved at linke ud til dem.
• Det kan skade dig at linke ud til dårlige sider. (Bad Neighbourhoods).
• Man ønsker at bibeholde al linkværdi på sit eget site og linker derfor ikke ud.

Lad os nu se på argumenterne for at linke ud

•  Dine brugere får muligheden for at læse mere om de emner du beskriver, hvilket giver en bedre brugeroplevelse end et sort hul, hvor brugeren selv må hoppe over i en søgemaskine og finde yderligere information.
• Søgemaskiner bryder sig ikke om sorte huller.
• Når du linker ud til andre blogs og hjemmesider i din branche, bliver der lagt mærke til dig. Det øger din chance for at modtage et link retur markant.
• Du viser at du har styr på dine emner og har lavet din research.
• Når en læser klikker på et udgående link, signalerer dette læserengagement overfor søgemaskinerne – akkurat som en kommentar gør det.
• De kilder du linker til, hjælper søgemaskiner til at vurdere hvad din side omhandler. Dine links fortæller altså noget om hvem du er og hvad dine artikler omhandler.
• Mange brugere vil åbne links i dine artikler i en ny tab, i stedet for at forlade dit site.
• I stedet for at en bruger lander på din artikel og går tilbage til søgeresultaterne for at finde mere information om samme emne, kan de benytte dine links. Det sender positive brugersignaler til søgemaskinerne, hvorimod en bruger der hopper tilbage til søgeresultaterne sender et negativt signal.

Konklusion

World Wide Web defineres som et system der interlinker såkaldte hypertekst-dokumenter, og ved ikke at linke ud, modarbejder du essensen af WWW. Når du ikke linker ud, skaber du et sort hul, en afsides kant af Internettet, som sandsynligvis kategoriseres i en klasse for sig selv. De eneste legitime grunde til ikke at ville linke ud, er i min optik at linke til direkte konkurrenter, samt naturligvis problematikken ved at linke ud til bad neighberhood sider.

Da vi har fået fastslået at man ikke mister nogen værdi ved at linke ud, men derimod skaber en bedre brugeroplevelse samt sender positive brugersignaler til Google, og at du øger chancerne for tilbagevendende brugere samt gør andre websiteejere opmærksom på dig selv, kan vi vist godt slå fast, at det der med at linke ud, ikke bare er ok, men decideret godt for dit site.

Sådan linker du ud

Link ud når det er relevant for dine læsere. Link direkte til den artikel der understøtter dine påstande, eller kommer med yderligere information der kunne være spændende for dine læsere.

Lad være med at linke ud, bare for at linke ud. Et link til Wikipedia med noget generel information er ikke et godt link, bare fordi Wikipedia er et trusted site. Kort sagt skal du linke ud for dine læseres skyld, og ikke for at snyde søgemaskinerne. Du sender dem nemlig rigeligt med positive signaler ved at linke ud for læsernes skyld, og så er der vel ikke nogen grund til at prøve at snyde, når man ligeså godt kan være reel og samtidig få mere ud af det.

Der er garanteret flere argumenter, jeg ikke har fået med i artiklen her. Jeg har gennemgået de mest gængse argumenter og ligger du selv inde med flere argumenter for, hvorfor du ikke linker ud eller hvorfor du gør, hører jeg meget gerne om det i kommentarfeltet!

Du bør også læse følgende artikler:

• Google udtaler sig om emnet.
• SEOMoz
• Michael Gray om emnet
• Youmoz post

Antal klik på dit site fremfor de andre resultater, fortæller Google at dit resultat er mere relevant. Er du placeret på en tredjeplads men får væsentligt flere kliks end resultatet på andenpladsen, kan det have en indflydelse på din placering. Derudover giver flere kliks på dit resultat naturligvis også flere besøgende til dit site!

Uden yderligere introduktion kommer her 20 tips til dine meta descriptions.

1: Fjern dato fra din beskrivelse, hvis du har en blog.

En dato fylder i din description og er kun i sjældne tilfælde relevant for brugeren. Du vil hellere bruge din plads på at vise din sælgende description. Ved at indlejre datoen i javascript, stopper Google med at vise den.

Bruger du WordPress, skal du finde strengen

<?php the_time('F jS, Y') ?> 

eller (‘j. F Y’) (dansk) og indlejre denne i Javascript. I WordPress skal din streng derfor se sådan her ud:

<script language="javascript" type="text/javascript">document.write("<?php the_time('F jS, Y') ?>");</script>

Hvor du finder strengen afhænger af dit template. De fleste templates har både en dato til kategorivisning og en til artikler (Single.php). Selv har jeg valgt, kun at fjerne mine på kategorisider.

2: Hvis du ikke vil fjerne dato fra din description

Vil du meget gerne have at datoen for dine indlæg bliver præsenteret som en del af din description, skal du holde dine anslag på 139. Er dit indlæg fra en dato med kun et ciffer kan du bruge 140 anslag.

3: Sørg for at din description ikke bliver kortet af.

Hold din description til 156 anslag, så Google ikke skærer den fra et vilkårligt sted.

4: Få smartphone-brugere til at ringe.

Har du et stort antal besøgende der bruger deres smartphone til at finde dig, kan du inkludere dit telefonnummer i din description. Smartphone-brugere kan klikke på dit telefonnummer og ringe dig op direkte. Husk på at tålmodigheden hos smartphone brugere ofte er kortere end en bruger der sidder ved en computer, så du risikerer at miste en potentiel kunde ved at skulle lade dem navigere rundt på dit site for at finde dine kontaktoplysninger.

5: Færre anslag i description på mobilsites

Dette tip hænger lidt sammen med ovenstående. Hvis du har mange mobile brugere, bør du holde din description fra 95 til 105 karakterer. Jeg har testet lidt og der synes ikke at være et præcist antal anslag der gør udslaget. Den længste description jeg fandt var på 105 karakterer, men flere blev skåret fra før. Dette gælder for både Apple- og Android-smartphones. Mit gæt er umiddelbart at det er den totale mængde af tekst der kan vises på den enkelte smartphone, der gør udslaget.

6: Får du mange besøg fra lokale visninger?

Finder dine kunder dig igennem de lokale listings, er det en god idé at holde din description under 100 karakterer, så du ikke kun får vist et halvt budskab.

7: Fjern DMOZ-beskrivelsen

Er dit site listet hos DMOZ, kan din description herfra blive vist som din description, i stedet for den du selv har sat. Indsæt <meta name="robots" content="noodp" /> i din header. For at sikre at dette ikke er tilfældet.

8: Fjern Yahoos beskrivelse

Er du listet i Yahoo directory, kan Yahoo vælge at vise din snippet herfra. Indsæt i din header <meta name="robots" content="noydir" />.

9: Brug ”Hop til” links

Skriver du lange artikler med underemner, kan du benytte interne anchors til at få Hop til links direkte i din description. Bid dog mærke i at Google nu selv vælger en snippet fra dette område af din tekst til den resterende description. For at indsætte en anchor, bruger du blot <a name=””sigende-navn””>Navn</a>. Du kan også indsætte anchor uden at bruge en tekst. Hvis din artikel får mange gode indgående links, kan du ende op med sitewide links, i form af dine anchors.

10: Lad være med at keyword-stuffe din description.

META Descriptions har ingen direkte indvirkning på dine placering i søgeresultaterne. Du skal derfor ikke keyword stuffe dine descriptions. Det kan kun føre til færre kliks på dit resultat.

11: Brug dit søgeord

Selvom du ikke skal keyword stuffe din description med dine søgeord, er det en god idé at have dit primære søgeord med i din description. Det bliver nemlig highlightet, og kan derfor tiltrække ekstra opmærksomhed.

12: Betragt din description som en salgstekst

Uanset om det er en service, en fysisk vare eller information du tilbyder, skal du sælge dit produkt.

13: Brug CTA i dine descriptions.

Du bør opfordre brugeren til at udføre en given handling, eks. klik her, læs mere, køb. Det virker elementært, men det virker.

14: Lov ikke mere end du kan holde

Selvom du skal sælge dit budskab, skal du ikke love noget, du ikke kan holde. Det fører til en dårlig brugeroplevelse, og brugeren vil i de fleste tilfælde vælge at hoppe tilbage til søgeresultatsiden de kom fra. Her skal du passe på, det sender nemlig et klart signal til Google om at dit site ikke er relevant i forhold til det søgeord og/eller søgefrase, brugeren har indtastet.

15: Tjek dine konkurrenters descriptions

Tjek søgeresultaterne for den side du ønsker at optimere, se hvad dine konkurrenter har skrevet og udarbejd en description der skiller dig ud fra mængden. Det er din vigtigste opgave at gøre netop din description skarpere end dine konkurrenters.

16: Test, test og test

I Google Webmasters Tool og nu også Google Analytics (efter implementering af GWT stats), kan du holde øje med din CTR. Skift din description ud jævnligt og hold øje med din CTR!

17: Skriv ikke det samme i din description som i din sidetitel.

Din sidetitel er overskriften og din description er salgsteksten. Brugere scanner først titlen og herefter description, hvis de fandt titlen interessant.

18: Nogle gange er du bedre tjent uden en description!

Det kan i nogle tilfælde være en fordel ikke at indsætte en meta description. Sigter din artikel efter en stor mængde forskellige keywords og især longtail keywords kan det være bedre at lade Google selv, finde et relevant uddrag der passer til den søgendes forespørgsel.

19: Brug ASCII i din description og skil dig ud!

Brug ASCII symboler i din description, for at skille dig ud fra konkurrenterne.

Darren Slatten fra SEOMofo, har altid været kreativ med ASCII tegn.

20: Brug unikke meta descriptions til alt

Når søgemaskiner scanner dit indhold, kan de vælge at vurdere at indhold er ens, udelukkende på basis af ens descriptions og/eller title tags. Gør dig selv den tjeneste at holde dem unikke og undgå at dit unikke indhold bliver vurderet som værende duplicate content.

Vil du læse mere om META Descriptions, kan jeg anbefale dette indlæg skrevet af Frank Hellerup Madsen.

Forskel på kommercielle og ikke-kommercielle søgeord i domænenavnet

Google indgav i 2003 en patentansøgning, ved navn Systems and methods for detecting commercial queries, hvor i de beskriver hvordan de prøver at identificere om søgetermer er kommercielle, når domæner med søgeord inkluderet i domænenavnet bliver behandlet.

Det vil helt konkret sige at Google prøver på at identificere, om domænet inkluderer søgeordet udelukkende på baggrund af den kommercielle værdi, der kan være i en ranking på de termer. I dokumentet finder man også at Google i særdeleshed kigger på domænenavne med mere end en bindestreg, og formentligt smider disse over i en anden kurv, hvorefter de analyseres videre og at der kigges på andre signaler for at vurdere den kommercielle interesse bag. Domænenavne med mange bindestreger fremstår også typisk spammy, og derfor er det ikke noget jeg vil anbefale, man roder for meget med. Det kan sende direkte negative signaler, og eftersom at de ifølge Google-patentet tydeligvis bliver behandlet anderledes, giver dette fin mening.

Det stemmer sådan set meget fint overens med mine egne erfaringer. Jeg har selv en lang række exact match-domæner. og nogle klarer sig rigtigt godt, mens andre ikke synes at bidrage med noget specielt. Sjovt nok er det soleklare kommercielle søgeord der er benyttet i de domænenavne, som ikke syntes at få nogle nævneværdige fordele.

Derudover har jeg for nylig snakket med en Google Quality rater, som bekræftede at han havde været med til at bedømme exact match domæner på strengt kommercielle søgeord og at de generelt ratede dem meget lavt.

Kan Google identificere en dansk kommerciel søgning?

Ikke altid og for at komme eventuelle kommentarer i forkøbet, skal det siges at Google langt fra er lige så god til at tolke det danske sprog som så mange andre sprog. Danmark er et lille land og det er både til fordel og ulempe. De exact matches, det generelt set ikke giver noget at arbejde med, er produktnavne på produkter som er internationalt kendt. Det kunne eksempelvis være en specifik mobiltelefon. Fordelen du dog stadig har, er det faktum at du kan linke voldsomt med dit søgeord uden at vække mistanke – det er jo som sagt dit domænenavn.

Er du et brand?

En af fordelene ved det at have et exact match-domæne er at du kan blive opfattet som et brand. De fleste ved nok at Google elsker brands, og derfor kan man trække nogle fordele på de eksakte domæner, hvis konkurrencen ikke er for hård og der ikke i forvejen allerede eksisterer ti andre exact match-domæner på forskellige TLDs (Top Level domain).

Arbejder du med denne taktik, får du her et godt råd. Husk at lave dine ankertekster med kapitaler, hedder dit domæne billig-vin.dk, skal du ikke linke med ”billig vin” men med ”Billig Vin”, du er jo et navn og et brand, ikke sandt?

En lille test

For tre uger siden købte jeg 10 exact match-domæner for hurtigt at teste værdien af dem en ekstra gang, da Google løbende melder ud at de devaluerer værdien af disse. Jeg valgte dem ud fra en vinkel der hed, at der skulle være søgevolumen på de søgeord jeg sigtede efter med mine exact match domains, men det måtte ikke være i stærkt konkurrenceprægede områder.

Jeg byggede altså nogle så kaldte mini niche sites, hvor jeg smed lidt god tekst og nogle Adsense annoncer på. De har virket overraskende godt med kun få links, men jeg er 99% sikker på at Google slet ikke identificer disse søgeord som værende kommercielle og derfor virker de.

Jeg købte yderligere 3 domæner på hvad jeg vil beskrive som let genkendelige kommercielle søgeord, og netop disse 3 har ikke ramt forsiden på deres søgeord, ulig de 10 andre domæner som nu alle ranker på første side af Google.

For lige at opsummere

Exact match-domæner er ikke den hellige gral, men de kan være behjælpelige som små landingssider, eller Adsense-sites på ikke specielt kommercielle søgeord og eller søgefraser.

Sigter du udelukkende efter et enkelt keyword, kan du også vælge at benytte et exact match domæne, men det garanterer dig ikke top placeringer og slet ikke hvis der allerede findes andre exact match-domæner på dit søgeord.

Søgeord i domænet – hvor meget betyder det?

For at sige det helt kort – ikke særligt meget. Du får ikke meget ekstra værdi af at dit søgeord indgår i dit domænenavn, men der kan være andre fordele forbundet med det. Lad os sige at du sælger kjoler. Får du kjoler inkluderet i dit domænenavn, vil denne del af din URL være markeret med fed i søgeresultaterne på en søgning på kjoler, og det kan hæve din CTR (Click Through Rate).

Lille ankertekst fordel

Udover dette faktum er der endnu en lille fordel. Lad os antage at du har kaldt dit site om kjoler for ”kjoleronline.dk”. Da dette normalt ikke er et sammensat ord, er dit sites navn derfor Kjoler online.

Finten her er nu naturligvis, at eftersom dit site hedder Kjoler online, så indgår ordet kjoler i din ankertekst, hver gang der bliver lavet et helt regulært brandnavn link, og det medvirker selvsagt til en bedre ranking på ordet kjoler samt naturligvis kjoler online.

Bør man så sigte efter at få søgeordet med i domænet eller ej?

Hvis dit eneste ønske er at ranke på et højt konkurrencepræget top generisk søgeord er der god mening i galskaben, men det er de færreste der lever af et enkelt søgeord, og jo mere generisk et søgeord er, desto værre konverterer det som oftest. Så lad være med at lægge din domænestrategi udelukkende på dette grundlag.

Jeg vil til hver en tid hellere lægge fokus på at finde et fedt og unikt domænenavn. Et navn der er nemt at huske, og et som ligger godt i munden. Du skal vælge at bruge dit søgeord i dit domænenavn, fordi det lyder godt og nemt bekræfter overfor brugerne, hvad sitet handler om – ikke på grund af Google.

Opsummering

Så lad os lige opsummere her: Søgeord i domænenævnet kan altså lede til højere CTR og gøre det nemmere at få inkluderet dit søgeord i ankerteksterne på dine links – derudover er der kun en meget lille semantisk fordel i det at have dit søgeord i dit domænenavn, lig den vi kender fra SEF URLS (søgemaskinevenlige URLs – /lego i stedet for /detail.aspx?productid=53.

De mange falske webshops har fundet vej til de danske søgeresultater i slutningen af november, og der kan vist ikke være nogen tvivl om at det er grundet julen, at de dukker frem netop nu. Mange mennesker vælger at shoppe deres juleindkøb på Internettet, og det er især de lidt mere eksklusive mærker der bliver søgt efter, da disse ofte kan findes lidt billigere på Internettet end i de fysiske butikker. Samtidig er juletiden en periode, hvor vi som forbrugere er lidt mere stressede og derfor mindre opmærksomme, og det udnytter de IT-kriminelle.

Som forbruger risikerer du både en lang næse, når din pakke ikke når frem, men du risikerer også at dine kortoplysninger bliver benyttet til anden IT-kriminalitet. Det betyder også at penge der til dels skulle have været endt i den danske statskasse, forsvinder ud af landet.

Eksempel på falsk webshop:

Hvordan spotter jeg de falske webshops?

Hvis du er bare en smule kritisk, er der masser af faresignaler der springer i øjnene. Her er et par tips til hvad du bør kigge på:

• Siderne er som oftest skrevet på utrolig dårligt dansk, og det er ret tydeligt at siderne er blevet oversat ved hjælp af et automatisk oversættelsesværktøj.

Eksempel: ”I 1968 Moncler jakker og tøj var blevet så indflydelsesrige og avancerede i deres design, som de blev bedt om at levere den franske Vinter OL-hold med tøj og udstyr. Oprindeligt Moncler kun fremstilles dobbelt ned jakker.”

• Hvis du kigger efter ejerinformationer på siderne, finder du ingenting. Nogle af siderne har en kontaktside, men telefonnumre, CVR-numre og adresse skal du lede længe efter.
• Priserne på produkterne er uforholdsmæssigt lave, og der bliver ofte lovet rabatter på op til 70% af den normale salgspris – du kan sågar købe dig en helt ny Canada Goose jakke for omkring 1.200 danske kr. Vær meget kritisk når det kommer til pris. Lyder det for godt til at være sandt, er det det formegentligt også.
• Stort set alle domænerne er .com, men dk, danish, dansk, danmark, denmark indgår ofte i URL, kombineret med det produkt der sælges, eks. canadagoosedk.com.
• Er du i tvivl om der er tale om et rigtigt site eller et falskt, så prøv at besøge denne side og indtast URL (websitets adresse). Her får du de officielle ejeroplysninger på domænet. Er de ikke danske, så lad være med at prøve at bestille, især hvis andre af de ovenstående faresignaler gør sig gældende.

Hvem ejer siderne?

Hvis man tjekker domæneinformationerne på de forskellige webshops, finder man at de fleste er registreret af kinesere, men en del er også amerikanske. På .com-domæner er det netop muligt at bruge falske registrantoplysninger, og et hurtigt tjek af adresser og registrantnavne viste da også at dette er tilfældet.

Eksempel på resultater, du IKKE skal klikke på

Hvordan bærer de sig ad?

Svindlerne benytter sig af såkaldt Blackhat-SEO også kendt som spam, til at manipulere kraftigt med søgeresultaterne. Teknikkerne de bruger er masse indkøb af links (anbefalinger), spam-kommentarer på blogs og artikelmarkedsføring. Derudover bliver der benyttet en ekstrem mængde exact match-ankertekster (teksten der er markeret som link), på de ord der arbejdes på.

Selvom disse teknikker virker her og nu, bliver de ikke ved med at gøre det, men det er bagmændene som sådan også ligeglade med. De kan nemlig nå at tjene millioner af kroner i den begrænsede tid de ligger i søgeresultaterne. En klassisk blackhat tilgang, hvor man satser på kortvarige men voldsomme resultater i en stærkt begrænset periode. Denne manøvre udføres blot om og om igen på forskellige markeder, produkter og lignende.

Linktilgang

Nedenstående billede illustrerer tilstrømningen af indgående links på en af de omtalte webshops. Som det ses er projektet startet op primo november, og tager så voldsomt til i december. Da bagmændene ved at det kun er et spørgsmål om tid før de ryger ud af indeks igen, starter de ikke for tidligt, men prøver at ramme december måned meget præcist, hvilket jo desværre er lykkedes dem ganske godt.

Keyword density (søgeordstæthed)

Hvis du prøver at bestille en række artikler, og du bliver mødt med spørgsmålet om hvor høj din keyword density skal være, er det et klart signal om at du skal løbe skrigende væk. Vedkommende du har kontaktet er i den tro at man kan snyde søgemaskinernes algoritmer til at vurdere indholdet som super relevant, bare ved at gentage et keyword om og om igen ofte i en sådan stil at teksten nærmest er ulæselig for et menneske, og når de først har den opfattelse er det umådeligt svært at få dem ud af den tankegang igen. Det er simpelthen sådan de er vant til at skrive.

Man skriver ikke gode artikler til hverken brugere eller søgemaskiner, ved at fokusere på at gentage et givent søgeord x antal gange i en tekst.

Hvad jeg gerne vil give en tekstforfatter er et emne, og det kan ske jeg beder vedkommende om at centrere sin artikel omkring, eller inkludere, et bestemt keyword og nogle relaterede af slagsen, men det betyder ikke det skal spammes igennem hele artiklen. Får jeg en god artikel, er det nemt at optimere lidt på den, den er værre den anden vej rundt.

Hvor lang skal artiklen være? (Tyndt indhold)

Udover problematikken med spammy tekster, så er det siden Panda-filteret første gang blev pløjet igennem Google’s indeks, blevet endnu vigtigere at skrive indhold med substans. Dette gælder både hvis du skriver til eksterne sites med det formål at linke videre (her kan der naturligvis slækkes lidt mere), og hvis det er til egne websites. Tyndt indhold er i al sin enkelthed artikler der kommer meget let rundt om et emne, og artikler der stort set kun kommer med generelle betragtninger (almen viden), som kan laves helt uden forudgående research.

Disse artikler vil stort set altid bære præg af, at de kan forkortes gevaldigt ned, hvis man fjerner alt fyldstof. Kan dine artikler eller shop-tekster med rette skrives på 10 linjer, men fylder 50 linjer, så har du tyndt indhold og det bryder Google sig ikke om! Idéen om at Google elsker lange tekster er som sådan god nok, men at bruge den som pejlesnor i et forsøg på at snyde Google er en idé der for længst er død, sammen med praksisser som linkwheels og linkkatalogtilmeldinger en masse. Det virker i noget tid ja, ligesom så mange andre forældede SEO løsninger, kortsigtede løsninger og i bund og grund spild af din dyrebare tid.

Google elsker gode tekster og især unikke tekster. At de så er lange skader naturligvis ikke, tværtimod, intet nyt her, men det skal ikke være på bekostning af indholdets kvalitet. Søgemaskiner bruger semantiske analyser (LSA) til at vurdere kvaliteten af dit indhold, og de er efterhånden blevet pokkers gode til det. Grunden til at vi til stadig kan slippe af sted med elendigt indhold i Danmark, er grundet markedets begrænsede størrelse og deraf Googles fokus, igen er det kun et spørgsmål om tid og jeg har da også set adskillige danske tilfælde af tabte rankings på netop dette grundlag.

Hvordan skriver man så en god SEO-optimeret artikel?

En tekst der bringer værdi til brugeren, bringer værdi til søgemaskinerne. Det forøger også din chance for at få indgående links betydeligt. Nu skal det ikke forstås som at jeg prædiker at man slet ikke skal fokusere på nogle enkelte ord og sætninger (longtail), for det skal man, men det kan ikke stå alene. Det omkringliggende indhold skal være i orden.

Mange af de steder hvor du kan få nogle gode links fra, er ikke til at opnå gratis, men de er bestemt pengene værd. Linkkøb er direkte i mod Googles retningslinjer, men det er nu heller ikke det vi er ude i her, den økonomiske kompensation er nemlig ikke for selve linket og det legitimerer derfor formålet.

1: Ingenco2.dk

IngenCo2.dk er et initiativ der blev startet for at markedsføre idéen om at CO2-neutralitet er en god sag. Jo flere virksomheder som vil skilte med deres neutralisering des bedre. Idéen er at man køber Co2-neutraliseringer for det antal sidevisninger man har på sit site. Pengene går derefter til eksempelvis vindmøller.

Når du tilmelder dig kommer du på en lang liste over virksomheder, som også har valgt at støtte op omkring initiativet. På listen finder man mange store og veletablerede virksomheder, som derfor naturligvis også besidder nogle stærke signalværdier overfor søgemaskinerne. Selvom der er mange udgående links på deres eksempelsider, har de lige så mange indgående links. Som deltager linker du nemlig tilbage til et certifikat, som derefter linker tilbage til hovedsitet.

Når du tilmelder dig får du ikke bare et link tilbage fra det site du selv linker til, eksempelvis det danske. Ingenco2.dk kører nemlig med flere forskellige TLDs (Top level domain) i 4 lande. Du får altså også et link fra et .com, .se, .de og .fi. Men selv linker du kun tilbage til et. Jeg har i nogle år brugt denne service til initial boosts af sider der mangler nogle stærke links. Jeg har testet det af på et domæne der ikke havde andre indgående links, og det fik en toolbar PR på 3 efter næste opdatering og har det stadig den dag i dag. Den mindste certificeringspakke koster 140 kr. per måned, meget billigere bliver det ikke!

Tilmeld her

2: DMOZ

DMOZ gik oprindeligt under navnet Open Directory Project, er ejet af Netscape og lå da også tidligere på domænet directory.mozilla.org. Nu ligger det på dets eget domæne og har en lang historik bag sig. Det er svært at komme på DMOZ i mange kategorier, da det bliver håndholdt af frivillige. I mange henseender har de frivillige valgt at blive redaktører for selv at kunne få et link derind, derfor kan du meget nemt komme ud for at den der modtager din ansøgning er en direkte konkurrent til dig og så bliver optagelsen tæt på umulig.

Det ændrer dog ikke på at du bør prøve at blive optaget, du kan være heldig. Vær opmærksom på at der også er strenge optagelseskrav, og at kun de bedste sites bliver optaget. Netop derfor kan dette katalog modsat andre linkkataloger køre videre upåvirket af Google opdateringer. Det er gratis at ansøge om en optagelse i DMOZ.

Tilmeld her.

3: Hotfrog

Hotfrog er en international virksomhedsdatabase, hvor du kan oprette dig selv og din virksomhed, skrive lidt om hvad det er du tilbyder, indtaste kontaktoplysninger og vigtigst af alt din virksomheds URL. Selvom sitet er henvendt virksomheder, kan man sagtens slippe af sted med at tilmelde sites, selvom de ikke er registreret som en enkeltstående virksomhed. Hotfrog har separate TLDs til de forskellige lande de eksisterer i – vi har blandt andet en .dk-version her i Danmark.

Tilmeld her.

4: Yahoo! Directory

Yahoo er ligesom DMOZ en af de ældste og stærkeste kataloger i verden og her bør du selvfølgelig være tilmeldt. Yahoos katalog er desværre ikke gratis, men det er som tidligere nævnt ikke linket du betaler for, men for at din ansøgning bliver gennemlæst og godkendt. Vær opmærksom på at du når du tilmelder dit site koster det penge ligegyldigt om du bliver optaget eller ej, det er dog ikke sværere end som så at blive tilmeldt. Dog er der nok ikke de store chancer for optagelse, hvis det eksempelvis er et affiliate-site, du prøver at tilmelde. Skriv en god og sober tilmeldingstekst, og forvent at blive optaget inden to uger.

Tilmeld her.

5: Best of the Web

Best of the Web eller BOTW som det oftest refereres til er også en af Internettets ældste kataloger, og også her kommer kun de bedste sider ind. Du betaler også her et mindre beløb for at dit site bliver gennemgået, og det skal det gøres hvert år, hvilket betyder at du har en fast årlig udgift på repræsentation her. Dette er dog ikke ulig de andre kataloger som kræver samme ydelse, så ingen overraskelse her.

Også dette site kan afvise din ansøgning hvis den ikke falder i deres smag, så træd med varsomme skridt, da du ikke får dine penge tilbage hvis de afviser dit site. En god øvelse er lige at tjekke op på hvilke andre sites der allerede er tilmeldt inden for samme branche, og sammenligne kvaliteten med dit eget. Det samme gør sig naturligvis gældende for de andre listede kataloger i dette indlæg.

Tilmeld her.

Det var så mit bud på fem steder, hvor du kan få nogle hurtige, nemme og stærke links fra. Der findes mange flere muligheder end ovenstående, men dette burde være nok til at give dit site en flyvende start. Mine bud bunder som sagt i en henvendelse fra en læser med et konkret spørgsmål,  har du selv nogle spørgsmål som du ønsker at jeg prøver at belyse, er du velkommen til at rette henvendelse til mig.

Du finder de officielle knapper her:

• Linkedin
• +1
• Twitter
• Facebook

Du har implementeret knapperne – lad os komme igang

Hvis du ikke allerede kører med den ”nye” asynkrone Analytics kode er det nu du skal have den implementeret. Gem en lokal kopi af dette script fra Google. Upload den i en mappe på dit site. Som du kan se har jeg smidt mit i mappen /js.

Indsæt nedenstående lige efter din Analytics tracking-kode. Bruger du WordPress er det header.php, du skal have fat i.

Twitter og Linkedin

<script type="text/javascript" src="http://www.henrik-bondtofte.dk/js/ga_social_tracking.js"></script><script type="text/javascript" data-success="LinkedInShare"></script><script type="text/javascript">// <![CDATA[
function LinkedInShare() {
_gaq.push(['_trackSocial', 'LinkedIn', 'Share']);
}
// ]]></script><script type="text/javascript">// <![CDATA[
(function(){
var twitterWidgets = document.createElement('script');
twitterWidgets.type = 'text/javascript';
twitterWidgets.async = true;
twitterWidgets.src = 'http://platform.twitter.com/widgets.js';
twitterWidgets.onload = _ga.trackTwitter;
document.getElementsByTagName('head')[0].appendChild(twitterWidgets);
})();
// ]]></script>

Twitters widget loades allerede her. Derfor skal du nu fjerne den fra din Twitter knap, ellers vil opsætningen ikke fungere. Det er nedenstående streng der skal fjernes, kører du WordPress ligger knappen højst sandsynligt i din single.php fil.

Facebook

Nu mangler du blot implementering af Facebook-sporingen. Til det skal du bruge et appId, som du kan få her hos Facebook. Indsæt dit appId i feltet appId, jeg har fjernet mit eget og indsat en række Xer som illustration.

<script type="text/javascript">// <![CDATA[
window.fbAsyncInit = function() {
FB.init({appId: 'xxxxxxxxxxxxxxx', status: true, cookie: true,
xfbml: true});
};
(function() {
var e = document.createElement('script'); e.async = true;
e.src = document.location.protocol +
'//connect.facebook.net/en_US/all.js';
document.getElementById('fb-root').appendChild(e);
}());
_ga.trackFacebook();
// ]]></script>

Hvor ser jeg resultaterne?

• Åben din Analytics-konto og klik på “Visitors”
• Klik nu på “Social” fanebladet og vælg Engagement, Action eller Pages.

Billede fra mit Analytics for denne blog

Et eksempel på problematikken kunne være som følger:

En artikel oprettes og den ligges i kategori1, artiklen har vi kaldt titel1. Med Joomlas core SEF indstilling, kunne URL eksempelvis se sådan her ud: www.ditsite.dk/kategori1/121-titel1

Du har formegentligt mere end en kategori, lad os sige at du også har en kategori ved navn kategori2. Indtaster du www.ditsite.dk/kategori2/121-titel1 i adressefeltet vil du kunne tilgå samme artikel men med en helt ny URL. Lad os sige du har 6 kategorier, så har du i princippet samme artikel liggende 6 steder, en original og 5 duplikerede.

Efter Joomla version 1.6 kan dette ikke længere lade sig gøre, desværre benytter rigtigt mange sig stadig af version 1.5.

Hvad skal der gøres?

Google skal have at vide hvilken URL der er den rigtige og de duplikerede artikler skal 301 redirectes til originalkilden. Det er jo som sådan simpelt nok, men hvis du har flere tusinde artikler der skal redirectes bliver det en hård og meget tidskrævende opgave. Netop derfor er dette lille plugin blevet udviklet, da jeg stod i en konkret situation hvor der fandtes over 10.000 duplikerede artikler der skulle tages vare om.

Hvordan fungerer dette plugin?

Vi kan ikke bare gætte os frem til hvad den rigtige URL hedder, men det ved Joomla heldigvis allerede, vi kan derfor bruge denne viden til at lave et plugin der automatisk opretter 301 redirects på alle URLs til originalkilden.

Du kan downloade dette plugin her.

Det står dig frit for at bruge det på alle de sider du har lyst til. I princippet kan dette plugin også udarbejdes til en lang række andre CMS, hvis det har interesse kan det være der bliver kigget på det ved lejlighed.

Det gør du på følgende måde.

1. Åben Firefox.
2. Klik på bogmærker.
3. Klik på Organiser bogmærker.
4. Opret en ny mappe, kald den eksempelvis ”Søgninger”.
5. Højreklik og vælg nyt bogmærke.
6. Giv bogmærket et navn efter eget valg, jeg har valgt at kalde min Dansk Google søgning.
7. I placering indtaster du nu følgende: ” http://www.google.dk/search?&q=%s&pws=0”
8. I stikord indtaster du den streng du vil taste inden du taster din Google forespørgsel (søgning), hold den kort da du vil bruge den ofte. Jeg har valgt at kalde min danske for ”agdk”, kort for ”Anonym Googling Danmark”.
9. Klik tilføj og du er færdig.

• Hop nu til dit adressefelt og indtast din streng samt din forespørgsel og tryk enter.
• Du har nu udført en anonym søgning. Som du kan se er parametrene blevet tilføjet søgningen, sammen med din søgestreng.

Det er nemt at tilføje ekstra lande, f.eks. kunne vi tilføje endnu et bogmærke hvor vi bruger samme streng, men i stedet for .dk skriver .se. Hos mig er stikordet til den svenske søgning ”agse”, hvad du selv kalder den står dig frit for. Tilføj så mange lande som du ønsker!

Husk på at søgninger stadig er lokationsbaserede og at der er forskel på søgeresultatsider på tværs af datacentre, resultaterne vil derfor stadig kunne variere alt efter hvor du befinder dig.

Laver du søgninger på google.se, google.de mv. er det en god idé at forbinde igennem en proxy med en IP fra det pågældende land, for det mest retvisende resultat. Bruger du Chrome skal du blot kopiere dine Firefox bogmærker over for at få dette tip til at virke.

Søren Riisager har tidligere lavet et lille tool som også bruger disse parametre, det finder du her.